Aftalen er, i hvert fald teoretisk, ret ligetil.

Én time i døgnet året rundt skal atleter i Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe angive, hvor de er og stå til rådighed for uanmeldte kontrolbesøg.

Det kaldes whereabouts og er et værktøj i kampen mod dopingsyndere.

I 2022 var de udvalgte atleter dog mindre regelrette end tidligere, viser tal, DR Sporten har fået tilsendt.

Her blev der ved årets 317 kontroller noteret 29 overtrædelser, hvilket er det højeste antal nogensinde på et kalenderår, siden redskabet blev indført i 2006, siger Kim Højgaard Ravn, der er direktør i Anti Doping Danmark.

- Det er svært at sige præcist, hvad udviklingen i 2022 er et udtryk for, men det er et iøjnefaldende tal. Det er et tal, vi gerne ser være så lavt som muligt, men det er ikke sådan, at alarmklokkerne bimler og bamler.

- Vi ser ikke en konkret underliggende tendens eller et mønster, men det er helt klart noget, vi er opmærksomme på og tager højde for i vores arbejde, siger direktøren.

Anti Doping Danmark skiftede database for fem år siden og har derfor ikke tal for antallet af årlige whereabouts-kontroller før 2019 at sammenligne med.

Siden har det dog ligget stabilt lige over 300 årligt. I år var der i slutningen af september foretaget 186 og konstateret syv regelbrud.

- Når der bliver udstedt en whereabouts-advarsel, sørger vi for at få testet atleten så hurtigt som muligt derefter, forklarer Kim Højgaard Ravn.

Anti Doping Danmark skelner i sit arbejde mellem to typer af overtrædelser. Det kan være en misset test. Altså, at atleten ikke var det givne sted på det aftalte tidspunkt. Og så kan det også være, at selve indrapporteringen ikke er gjort rettidigt, siger direktøren.

Situationen i dansk eliteidræt er meget lig den, de norske antidopingmyndigheder oplevede sidste år.

Her skete 41 whereabouts-overtrædelser, hvilket ligeledes er det højeste tal siden 2006, skriver NRK.

Anders Solheim, leder af Antidoping Norge, forklarer, at det ikke drejer sig om 41 personer, men at enkelte har modtaget flere advarsler.

- Vi er bekymrede over stigningen, siger Anders Solheim til NRK.

Respekt for atleten i krævende system

Der er lige i underkanten af 100 atleter i Danmark, som er en del af den prioriterede testgruppe. For dem er det hverdag, at de før et kvartals begyndelse skal indberette store mængder data om opholdssteder, -tidspunkter og konkurrencekalender.

Direktøren i Anti Doping Danmark erkender, at det er et stort arbejde.

- Vores arbejde sker med respekt for atleterne, og vi har stor forståelse for, at det er et krævende regelsæt, vi lægger ned over dem. Derfor gør vi meget ud af at uddanne atleterne og deres specialforbund, fordi det desværre har vist sig nødvendigt, at de står til rådighed for kontrol for at give dem bedst mulige betingelser for at vinde som rene atleter.

- Langt de fleste atleter er glade for, at vi kommer, fordi vi også gør det ved deres konkurrenter, og måske særligt deres internationale konkurrenter. Derfor stiller de gerne op til det, selvom præmissen er besværlig, siger Kim Højgaard Ravn.

Når atleter indlemmes i den prioriterede testgruppe, får de direkte besked fra Anti Doping Danmark. Her modtager de også vejledning og får forklaret, hvad de nu er forpligtet til.

- Det er også en cadeau til deres niveau. Det er kun de allerdygtigste, som er med i den gruppe, siger Kim Højgaard Ravn.