Den danske sportskanon

Team Danmark har kogt 100 års dansk sportshistorie ned i en kanon, hvor der bliver sat fokus på de 12 største danske idrætspræstationer.

Kim Christofte jubler efter han har scoret i EM-semifinalen i 1992, hvor Danmark slog Holland 7-6

(Denne artikel er opdateret den 31. maj 2007 med ekskluderingen af Bjarne Riis fra kanonen).

Team Danmarks bestyrelse har lavet en kanon, der sætter fokus på 11 danske præstationer, der repræsenterer store og centrale præstationer inden for dansk eliteidræt.

MediaLinks: Se indslaget:

Udvalget har arbejdet på denne kanon siden sommeren 2005, og onsdag aften blev indholdet af kanonen offentliggjort under DR Sportens Sport2005-show i Herning.

Her på siden kan du se, hvilke 11 præstationer, der er kommet med i kanonen. Udvalget har taget udgangspunkt i en tidshorisont på cirka 100 år, ligesom det valgte at strukturere værkerne indenfor disse kategorier:

- Fantastiske karriereforløb - Store danske præstationer - Nyskabelser - Mytiske personer og begivenheder - Særligt medrivende begivenheder og dramaer

Bjarne Riis var oprindeligt udvalgt til kanonen, men han er efter doping-indrømmelsen bliver udelukket.

De 11 udvalgte er

Wilson Kipketer(1972-)

Når man kan få en løbedisciplin til at lyse af dansens elegance, så kan man også få en verdensrekord til at ligne en leg.

Og det gjorde Wilson Kipketer i 1997, da han forbedrede den legendariske englænder Sebastian Coe’s nærmest uopnåelige verdensrekord på 800 meter.

At det var en pragtpræstation, Wilson Kipketer leverede på rekordaftenen, understreges af, at hans rekord står endnu - og at der ikke var tale om et mirakuløst lykketræf, bevises af de tre VM-guldmedaljer, han vandt på distancen.

Om nogen har Wilson Kipketer vist, at eliteidræt kan være en æstetisk nydelse, et smukt udtryk midt i den eksplosive kraftpræstation.

Denne nye dansker har beriget både den nationale og internationale atletik, og gennem sine imponerende præstationer i en krævende, klassisk disciplin får den barnefødte kenyaner sit eget kapitel i den danske idrætshistorie.

Sportskanon - Det kvindelige håndboldlandshold (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Det kvindelige håndboldlandshold

Da det kvindelige ungdomslandshold i 1987 tabte UVM-finalen til Sovjetunionen i Randers, anede de færreste, at international kvindehåndbold stod foran en revolution.

Men den kom, skabt af træneren Ulrik Wilbek og nogle spillere, der ville vide - med afsæt i en vilje, en spillelyst og en træningsindsats, ingen før havde set - hvor langt de kunne drive ambitionerne.

De drev det, med skiftende spillere og senere på den resultatmæssige top med Jan Pytlick som afløser for Wilbek, til EM-guld, VM-guld og OL-guld.

Med en stærk udstråling af selvtillid og spilleglæde og med en klar mentalitetsændring moderniserede danskerne spillet, tilførte kvindehåndbold som sport en ny atletisk dimension - og de gav tilskuere og tv-seere oplevelser, som ingen kunne forestille sig fandtes, og som udløste en 'bevægelse' af begejstring, der har givet dansk kvindeidræt et løft.

Sportskanon - Anja Andersen (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Anja Andersen

(1969-) Vi skal ikke kun respektere, beundre og ophøje dem, vi elsker - men også dem, der har udfordret os, provokeret pænheden og nedbrudt barrierer. Fordi, de har troet på en idé. Og på sig selv. Som Anja Andersen har gjort det.

Hun var verdens bedste håndboldspiller, hun var i evig kamp med sit rasende jeg, hun led store personlige nederlag, hun var med til at vinde det største af det største - og hun ’endte’ som billedet på idrætskvinden, der ikke accepterede kønsbestemte grænser for ambitioner og adfærd.

Hun blev en vinder, hun er en vinder på godt og ondt, og hun skabte en helt ny bevægelse i dansk idræt. Anja Andersen har holdbarhed - og det beviser hun i sit nye liv som træner, der har givet hende de fornemste klubtriumfer.

Sportskanon - Landsholdet - EM 1992 (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Fodboldlandsholdet

EM 1992 Denne præstation kan karakteriseres som ’historisk’. Fordi, den hører hjemme på en liste over begivenheder, det reelt ikke bør være muligt for danske idrætsfolk at vinde: listen over de største mesterskaber i de største idrætsgrene. Men det skete i 1992, da fodboldlandsholdet kom med i den europæiske slutrunde i Sverige, idet det borgerkrigsramte Jugoslavien blev udelukket.

Og selv om vi ser bort fra eventyrbaggrunden - ferien, grillpølserne og sandalerne - så er selve kampene, spændingen undervejs og den endelige triumf nok til at bære hændelsen mindst 100 år frem i tiden.

Tænk på, at vi stadig mindes bronzeholdet fra ’48 med Carl Aage Præst, John Hansen og Knud Lundberg, ganske som Sophus Krølben Nielsen fra 1908 er blevet en myte. Det, der skete 26. juni i Göteborg 1992, da Tyskland blev slået 2-0 i EM-finalen, er præstationen.

Intet over, intet ved siden af. Så uforståelig, så uforklarlig, så uvirkelig, at den ramte os alle og samlede nationen i en uendelig begejstringsnat.

Sportskanon - Michael Laudrup (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Michael Laudrup

(1964-) Han er landets mest omtalte og respekterede idrætsnavn gennem tiden. Og sammen med H.C. Andersen den mest kendte dansker udenfor landets grænser. Han dækker samtlige kategorier og overskrifter på udvalgets arbejde.

I popularitet har han formentlig ikke sin ligemand. Ord er derfor nærmest overflødige, når han skal præsenteres - men skal der findes nogle, der rammer en side af hans betydning ind, så er det, at Michael Laudrup med sin tekniske kunnen og sit satelit-overblik formåede at forbløffe ikke-fodboldkyndige, der således gennem Laudrups bevægelser og boldbehandling fik åbnet øjnene for spillets smukhed.

Han har, gennem sit skabende spil på højeste niveau, bragt forståelsen af fodboldlegens enkelthed ned i græshøjde. Det kræver en ydmyg verdensstjerne at magte noget sådant. Og det kræver glæde ved spillet at kaste sig ud i en belastende trænergerning for at føre sine visioner videre.

Sportskanon - Ole Olsen (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Ole Olsen

(1946 ) På sin egen ligefremme facon, der har afsæt i jysk muld og solide træsko, hev Ole Olsen gashåndtaget i bund og drønede ind i de danske hjem i 1971, da han - uden at nogen nærmest havde hørt om manden - blev verdensmester i speedway.

Og dermed var en ‘ny’ idrætsgren opfundet og en ny stjerne født.

Ole Olsen, der med sin optimisme, sit glade ansigt og sit kammeratlige 'du, Claus', når han blev interviewet til fjernsynet, fremstod som sportens ukuelige Klods-Hans - og han besejrede os alle, vandt kongeriget og blev en legende.

Tre gange tog han den individuelle VM-titel, men Ole Olsen prægede sporten i sådan en grad, at hans person blev identisk med speedway, hvor han stadig er et stort navn på det internationale, organisatoriske plan. Dansk idræt har næppe haft nogen anden stjerne, der har formået at få folkelighed og professionalisme til at balancere på så fornem vis som Ole Olsen fra Vojens.

Sportskanon - Paul Elvstrøm (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Paul Elvstrøm

(1928 ) Når man er selfmade, besat af havet, vinder fire olympiske guldmedaljer og bliver verdensmester 15 gange i 8 forskellige bådtyper, så er man bedst af alle.

Og når man desuden, som Elvstrøm, skaber teknisk udvikling i sejl, udstyr og regelsæt, samt gør den aktive karriere livslang - ja, så har man gjort sig 'udødelig' på den danske idrætsscene. Og dette førte da også, uundgåeligt og naturligt, til titlen 'Århundredets idrætsnavn' på mandesiden, da Danmarks Idræts-Forbund i 1996 markerede sit 100-års jubilæum.

Paul Elvstrøm var ikke til at komme uden om, da han skummede bølgerne - og han er det heller ikke, når dansk eliteidræt skal i glas og ramme.

Sportskanon - Lis Hartel (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Lis Hartel

(1921-) Det menneskelige drama i kombination med virkelig gørelsen af den olympiske drøm har gjort dressur rytteren Lis Hartel til et fænomen på ridesportens verdensscene.

Det er historien om kvinden, der på sin hest Jubilee ikke bare red ind og udfordrede den mandsdominerede og militæruniformerede dressurelite, men som også gjorde det med baggrund i en svær poliosygdom, der havde nedsat Lis Hartels førlighed, og som var en ekstra og særlig hård modstander.

Hendes to olympiske sølvmedaljer i 1952 og 1956 blev symbolet på viljestyrke og karakter - og medaljerne blev tillige en art 'folkeliggørelse' af den sportsgren, der ellers kun havde overklassens opmærksomhed.

Lis Hartel og Jubilee bragte dressursporten vidt omkring - men ikke mindst viste hun gennem talrige internationale opvisninger, at idrætten giver håb for alle. Hendes præstationer har bl.a. givet hende plads, i øvrigt som første repræsentant fra Skandinavien, i den internationale kvindeidræts 'Hall of Fame' i New York.

Sportskanon - Knud Lundberg (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Knud Lundberg

(1920-2002) På landsholdet i fodbold, håndbold og basketball. Knud Lundberg var medicinsk uddannet, men valgte journalistikken og forfatterskabet som levevej. Han forærede sin fodbold-olympiske bronzemedalje fra London i ‘48 til en holdkammerat, der ikke kom med i selve bronzekampen - og han oplevede at blive afsat som anfører for landsholdet, da han nægtede at bære slips til en jubilæumsbanket i Norge.

Knud Lundberg var sin egen, en karakterfast personlighed, der sagde nej til alle professionelle tilbud, da han ikke ville underkaste sig pengesportens idealer og betingelser, og som også sagde nej til at blive 'avlstyr' i det nazistiske Tyskland, der værdsatte hans blonde, ariske gener. Knud Lundberg talte altid for idrætsmandens frihed - for værdien af boldlegens kreative sider.

Han gjorde den aktive karriere livslang, og han gav sine synspunkter videre gennem en betydende og anerkendt journalistisk indsats. Det var kærlighed til boldsporten indtil døden.

Sportskanon - Ragnhild Hveger (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Ragnhild Hvegner

(1920- ) 44 verdensrekorder, olympisk sølvmedalje i 1936 som 15-årig, det største svømmetalent i verden i sin tid, valgt af Danmarks Idræts-Forbund til 'Århundredets idrætsnavn' på kvindesiden ved 100-års jubilæet i 1996 og også optaget i svømmesportens 'Hall of Fame' i USA.

En fantastisk atlet med en lysende sportslig fremtid, men også en meget ung pige, hvis karriere aldrig blev fuldbyrdet på grund af Anden Verdenskrig.

Ragnhild Hveger blev i de tidlige ungdomsår påvirket af familiens fascination af Tyskland og de nationalsocialistiske idealer, og hun traf dengang nogle personlige valg, der i efterkrigstidens idrætsmiljø blev fordømt og skabte kulde omkring hende, hvilket bl.a. resulterede i, at hun ikke blev udtaget til OL i London '48.

Ragnhild Hveger fik OL-comeback i 1952 i Helsinki og nåede også finalen - ganske som hun gjorde det ved EM to år senere, 33 år gammel.

Svømmepigen fra Helsingør vil blive husket som en rekordsluger af uhørt karakter, et lysende navn i dansk og international svømmesport.

Sportskanon - Ivan Osiier (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Ivan Osiier

(1888-1965) Ivan Osiier var læge - og dansk fægtnings bedste mandlige atlet gennem tiden.

Han begyndte sit sportsliv som roer i Skjold, var med til at stifte Fægteklubben af 1907 og Akademisk Fægteklub. Hans karriere strakte sig over mere end 40 år, og som OL- og VM-sølvvinder tilhørte han verdenseliten.

Det mest forbløffende ved Osiiers karriere er hans olympiske præsentation. Han var med i 1908, 1912, 1920, 1924, 1928, 1932 og 1948.

Han, der også var en rebel i idrætssystemet og som altid udfordrede autoriteterne, meldte afbud til Berlin-legene i 1936 på grund af nazisternes jødeforfølgelser; nogle vidste altså, hvad der foregik og havde mod til at reagere.

Osiier er blevet hædret med den internationale olympiske komité IOC’s æresdiplom til OL-deltagere, der har været med over et 40-årigt forløb. Fire har modtaget dette diplom, blandt dem to danskere - den anden er Elvstrøm.

Havde Ivan Osiier været aktiv i vor tid, havde han været en tv-stjerne og dermed en magnetisk kraft i det danske idrætsbillede.

Eliteidrættens kanonudvalg

Eliteidrættens kanonudvalg blev ledet af tidligere OL-deltager og lektor i idrætshistorie ved Institut for Idræt, Else Trangbæk. De øvrige medlemmer var: Tidligere landsholdsspiller i håndbold Camilla Andersen, chef på DR Sporten Olav Skaaning Andersen, redaktør på Politiken sport Rasmus Bech, chef på TV2-sporten Morten Stig Christensen samt Mette Terkelsen, der er lektor i journalistik på RUC.

Facebook
Twitter