VIDEO Sikker dansk EM-finaleplads i parløb

Oliver Wulff og Casper von Folsach havde ingen problemer med at køre sig videre til EM-finalen i parløb.

Det foregik i sikker stil, da det danske cykelpar Oliver Wulff og Casper von Folsach kørte sig videre til EM-finalen i parløb i Glasgow.

Med en femteplads blandt de ti deltagende nationer i kvalifikationen, var der aldrig tvivl om den danske finaleplads.

For kun to af de ti nationer i kvalifikationsheatet skulle sorteres fra før finalen.

Og da danskerne allerede vandt en pointspurt efter 30 omgange, var vejen banet.

To nationer blev senere overhalet med en omgang og fik minus 20 point, mens Slovakiet trak sig fra løbet.

Derfor kunne de to baneryttere sikkert trille over målstregen med en vished om, at de var klar til finalen, som køres mandag eftermiddag klokken 15.41.

Facebook
Twitter