Ud over at man har fået fastslået, at det er hesten Sir Henry og ikke rivalen Diamool, der nu - noget forsinket - kan hyldes som vinder af Dansk Galop Derby 2010, kaster dommen i Lyngby Byret ikke lys over det principielle i sagen.

Det mener juraprofessor Jens Evald efter at have læst dommen fra Lyngby.

- Det vigtigste havde været, hvis retten Lyngby havde taget stilling til sagens substans. Det, de siger, er jo, at Dansk Galops Voldgiftsret (DGV) egentlig har en voldgiftslignende karakter og dermed er omfattet af reglerne i voldgiftsloven, siger Jens Evald.

Hvis retten havde behandlet den del af sagen, havde det muligvis fået konsekvenser for hele sportsverdenen, hvor man har lignende organer, der skal løse eventuelle stridigheder.

Imidlertid valgte retten at afvise kravet, fordi den mente, Diamools ejere skulle have været hurtigere ude, hvis de skulle have haft status som part i sagen.

- Sagen er blevet afgjort på et formalitetsspørgsmål, fordi man ikke har givet den part, som har indbragt sagen for retten, partsstatus, siger Jens Evald.

- Dermed er vi ikke kommet så meget videre, for nu hænger sagen stadig og hviler over idrætten som en økse, mener juraprofessoren.

Diamools ejere indbragte sagen for retten, fordi Dansk Galops Voldgiftsret omstødte den afgørelse, banedommerne i Klampenborg havde afsagt over opløbet ved derbyet i 2010.

Dommerne diskvalificerede oprindeligt løbets vinder, Sir Henry, for at have slingret i opløbet og gav sejren til Diamool.

Diamools ejere ville i retten have afklaret, om galoppens voldgiftsret overhovedet har lov til at afsige sådan en kendelse. De mener ikke, DGV har fulgt reglerne, der er nedskrevet i voldgiftsretsloven til punkt og prikke.

Imidlertid har sportens voldgiftsretter aldrig været betragtet som egentlige voldgiftsretter, og spørgsmålet har aldrig tidligere været prøvet ved retten.

/ritzau/