Ditte Jensen - svømning

I 90'erne blev svømmeren Ditte Jensen udråbt til Mette Jacobsens afløser. Den daværende landstræner Jens Glavind mente endda, at Ditte Jensen kunne blive endnu bedre end Mette Jacobsen. Men så blev hun skadet.

I 90'erne blev svømmeren Ditte Jensen udråbt til Mette Jacobsens afløser. Den daværende landstræner Jens Glavind mente endda, at Ditte Jensen kunne blive endnu bedre end Mette Jacobsen.

Som 14-årig debuterede hun på landsholdet i 1995 og var de følgende år med ved alle de store internationale svømme-mesterskaber.

Hun var Danmarks yngste deltager ved OL i Atlanta i 1996, og året efter vandt hun EM-bronze som en del af 4x200 meter fri på langbane.

Men i stedet for at folde sit store talent helt ud og for alvor stige op på medaljeskamlerne, måtte hun pludseligt sige stop. Hun var kun 20 år, da en skade i ryggen satte en stopper for hendes svømmekarriere.

- Hver gang jeg har været i forbindelse med svømning, gibber det jo stadig i mig. Så det ærgrer  mig stadig, at det sluttede på den måde. Men nu kan jeg selv prioritere min tid, og den bruger jeg på venner og studie, så mit liv er meget anderledes end dengang, fortæller Ditte Jensen.

Hør Ditte Jensen fortælle hele sin historie ved at klikke på indslaget i toppen af denne side.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c88126187a216b8e80ba1

Facebook
Twitter