To danskere til De Paralympiske Lege

Danmark sender to atleter til De Paralympiske Lege i Vancouver, som begynder den 12. marts.

Danmark sender to atleter til De Paralympiske Lege i Vancouver, som begynder den 12. marts.

Synshandicappede Anne-Mette Bredahl, som vandt guld og andre medaljer ved legene i 1994 og 1998, stiller op i langrend og skiskydning.

Kørestolsbrugeren Marianne Maibøll, der er debutant ved legene, stiller op i langrend.

- Jeg har trænet benhårdt på at kvalificere mig til Vinter-PL, så det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse, siger Marianne Maibøll i en pressemeddelelse.