VIDEO Dansk skater misser X Games-finale

Tobias "Bisse" Christoffersen var få point fra skateboard-finalen ved X Games i Oslo.

Danskere i X Games er et sjældent syn.

Men i aftes kunne vi endelig vifte med dannebrog, da mændenes street skateboard-kvalifikation blev afviklet i Skur 13 i Oslo.

Otte skatere var med i kvalifikationen og blot én gik videre til den store finale.

Og her var Tobias "Bisse" Christoffersen så tæt på, som han overhovedet kunne være. Med en score på 83.00 blev han nummer to, blot 3.66 point fra finnen Jaakko Ojanen.

Se danskerens dramatiske run og hør ham sætte ord på det i videoen øverst i artiklen.

Også Alexander Risvad var i aktion ved det stort opslåde arrangement i Oslo. Med en score på 70.66 kom han ind på en plads som nummer seks.

Se Risvads run i videoen herunder.

DR3 sender næste gang X Games fra Minneapolis fra d. 13. juli til d. 16. juli. Her er der Skateboard, BMX og Motocross på programmet.

Facebook
Twitter