DIFs nye anbefalinger: Transkønnede atleter har en unfair fordel i elitesport

Efter to års arbejde har Danmarks Idrætsforbund præsenteret en rapport og en række råd om transkønnede i idræt.

(Grafik: Maria Eriksen Volthers, DR Sporten)

Hvis Rikke Rønholt skulle løbe om kap med den tidligere verdensmester Wilson Kipketer, havde hun ikke haft en atletikkarriere.

Rikke Rønholt er bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, DIF, og hun bruger ovenstående eksempel til at understrege, hvorfor DIF mener, at hensynet til atleter, der er biologisk fødte kvinder, bør være større end hensynet til transkønnede i elitesport.

- De allerbedste kvinder får ikke et ben til jorden i konkurrencen med de bedste mænd i de sportsgrene, hvor fysikken er afgørende, siger Rikke Rønholt.

Det er også konklusionen i en ny rapport fra DIF.

En arbejdsgruppe har haft til opgave at finde ud af, hvordan man forholder sig til transkønnede i idræt, og det er forbundet nu kommet med syv råd og anbefalinger til.

'Det knuser mit hjerte, at vi i idrætten ikke er gode til at favne mennesker, som ikke føler, de passer ind i den konventionelle kønsbinære virkelighed. Samtidig har jeg på egen krop mærket, hvor stor forskel, der er, når man konkurrerer mod mænd,' siger Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF. (Foto: Celina Dahl © Ritzau Scanpix)

Går imod olympisk komité

Inklusion skal være 'tungtvejende i ungdomsidræt'. Her handler det om det sociale frem for resultater.

Det forholder sig dog omvendt i elitesport. Her risikerer man et sammenstød mellem biologisk fødte kvinder og transkønnede, som er sportsligt unfair, mener DIF.

- Fysiologi er ikke en social konstruktion, for der er en fysisk forskel på mænd og kvinder. Der er ikke et overlap i elitesport, så hvis vi skal have elitesport for kvinder, skal vi anerkende kønsklasserne, forklarer Rikke Rønholt.

- Vi vil inklusion, men vi vil diskutere, om det er rimeligt, at kvindeklassen er den eneste, som man kan selvidentificere sig ind i. Idræt er anderledes end resten af samfundet.

Hun understreger samtidig, at de syv råd ikke skal fungere som et regelsæt, men snarere som en vejledning til de forskellige forbund.

De skal tage stilling til emnet, for det handler ikke om, men hvordan de forholder sig til transkønnede, interkønnede og non-binære i foreningsidræt.

DIF's rapport og de syv råd adskiller sig fra de retningslinjer, som Den Internationale Olympiske Komite (IOC) kom med i november.

Her var hovedpointen, at ingen atleter bør 'diskrimineres' med en antagelse af formodet fordel som følge af deres køn. DIF har dog valgt at læne sig op ad videnskaben, fortæller Rikke Rønholt.

- Det mest triste vil være, at vi får en dygtig transatlet, som bliver "straffet" den dag, personen bliver for god. Så bliver det pludselig op til folkedomstolen eller en hovsa-løsning at udelukke dem. Vi kan ikke være bekendt ikke at forholde os til det her.

- Vores vigtigste råd til diverse forbund er at tage stilling inden for jeres idræt, før I står med en konkret case, siger Rikke Rønholt.

I sommer blev vægtløfteren Laurel Hubbard den første transkønnede atlet til at stille op ved OL. (Foto: EDGARD GARRIDO © Ritzau Scanpix)

Rikke Rønholt er dog godt klar over, at man risikerer at ekskludere nogle transkønnede atleter i skiftet fra ungdomsrækkerne til elitesporten.

Retfærdigheden i sport vejer dog tungest, og derfor må man som ung, transkønnet atlet orientere sig i sin sport, hvis man for eksempel håber på at vinde OL-guld i de voksnes rækker, mener DIF.

- Det er mest rimeligt over for de biologisk født kvindelige atleter, at vi anerkender, at deres kategori er fysiologisk betinget. De skal ikke pludseligt konkurrere med nogen, som har fordelene ved at være fysiologisk mand.

- I ekstreme tilfælde kan du få verdensrekorder, som er uden for rækkevidde for alle biologisk fødte kvinder, siger Rikke Rønholt.

'Det er fornuftigt'

DIF rammer plet med de nye råd, mener Ask Vest Christiansen. Han er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og bifalder forbundets nye tiltag.

Det er fornuftigt at følge videnskab og acceptere, at der fysiologisk er forskel på mænd og kvinder, siger han.

- Jeg kan godt kan lide, at rapporten er drevet af fornuft og forståelse. Det er ikke ideologi, hvor en bestemt gruppe skal bæres frem. Jeg synes, det er godt balanceret, fordi DIF tør sige, at vi bliver nødt til at beskytte den kvindelige kategori, forklarer Ask Vest Christiansen.

Han har tidligere sagt, at der ikke eksisterer en optimal løsning på problemstillingen. DIF's rapport kommer dog tæt på, mener han.

- DIF gør meget ud af, at forbundene skal tage hensyn og vise forståelse samtidig med, at man hver især skal tage stilling til, hvor kønnet ens sport er. Ellers bliver det en diskussion om den enkelte atlet, hvor man skal tage stilling til, om Laurel Hubbard (transkønnet atlet, red.) må være med eller ej, eller om hun er god eller ej. Det er der ingen grund til, siger Ask Vest Christiansen.

Anbefalingerne fra DIF har været under udarbejdelse i to år. Ifølge Rikke Rønholt bunder det i, at arbejdet blev forsinket af coronapandemien. DIF ville gerne mødes fysisk med de forskellige interessenter. Det drejer sig blandt andet om specialforbundene, atleter og miljøerne omkring LGBT+.

- Det er et sindssygt følsomt emne, og det egnede sig ikke skidegodt til online videomøder. Vi ville hellere se hinanden i øjnene, og derfor er det blevet forsinket. Vi har været lydhøre og har forsøgt at finde ud af, hvor vi skulle lægge os i forhold til emnet, forklarer Rikke Rønholt.

Efterlyser klarere regler

LGBT+ Danmark, som har deltaget i en ekspertarbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, er glad for, at der bliver lagt på inklusion i breddeidrætten, fortæller sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen.

- Umiddelbart er vi rigtig glade for, at DIF lægger så stor vægt på, at inklusion skal være et bærende princip i breddeidrætten.

- Vi ved, at der er mange, ikke kun transpersoner eller kønsdiverse, der ikke føler sig inkluderet i idrætten, men også LBGT+-personer generelt, og det er et ansvar, som breddeidrætten i det danske land bør tage på sig. Så det er vi glade for, siger hun.

Susanne Branner Jespersen er dog også bekymret over, at der udelukkende er tale om råd fra DIF's side.

- Det, vi er mere kritiske overfor, er, at DIF ikke har taget mere ansvar i forhold til at sætte nogle klarere regler i forhold til deltagelse i elitesport.

- De anbefalinger, vi kom med, var, at der skulle tænkes på tidsperspektivet og opstilles nogle klare regler, som kan bruges af de forskellige specialforbund til at implementere med. Det, vi kan frygte, er, at specialforbundene tænker, at så kan transkvinder ikke deltage i elitesport. Det mener vi er meget uhensigtsmæssigt, siger Susanne Branner Jespersen.

Klokken 12.18: Opdateret med kommentar fra Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LBGT+ Danmark.

FacebookTwitter