Danske roere vandt B-finale

Det danske letvægtsdobbeltsculler for kvinder vandt B-finalen og sluttede dermed som nummer syv ved OL.

Juliane Elander og Katrin Olsen vandt B-finalen i letvægtsdobbeltsculler og slutter dermed OL som nummer syv. (Foto: DR Sporten © DR)

Juliane Elander Rasmussen og Katrin Olsen roede sig lørdag til sejr i B-finalen i letvægtsdobbeltsculler og slutter dermed OL som nummer syv.

Den danske duo tog til legene med medaljedrømme, men snublede i semifinalen. De tog dog revanche i kampen om placeringerne syv til 12 med sejren i B-finalen.

Elander og Olsen lagde blødt ud og var ikke blandt de forreste i starten af løbet. Men danskerne havde disponeret deres kræfter perfekt, og efter de passerede 1500 meter på en fjerdeplads, satte de spurten ind og overhalede alle deres konkurrenter på de sidste 500 meter.

I mål var Elander og Olsen 0,23 sekunder foran Australien på andenpladsen.

Facebook
Twitter