DIF vil straffe forbund økonomisk i ligestillingens navn: Risikerer at de store bare betaler ”dummebøde”

Målet om at få flere kvinder i idrætsbestyrelserne er udfordret, mener Danmarks Idrætsforbund, der vil sanktionere forbund økonomisk for ikke at nå målsætning.

DIF-formand Niels Nygaard mener, at specialforbundene skal tage opgaven om større diversitet i bestyrelserne mere alvorligt. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Straf eller gulerod?

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er egentlig mest til det sidste, siger formand Niels Nygaard.

Alligevel vil DIF nu ramme danske specialforbund økonomisk, hvis ikke de lever op til den målsætning man søsatte for fire år siden om, at idrætsbestyrelserne skal have mindst 30 procent kvinder i 2025.

Udviklingen er de seneste år stagneret, og det er vigtigt, at specialforbundenes bestyrelser 'tager det mere alvorligt', mener DIF-formanden.

Erfaringen viser nemlig, at diversitet giver bedre resultater.

- Kønskvoter er den eneste enkle løsning, og den er vi ikke tilhænger af. Derfor trækker vi det næststærkeste våben, siger Niels Nygaard til DR Sporten.

Formanden oplyser, at konsekvensen for det enkelte forbund vil beløbe sig til mellem 25.000-50.000 kroner.

Den model er Dansk Ride Forbund ikke tilhænger af. Her består bestyrelsen lige nu af fire kvinder og tre mænd.

- Det er en helt forkert vej at gå. Hvis man endelig skal gøre noget i den retning, mener jeg, at man bør belønne dem, der gør noget - og det kan jeg jo sagtens sige, når jeg sidder i en bestyrelse, hvor majoriteten er kvinder, siger Ulf Helgstrand, formand i Dansk Ride Forbund.

Det er vigtigt at huske, at kvinder ikke vil vælges, fordi de er kvinder, mener Helgstrand. Køn er det sekundære i forhold til at have de rette kompetencer, siger formanden i Dansk Ride Forbund.

Risikerer at store forbund er ligeglade

I udgangspunktet giver det fin mening, at Danmarks Idrætsforbund kigger mod økonomiske sanktioner for at sin målsætning, siger Charlotte Kirkegaard, CEO ved E-QUALITY og international ligestillingsekspert.

Det virker på de fleste.

- Hvis man bruger sanktioner, så sker der mere, end hvis det bare flagrer i vinden. Uanset om du får en bøde for ikke at have mundbind på i bussen, eller om du skal bøde for ikke at have fundet nok kvinder til en bestyrelsespost, siger Charlotte Kirkegaard til DR Sporten.

Der er dog et stort 'men', som særligt hæfter sig til måden, Danmarks Idrætsforbund har tænkt sig at sanktionere. For der er stor forskel på, hvor hårdt det rammer de enkelte forbund.

- Man risikerer at de store forbund er ligeglade, og bare betaler den der ”dummebøde”, siger Charlotte Kirkegaard.

Ligestillingseksperten ser hellere, at man sanktionerede for en procentdel af årets omsætning i det enkelte forbund.

- Hvis man skulle arbejde ud fra et retfærdigt perspektiv, så graduerede man det efter forbundets størrelse. Det ville være mere retfærdigt.

Danmarks Idrætsforbund erkender, at hos det hos nogle forbund vil ramme hårdt, hos andre markant mindre, men Niels Nygaard tror på, at signalværdien kan have en betydning.

Samtidig kommer det ud på ét, om man vælger straf eller gulerod, mener DIF-formamden. Resultatet er i sidste ende det samme.

- Det er et spørgsmål om psykologi. I realiteten er der ikke forskel. Hvis vi laver det om til en belønningsmodel, skal pengene skaffes ved at tage dem fra forbundene. Vi har ikke andre steder at tage dem. Så resultatet bliver det samme, men psykologien er anderledes, siger Niels Nygaard.

Facebook
Twitter