VIDEO Kom med i zonen: ’Uden den kunne du ikke se Tour de France’

Vi har besøgt den tekniske zone, der sørger for tv- og radio-transmissioner til hele verden.

Det er ikke kun rytterne, der knokler under Tour de France.

I det, der kaldes ’zone technique’, knokler et hold mennesker på størrelse med en velvoksen dansk landsby hver dag for, at du kan få de bedste tv-billeder sendt hjem i stuen.

Den tekniske zone ligger altid tæt på målstregen, og holdet bag når knap nok at få stillet de sidste antennemaster op, før de skal pille dem ned igen og rykke videre til den næste målby.

I videoen over artiklen kan du se vores reportage fra ’zone technique’.

Facebook
Twitter