De er historiens bedste dansere, men nu kommer der to søskende, som er endnu bedre

Ami og Eroll Williamson er Danmarks næste, store dansehåb. Deres søster har allerede vundet VM ti gange.

(Foto: Karen Fallah © Fallah Visuals)

Williamson.

Du har måske hørt navnet før, hvis du har fulgt med i, hvordan Danmark gennem tiden har erobret den ene guldmedalje efter den anden ved verdensmesterskaberne i standarddans.

Ti gange har Ashli Williamson nemlig vundet VM med sin makker og mand, Bjørn Bitsch. Og nu er de to stjernedansere gået i gang med at forme den næste danseduo, der skal kaste stjernestøv over dansk dans.

Duoen hedder Ami og Errol. Begge er de yngre søskende til Ashli Williamson, som i øjeblikket er deres primære træner sammen med Bjørn Bitsch. Familien Williamson danser derfor videre i eliten, selvom Bjørn Bitsch og Ashli Williamson for halvandet år siden satte deres dansesko på reolen for sidste gang efter at have erobret et tiende og sidste verdensmesterskab i Portugal.

I dag foregår det meste på et mindre palæ i Midtjylland. Midt i skoven, for enden af en grusvej, ligger et hus i hvidt bindingsværk, der har en kæmpe dansesal som nabo.

Da døren bliver åbnet første gang, står Ashli Williamson med tandbørsten i munden. Velkommen til, mumler hun.

Her er travlt, selvom vi er et roligt sted. Okay, glimrende. Jeg kan lide det gode tempo. Lad mig se dansesalen.

Tyve, rytmiske skridt, så er vi der. Balsalen, husets hjerte. Her er højt til loftet, plads til store armbevægelser og vilde ambitioner på hjemmebanen i Karup. Pokalerne fylder overalt i vindueskarmen, som et vidnesbyrd om, hvilket mål der danses mod, når Ami og Errol træner her.

Det tager ikke lang tid at blive mindet om, hvor stor succes Bjørn Bitsch og Ashli Williamson havde i deres karriere. (Foto: Karin Fallah © Fallah Visuals)

Faciliteterne er verdensklasse, trægulvet blankpoleret, og luften dufter nærmest af guld i dansesalen. Her skal de små søskende træde i de store dansesko, fortæller Ashli Williamson, da vi har sat os på et par klapstole midt i det overvældende lokale, der er på størrelse med en middelstor hal i provinsen.

- Det er blevet en ny konkurrence for os, at vi skal være de bedste trænere for Ami og Errol, siger hun, inden hun bliver suppleret af Bjørn Bitsch.

- Ja, vi er store konkurrencemennesker. Det første mål har altid været at vinde selv, men det næste mål er at få andre til at gøre det. Og så er det bare fantastisk og megafedt at undervise.

- Ami og Errol er ekstremt hårdtarbejdende, og det er meget unikt, at de er så konstante i deres træning. De træner hårdt hele tiden, og de er meget disciplinerede. Det er sådan, succes opstår.

Den bedste partner

Ja, succes kommer med hårdt arbejde.

Og så er der selvfølgelig lige det med dansegenerne, der også er gode at have. Pamela Williamson, som er mor til alle de dansende søskende, hun var såmænd også blandt USA’s absolut bedste som ung.

Så kom storesøster Ashli. Ti gange verdensmester. Og nu altså næste generation med Ami og Errol, der leverede et nærmest uhørt resultat, da de debuterede med en bronzemedalje ved det seneste EM.

De to søskende har kendt hinanden hele livet, danset sammen i syv år og følger hinandens trin som det mest naturlige i verden. Det er svært at forestille sig, hvordan sådan et makkerskab nogensinde kan komme ud af takt.

Eller hvad, Errol?

- Nej, vores skænderier varer sjældent mere end fem minutter, siger han og tilføjer:

- Og så synes jeg, at Ami er meget mere støttende, end hvad jeg har oplevet, at andre dansepartnere har været. Det er fordi, vi er søskende. Hun støtter mig både professionelt, men også som menneske, hvis jeg har nogle udfordringer, der ikke handler om dans, forklarer han, inden Ami Williamson tager over:

- Jeg er helt enig. Det er meget nemmere at danse med sin bror. Og det er bare fedt at dele det hele med ham. Vi har alle minderne sammen, og det kommer vi til at have for altid.

Ami og Errol har danset, så længe de kan huske. (Foto: Karin Fallah © Fallah Visuals)

Kunne i nogensinde forestille jer at danse med nogle andre?

Tavshed.

Ami og Errol kigger på hinanden, inden de griner højt.

Okay, intet svar. Jeg spørger på en anden måde.

Får I nogensinde nok af hinanden?

Igen. To højlydte grin. Jeg griner med. Jeg tror, det betyder, at de har det godt sammen, selvom der også kan være drillerier og ballade søskende i mellem.

Faldt i søvn til musikken

Mor Pamela smiler også. Hun overværer det hele. Hun suger både indtrykkene og det gode humør til sig, forklarer hun. For hende er dansen ikke det vigtigste, selvom det altid har fyldt meget, når hun har skulle køre til lufthavne og togstationer for at sætte børnene af inden en konkurrence.

- Den mest vidunderlige gave er, at alle mine børn er så tæt på hinanden. Det er fuldstændig fantastisk, at vi kan sidde her i Danmark, på den anden side af jorden, og alligevel så ser mine børn hinanden nærmest hver eneste dag. Det er den bedste gave, siger hun og stråler stolt, som kun en mor kan gøre det.

Vi bliver afbrudt.

Babyalarmen vibrerer, og alle holder mund. Kort efter er lille Tianna i armene på mor Ashli, inden hun får et stort kys af far Bjørn. Nu er vi tre, dansende generationer samlet.

- Bjørn har danset hende i søvn det første halve år, siger Ashli og griner.

- Og hun elsker det.

Sådan ser hele den danseglade familie ud. Errol længst til venstre sammen med Ami, mens mor Pamela står i midten. Yderst til højre Ashli, Bjørn og lille Tianna. (Foto: Karin Fallah © Fallah Visuals)

Dansen begynder altså tidligt, fortæller Ami Williamson.

- Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som helt lille sad under et bord med en dyne og en pude, når min mor stod og klappede til dansekonkurrencer. Det var bare så skønt at falde i søvn til musikken, fortæller hun.

Født til at danse

Fundamentet er derfor blevet lagt tidligt, forstår jeg. Det er ingen underdrivelse, hvis nogen postulerer, at børnene dansede, før de kunne gå.

Er de født til at danse, tænker jeg? Måske.

Niveauet er i hvert fald ikke til at tage fejl af, og allerede nu vurderer Ashli Williamson, at hendes søskende er bedre, end hende og Bjørn var, da de var på samme alder.

Store ord fra en stor mester.

Og med nogle af historiens bedste dansere som trænere, sparringspartnere og mentorer, så er det nærmest umuligt at forestille sig, at der ikke kommer en dag, hvor familien Williamson kan juble over endnu en VM-titel i dans.

Ingen detalje er for lille til at blive rettet. (Foto: Karin Fallah © Fallah Visuals)

Udsagnet kommer fra Bjørn Bitsch, der ikke tvivler på, at danseduoen med det forpligtende efternavn har alt, hvad der skal.

- De bliver verdensmestre inden for et par år.

- Og vi kan hjælpe dem til tops. Vi ved, hvad der skal til, når du står i en VM-finale og er fuldstændig gennembanket i kroppen. Det tog os selv rigtig lang tid at finde ud af som dansere, men nu kan vi give det videre, og det kommer til at gøre en ufattelig forskel, siger han.

Ami Williamson nikker.

- Ja, de fejl, som Bjørn og Ashli har begået, kan vi undgå. Det er vildt fedt. På den måde kommer vi ikke til at spilde så meget tid.

Bliver I bedre end jeres søster var?

Errol smiler.

- Det kommer an på, hvor gode vores trænere er, siger han.

Alle griner igen.

Der er ingen tvivl om, at det er sjovt at danse med familien Williamson. Hårdt, men sjovt.

Og belønningen? Den kommer. Det har de fået mig overbevist om, da jeg sætter bilen i gear og triller ned ad grusvejen, over åen og forbi de steder, hvor hedelyngen gror.

Jeg har lyst til at danse hele vejen hjem fra den midtjyske mansion, selvom der er langt.

FacebookTwitter