Danske atleter deler slogan med rockere

Samme slogan på maven af de danske OL-atleter som rockergruppen AK81.

Jan Ø. Jørgensen iført t-shirten med sloganet "Pain is temporary, pride is forever". (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

De danske OL-atleter deler slogan med Hells Angels støtte gruppe AK81.

"Pain is temporary, pride is forever", står der på brystet af de danske atleter i London. Eneste forskel fra rockergruppen er, at rockernes t-shirt også har en klat blod trykt midt på maven. 

- Da vi besluttede os for det, anede vi simpelthen ikke, at AK81 også havde gjort brug af det. Vi ved dog, at der er mange, der har gjort brug af det. Og vi synes, at det fungerer rigtig godt for de danske atleter, siger pressechef Casper Hollerup til avisen.

En anden atlet, der har gjort brug af et lignende slogan, er cykelrytteren Lance Armstrong. I sin bog "Every second counts", lød det "Pain is temporary - quitting lasts forever".

Danmark har dog også taget et andet slogan med sig nemlig "Every second counts", som står på bygningen i OL-byen, hvor Danmark holder til.

Facebook
Twitter