Den danske 49'er har vundet OL-guld

Martin Kirketerp græd af glæde: - Fuldstændig surrealistisk. Jeg kunne ikke selv have skrevet et værre drama, sagde OL-guldvinderen.

Så lykkedes det! Jonas Warrer og Martin Kirketerp med guldet om halsen. (Foto: Claus Bech © Scanpix)

Den danske 49'er har vundet OL-guld. Juryen begrunder først afgørelsen efter dagens sejladser.

Martin Kirketerp græd af glæde, da han fik beskeden.

- Fuldstændig surrealistisk. Protesten mod Danmark er afvist. Der bliver ingen straf mod Danmark i forbindelse med medal race, sagde han til journalister i Qingdao.

- Jeg kunne ikke selv have skrevet et værre drama. Det har været umenneskeligt og superhårdt. Der er ingen, der har kunne sove i nat, og der er blevet arbejdet hårdt på hele holdet, sagde Kirketerp, efter at guldet var en realitet.

Dermed slutter et dramatisk og følelsesladet Den danske guldvinder sendte også en tanke til de kroater, der lånte danskerne deres båd, da masten på den danske 49er knækkede kort for starten på finaleløbet.

- Det har en stor andel af det, og jeg tror, vi skylder dem en bajer, sagde Kirketerp og fortalte om de minutter, hvor en knækket mast så ud til at koste OL-guld.

- Vi har aldrig brækket en mast før, og så brækker vi en mast lige før starten på vores vigtigste løb nogensinde. Lige da den knækkede, troede jeg, det var slut, men man må aldrig give op. Vi var på vej op på slæbestedet, hvor Jesper (Bank, red.) sagde, at vi skulle se og finde en båd, så skulle han nok sørge for formalia. Så kiggede vi på, hvilken båd der så mest klar ud. Det var den kroatiske, og så fik vi fat i dem, og fik den rigget til, sagde den glade guldvinder.

Efter en stribe protester, blandt andet fra spanierne og fra løbsledelsen, måtte den fem mand store jury fra den internationale sejlsportsunion (ISAF) på arbejde, og det tog sammenlagt over otte timer, før man fandt frem, til en afgørelse.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:544b9229a11f9d0e8476f36f

Facebook
Twitter