Tirsdag var sandhedens time i dansk eliteidræt. Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund afslørede resultaterne fra en ny rapport om spiseforstyrrelser.

En rapport, som kom i kølvandet på, at DR Sporten sidste år dokumenterede problemer med mistrivsel og spiseforstyrrelser i toppen af dansk svømning. Nu skulle det klargøres, hvor udbredt spiseforstyrrelser generelt er i toppen af dansk sport.

Svaret i rapporten var, at 4,6 procent af topatleterne er diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, og at ’det svarer til niveauet i den almene danske befolkning’.

Sådan lød det i pressemeddelelsen fra Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Men det er ikke sandt. I hvert fald ikke ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS.

- Da jeg læste det, var min umiddelbare reaktion, at det er meget langt fra sandheden. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger Henrik Kristian Christensen, som er kommunikationschef i LMS.

Det er ikke selve tallet på 4,6 procent af eliteatleter, der er diagnosticeret med spiseforstyrrelser, som LMS mener er forkert. Det er derimod tolkning og påstanden om, at det skulle svare til det normale niveau i den generelle befolkning.

For det vil svare til at omkring 270.000 danskere skulle være diagnosticeret med spiseforstyrrelse. Men LMS vurderer, at det faktiske tal for danskere diagnosticeret for spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi nærmere er omkring 35.000 – altså næsten otte gange lavere.

- Sandheden er, at rapporten viser, at hyppigheden af spiseforstyrrelser er væsentligt højere i elitesport end i den generelle befolkning. Det kan endda næsten være helt op til otte gange værre end påstået. Men i rapporten fremlægges det som om, at tallene viser, at eliteidrætsudøvere ikke har flere spiseforstyrrelser end resten af den danske befolkning. Det er en misvisende, siger Henrik Kristian Christensen.

Med dokumentaren 'Svømmestjerner under overfladen' fortalte DR Sporten sidste år historien om, hvordan flere af Danmarks største svømmestjerner har været ramt af angst, depression, spiseforstyrrelser og indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Se et sammendrag af historien her:

Derfor kontaktede Henrik Kristian Christensen tirsdag en af rapportens forfattere for at gøre opmærksom på, at man i LMS undrer sig over, at rapporten sætter lighedstegn mellem niveauet af spiseforstyrrelser blandt danske eliteatleter og den almene danske befolkning.

LMS ville have formuleringen rettet. Og det er den nu blevet. Både i rapporten og i pressemeddelelsen er den direkte sammenligning mellem niveauet for spiseforstyrrelser blandt danske eliteatleter og niveauet i den almene danske befolkning nu ændret.

Men hvordan kan så stor en fejl overhovedet finde vej til sådan en rapport?

Mia Beck Lichtenstein, som er lektor og forskningsleder på Syddansk Universitet, har været med til at udarbejde rapporten for DIF og Team Danmark.

- Den her diskussion fjerner desværre fokus fra rapportens primære konklusioner og fra de vigtige tiltag, som skal hjælpe atleter og trænere fremover. Derfor handler (retter, red.) vi på den tolkning i rapporten, som har været anstødsstenen og håber, at energien fremadrettet kan bruges til samarbejde for et fælles mål, nemlig at sikre større mental sundhed i eliteidræt, skriver hun i en mail til DR Sporten.

Selvom Mia Beck Lichtenstein har ændret i rapporten efter henvendelsen fra LMS, mener hun langt fra, at det er alt i kritikken fra LMS, som er berettiget.

Mens LMS kritiserede hendes formulering og tolkning i rapporten for at underdrive alvoren af niveauet for spiseforstyrrelser blandt eliteatleter, mener hun, at LMS eget regnestykke nu overdriver det.

- Jeg synes ikke, at regnestykket giver mening. LMS tager udgangspunkt i den samlede danske befolkning i alderen 0-100 år i deres omregning af de 4,6 procent, og derved lander de på 270.000. Vores undersøgelse baserer sig primært på aldersgruppen 15-29 år, og her mener jeg, at det giver mening at sammenligne med tal fra Sundhed.dk, som angiver at 5-8 procent af kvinderne i alderen 15-24 har en spiseforstyrrelse.

- Det er vigtigt at forstå, at når vi i rapporten spørger til diagnoser, så gælder det alle spiseforstyrrelsesdiagnoser, også diagnosen ’uspecifik spiseforstyrrelse’. Det er ikke de samme diagnoser, LMS laver deres beregninger på. De siger, at der er 35.000 danskere med en spiseforstyrrelse. De tal handler kun om anoreksi og bulimi og ikke om andre spiseforstyrrelser, herunder de uspecifikke. Derfor mener jeg, at vi sammenligner æbler og bananer.

Både Mia Beck Lichtenstein og LMS understreger over for DR Sporten, at der ikke findes ét nøjagtigt tal for antallet af spiseforstyrrelser i den generelle danske befolkning, og at sammenligningen med niveauet blandt eliteatleter derfor er et spørgsmål om kilder og tolkning.

LMS fastholder dog, at deres tal for diagnosticerede danskere med anoreksi og bulimi skulle være et mere rimeligt sammenligningsgrundlag, end det som Mia Beck Lichtenstein har brugt i rapporten.

'Historien er blevet nedspillet og underdrevet'

Da DIF og Team Danmark tirsdag offentliggjorde rapporten, fik den opmærksomhed i flere danske medier. Og både DR, Jyllands-Posten og BT gengav formuleringen fra rapporten og pressemeddelelsen om, at niveauet for spiseforstyrrelse blandt danske eliteatleter svarede til niveauet i den almene danske befolkning.

Den påstand er nu trukket tilbage. Både i rapporten og pressemeddelelsen er den misvisende formulering slettet. Men det er hverken beklaget eller på nogen måde markeret på DIF’s eller Team Danmarks hjemmeside.

- Det, synes jeg ikke, er godt nok. I rapporten var det en meget uheldigt formuleret bisætning. Men i pressemeddelelsen fra DIF og Team Danmark stod det som noget af det allerførste og blev fremhævet som en af hovedkonklusionerne, siger Henrik Kristian Christensen.

- Det er absolut det alvorlige ved det her. At den formulering er blevet brugt til at konkludere på hele rapportens indhold. Den formulering betyder jo, at historien er blevet nedspillet og underdrevet over for alle læserne.

- Derfor er det vigtigt, at DIF og Team Danmark går ud og indrømmer, at man har konkluderet forkert. Og at det bliver kommunikeret klart ud. Når man slår på stortromme for et resultat, så er det meget vigtigt, at man går ud og slår på en lige så så stor tromme, når man skal fortælle at resultatet faktisk var et andet, siger Henrik Kristian Christensen.

DIF og Team Danmark oplyser til DR Sporten, at de ikke mener, der er tale om en alvorlig fejl. At LMS vurderer, at det sandsynligvis ligger markant over niveauet i den almene danske befolkning, når 4,6 procent af eliteatleterne er diagnosticeret med spiseforstyrrelse, giver heller ikke anledning til yderligere bekymring.

I deres skriftlige svar til DR Sporten forholder hverken DIF eller Team Danmark sig til, om det bør give anledning til en ny handlingsplan, når nu niveauet for diagnosticerede spiseforstyrrelser blandt danske eliteatleter alligevel ikke svarer til niveauet i den almene befolkning, som det oprindeligt blev antaget i rapporten.

De mener nemlig slet ikke, at det er en af rapportens vigtigste konklusioner, selvom det var noget af det, der stod øverst i pressemeddelelsen tirsdag. Det er sekundært, lyder det nu.

I stedet henviser både DIF og Team Danmark til de 17,5 procent af eliteatleterne, som ifølge rapporten er i risikozonen for at udvikle spiseforstyrrelser.

- Forskernes præcisering ændrer ikke på, at vi tager spiseforstyrrelser i eliteidrætten meget alvorligt. Vi hæfter os først og fremmest ved den konklusion, som siger, at 17,5 procent af atleterne udviser symptomer - hvad enten de er milde eller alvorlige - og at næsten hver tredje synes, det er tabubelagt at tale om usunde tanker om kost og vægt, siger administrerende direktør i Team Danmark, Lone Hansen.

- Derfor vil vi uafhængigt af, hvorledes tallene ser ud for resten af befolkningen, stadig videreudvikle vores indsatser og benytte rapporten til at fastholde et fokus på atleternes trivsel og de ting, der kan være svære at tale om

Det samme er meldingen fra administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm.

- Vi er blevet gjort opmærksom på, at LMS har rettet en kritik af en tolkning, som de to forskere foretager i deres rapport om spiseforstyrrelser. Forskerne har behandlet kritikken og er efterfølgende vendt retur til os med en præcisering, som de har tilføjet rapporten. Vi har stor tillid til forskernes professionelle arbejde, og præciseringen ændrer heller ikke på vores tiltag og budskaber om, at vi ser meget alvorligt på spiseforstyrrelser og derfor har søsat flere trivselsinitiativer i eliteidrætten.

Rapporten er bestilt af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, men udarbejdet uafhængigt af forskere fra Syddansk Universitet og Linnéuniversitet i Sverige.

Efter udgivelsen af artiklen har DR Sporten tilføjet yderligere citater fra Mia Beck Lichtenstein.