Dansk idrætsleder i olympisk skæbnekamp: Vind eller forsvind

Niels Nygaard er færdig som formand i Danmarks Idrætsforbund i næste uge. I morgen risikerer han også at miste sin internationale toppost.

Siden 2007 har Niels Nygaard været formand for Danmarks Idrætsforbund. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I 14 år har Niels Nygaard været en af Danmarks og Europas mest indflydelsesrige olympiske idrætsledere. Men i denne måned risikerer han at skulle forlade både sin danske og internationale magtposition.

Siden 2007 han været formand for bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund, der også er Danmarks Olympiske Komité. Og i det seneste år har han også fungeret som præsident i sammenslutningen af europæiske olympiske komiteer, EOC.

Men en regel om tidsbegrænsede bestyrelsesposter i Danmarks Idrætsforbund tvinger nu Niels Nygaard til at forlade sit danske formandskab på forbundets årsmøde i næste uge.

Og i morgen kan den 68-årige dansker også miste sin europæiske magtposition, når Europas 50 olympiske komiteer i et præsidentvalg afgør, om Niels Nygaard får lov til at fortsætte på sin toppost i EOC.

Danskeren er oppe imod den to år yngre modkandidat Spyros Capralos. Han er præsident for Grækenlands Olympiske Komité og medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, hvilket kan være en fordel i Europas magtkamp med andre kontinenter om at sikre sig indflydelse i IOC.

- Præsidentvalget kan gå begge veje, siger Niels Nygaard til DR Sporten om sin olympiske skæbnekamp, som for ham er en vind-eller-forsvind-kamp og den hidtil største internationale udfordring i hans idrætspolitiske karriere.

Spyros Capralos (Til venstre) giver her den olympiske fakkel videre til chefen for OL i Rio, Carlos Nuzman, i 2016. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix Denmark)

Ondt i maven over diktatorer

Det er dog langt fra første gang, at Niels Nygaard møder hård modstand i sin idrætspolitiske karriere.

I det seneste år som EOC-præsident har Niels Nygaard skullet stille demokratiske krav til europæiske diktatorer som Hvideruslands præsident, Aleksander Lukasjenko, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, der begge har været værter for European Games, Europas svar på de olympiske lege.

- I de situationer kan man godt få lidt ondt i maven over at tænke på, om man slipper ud af landet igen, siger Niels Nygaard med tanke på Lukasjenko-regimets overgreb på demokratiforkæmpere i Hviderusland, som danskeren i efteråret tog skarpt afstand fra på vegne af olympiske atleter i landet, der blev fængslet for at demonstrere imod regimet.

Kampen for mere demokrati i sportens verden er netop en af Niels Nygaards mærkesager i hans europæiske præsidentvalgkamp.

Men selv om sportsdemokrati er et varmt debatemne i de nordiske lande, og han har brugt den seneste måned på at føre valgkamp i en række europæiske lande, er han langt fra sikker på at vinde.

Som udgangspunkt er der nemlig ikke et flertal blandt Europas olympiske komiteer, som ønsker ændringer i sportens ledelse og kultur, mener Niels Nygaard.

- Vi kæmper om at vinde medaljer i et internationalt miljø, som er meget væsensforskelligt fra det, vi kender i de nordiske lande. Hvor vi har holdninger til menneskerettigheder, gennemsigtighed, demokrati og diversitet i sport, så fylder det langt mindre i en række lande rundt omkring i verden, hvoraf nogle oveni købet har holdninger, der er stik modsatte af vores.

- Det kræver derfor snilde, diplomati og personlig overbevisning at få flertal for den linje, som Danmarks Idrætsforbund og jeg har lagt frem.

Grænser for demokratikampen

I den idrætspolitiske top har Niels Nygaards idealistiske demokratikamp flere gange mødt modstand, siger han. Og han har derfor også lært, at vejen mod målet ofte går via en pragmatisk mellemvej.

Med afsæt i virkelighedens sportsverden sætter Niels Nygaard selv grænser for, hvilke metoder han vil anvende i sin kamp for mere demokrati i international sport.

Se for eksempel på næste års vinter-OL i Kina og fodbold-VM i Qatar. Når Danmark som samfund ikke siger fra overfor lande, der ikke lever op til demokratiske principper, gør Danmarks Idrætsforbund og Niels Nygaard heller ikke.

- Så deltager vi af hensyn til de danske eliteidrætsudøveres mulighed for at måle sig mod de bedste konkurrenter. Vi er ikke glade for det. Men vi vil ikke stå alene og være gidsel i en boykot af enkelte lande, selv om der foregår ting, vi ikke kan stå inde for.

Men hvordan hænger den holdning sammen med idrættens autonomi? Forpligter idrættens selvstyre ikke idrætten til at træffe selvstændige beslutninger, også selv om beslutningerne risikerer at gøre ondt på danske idrætsudøvere?

- Jeg forstår synspunktet og anerkender også, at hvis vi ville leve op til de højeste idealer, kunne vi godt vælge at træffe nogle mere selvstændige beslutninger.

- Men ud fra en samlet afvejning af konsekvenserne for danske idrætsudøvere og dansk idræt som helhed har vi valgt ikke at gøre det i forhold til sportslig boykot af andre lande.

En stor cadeau til den dansk idrætsmodel

For Niels Nygaard er udviklingen af dansk bredde- og eliteidræt imidlertid mindst lige så vigtig som udviklingen af international idræt.

Som en de største idrætspolitiske sejre i sin formandstid fremhæver han Danmarks Idrætsforbunds breddeidrætssamarbejde med DGI om kampagnen ’Bevæg dig for livet’ som ’en kæmpe milepæl’ i hans formandstid.

Kampagnen indeholder en vision om, at senest i 2025 skal 50 procent af danskerne være aktive i en idrætsforening, mens hele 75 procent skal dyrke idræt på den ene eller anden måde enten i eller udenfor foreningerne.

- At det lykkedes os at nå til enighed med DGI om visionen og rulle den ud i forhold til Folketinget, ministerier og kommuner er noget, som vil have meget stor betydning for dansk idræt og Danmark som helhed i mange år frem i tiden, siger han.

Det er dog stadig kampen om medaljer, der er Danmarks Idrætsforbunds DNA, understreger den afgående formand.

Ved det seneste OL i Rio de Janeiro vandt Danmark 15 medaljer i ni forskellige idrætsgrene, den bedste danske OL-høst i 68 år. Og danske eliteidrætsudøvere scorer generelt godt på den internationale scene i flere end 20 forskellige idrætsgrene.

- For mig er Danmarks mange internationale medaljer en stor cadeau til den danske idrætsmodel. Vi har en unik foreningsstruktur, som i et godt samspil med Team Danmark og specialforbundenes elitearbejde er årsagen til, at vi opnår så mange store internationale resultater, siger Niels Nygaard.

Og han mener, at de danske eliteidrætsudøveres internationale medaljer har mindst lige så stor samfundsværdi som breddeidrætssamarbejdet med DGI om at få flere danskere til at bevæge sig.

- For en stor del af den danske befolkning betyder medaljerne, at de har noget at begejstres over. Det betyder noget for en nation at have noget at samles om og være stolt over.

Niels Nygaard er også overbevist om, at de bedste danske eliteidrætsudøvere har en stor samfundsværdi som nationale rollemodeller, andre danskere kan spejle sig:

- For at få et samfund til at fungere og udvikle sig, kræver det, at der er nogle ildsjæle, som går forrest og gør en forskel. Det gør mange af de danske eliteidrætsudøvere.

Niels Nygaard er også en af dem, der har gjort en forskel. Men fra den 19. juni træder han tilbage og forlader sit formandskab i Danmarks Idrætsforbund.

Han håber dog, at han stadig får lov til at gøre en forskel i den olympiske verden, når resultatet af EOC’s præsidentvalg foreligger på generalforsamlingen i morgen.

Niels Nygaard vurderer selv, at han har opbakning fra landene i Nordvesteuropa. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

Inden dagens afstemning på EOC’s generalforsamling, har Niels Nygaard og hans græske modkandidat, Spyros Capralos, forhåndsstøtte fra omkring en snes lande hver, vurderer Niels Nygaard.

Danskerens støtter tæller blandt andre de nordvesteuropæiske lande. Grækeren står stærkest i Middelhavslandene, de tidligere Sovjetrepublikker og lande, hvor den nationale olympiske præsident i lighed med Spyros Capralos er medlem af IOC.

- Jeg håber, mit personlige fremmøde i de fleste af de resterende ti lande kan sikre mig de nødvendige stemmer, siger Niels Nygaard.

Skulle Niels Nygaard tabe torsdagens præsidentvalg, kan hans idrætspolitiske virke måske fortsætte i en tredje form.

I 2003 meldte Niels Nygaard sig også som kandidat til at efterfølge danske Kai Holm i IOC, men blev vraget til fordel for Kronprins Frederik. Med kronprinsens overraskende beslutning i går om at træde ud af komiteen, er der nu opstået en ny mulighed.

- Vi overvejer grundigt, hvordan vi bedst kan arbejde for, at der også i fremtiden er en dansker blandt IOC-medlemmerne, siger Niels Nygaard, som dog ikke ønsker at kommentere, om han er kandidat til at blive den næste dansker i IOC.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk