VIDEO Zidane, nøgne mænd og buhråb: Vilde fans mødte Tour-stjernerne på Alpe d’Huez

Der var som altid vilde fans på Alpe d’Huez, som skabte flere farlige situationer for Tour de France-feltets profiler.

Man ved aldrig rigtig helt, hvor man har de vilde tilhængere, som er taget til Tour de France for at se cykelløb på nærmeste hold. Nogle gange er de på højre side, andre gange på venstre, og til tider kan det faktisk ske, at de står midt på vejen, hvor rytterne kører.

Det bedste eksempel på de utilregnelige fans ser man ofte på den berømte stigning Alpe d’Huez, og det var også tilfældet torsdag.

Vi har i den ovenstående video samlet nogle af de mest farlige og besynderlige situationer, mens favoritterne kørte op ad bjerget.

Der er blandt andet en fan i en Zinedine Zidane-trøje, som er tæt på at støde sammen med Steven Kruijswijk, så er der en fan, som skubber Froome, og så er der en del letpåklædte mænd.

Situationerne er evigt diskuterede, og de smalle veje gør, at rytternes sikkerhed er diskutabel. Derfor var de sidste fire kilometer af stigningen også med hegn, så fansene ikke kunne løbe ind i rytterne.

Fredagens etape bliver næppe lige så vild. Den er nemlig flad. Man kan dog aldrig vide, om der sker noget afgørende. Derfor kan man følge etapen i Touren på P3, i liveopdatering inde på dr.dk/sporten eller i fjernsynet på TV 2 og Eurosport.

Facebook
Twitter