35-årige Tyler Hamilton vender tilbage efter sin to-årige dopingkarantæne, og bliver præsenteret den 3. december hos det italienske cykelhold Tinkoff Credit Systems. Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Det er - cyklingens svar på fodboldens Roman Abramovich - den russiske rigmand Oleg Tinkoff, der står bag det italienske hold, som også arbejder på at hente den 30-årige spanske etapeløbsspecialist Francisco Mancebo til holdet.
Tyler Hamilton blev testet positiv for bloddoping under Vuelta a España i 2004, året efter at han forlod Team CSC, men har benægtet anklagerne om, at han fik indsprøjtet en anden persons blod for at øge sin præstationsevne.
Hamilton blev dog dømt af det amerikanske antidoping-agentur (USADA), og siden stadfæstede den internationale sportsdomstol (CAS) afgørelsen.
Amerikaneren karantæne udløb den 22. september 2006.