Hvad svarer du, hvis din kone spørger, hvem du ville tage med på en øde ø?

Juliane Elander Rasmussen og Sine Christiansen er ikke i tvivl om, at deres mænd vælger hinanden. Så længe de har et godt grin, en god udsigt og en termokande med kaffe, skal det nok gå alt sammen.

- De er et unikt makkerpar – også selvom de er vidt forskellige.

- Den ene er en langbenet, udadvendt læge, som har det fint med opmærksomhed. Den anden er en kompakt, lidt mere tilbageholdende VVS’er, som har det bedst, når han kan få lov til at fyre en tør bemærkning af. Men netop forskelligheden gør dem så stærke sammen, siger Juliane Elander Rasmussen.

Mads Rasmussen er lægen, Rasmus Quist er VVS-installatøren, Juliane og Sines mænd. To roere, der sammen fandt opskriften på danske guldmedaljer i letvægtsdobbeltsculleren.

Præstationer i absolut verdensklasse, som nu hædres med en plads i Hall of Fame ved DR Sportens awardshow Sport2020.

- Det er stort. At få lov at komme i selskab med de dygtige mennesker, det er vi meget stole over, siger Mads Rasmussen.

Nyheden blev overrakt under et uventet besøg hjemme i privaten hos Mads Rasmussen, og selvom duoen roede sig til tops, måtte de måbende padle efter ordene. Særligt Rasmus Quist kæmpede med at finde en grimasse, der kunne passe.

- Jeg stod der, og så kom du (vært Tina Müller, red.) ind og så tænkte jeg ’det er løgn!’. Og så turde jeg ikke rigtig sige noget, siger Rasmus Quist.

- Mads begyndte at stå og padle og kunne ikke rigtig finde ordene, og så kom der lidt en djævel op i mig, fordi jeg synes faktisk, at det var sjovt, at han var lidt i panik over, hvad der skete, griner Rasmus Quist.

- Jeg spurgte Rasmus bagefter, om han havde luret den, og så siger han ’ja, det havde jeg faktisk lidt, men hvis jeg nu tog fejl, så ville jeg stå og føle mig rimelig dum’. Og jeg havde ikke luret det, siger Mads Rasmussen.

Indledte karrieren som konkurrenter

Hvad betyder det at blive optaget i sportens Hall of Fame?

- Altså det gør jo i hvert fald, at et comeback er udelukket, lyder det tørt og humoristisk fra Rasmus Quist. Makkeren Mads Rasmussen supplerer med et ’og gudskelov!’.

Det til trods for, at de under deres, ikke hundrede-, men tusindvis af træningstimer sammen fandt lige det makkerskab, man kunne ønske sig.

- Der var det match, der skulle til at alting lykkedes. Men altså, det har ikke været en dans på roser hele vejen. Men det har været en fantastisk rejse. Hele turen, siger Mads Rasmussen.

Faktisk var Mads Rasmussen og Rasmus Quist, før de store oplevelser, medaljer og nu også Hall of Fame, hinandens konkurrenter.

I foråret 2001 skulle fremtidens rosatsning og OL-håb findes på Bagsværd Sø. Derfor blev fire af Danmarks bedste, mest talentfulde roere kastet ind i en drabelig, afgørende duel.

Beslutningen var ude af deres hænder, men både Mads Rasmussen og Rasmus Quist var sikre på én ting – den hurtigste båd, den skulle de i.

Til at begynde med konkurrerede de mod hinanden - med en anden makker – og roede kompromisløst til mælkesyren pumpede rundt i hele kroppen. Men roforbundets trænere var ikke tilfredse, der skulle endnu mere fart på, og byttede rundt. Mads og Rasmus satte sig for første gang sammen i den båd, de efterfølgende delte i 15 år.

- Det var en meget afgørende weekend. Rasmus og jeg var jo benhårde konkurrenter dengang og havde ikke selv valgt makkerskabet, men vi roede bare rigtig stærkt med det samme, sagde Mads Rasmussen i DR-programmet Guld til Danmark tidligere på året.

To store rollemodeller

Den skæbnesvangre dag på Bagsværd Sø blev startskuddet på en kæmpe dansk ro-succes. Allerede året efter vandt de VM-bronze, to år senere nummer fire ved OL i Athen og i 2006 og 2007 hentede Mads Rasmussen og Rasmus Quist VM-guld. Herfra tog de et skridt op ad den olympiske stige med bronze i Beijing, før 2012 blev med OL-guld til Danmark.

Altid båret frem af uhørt kompromisløshed og en skyhøj træningsmoral, der – til tider – også udfordrede helbredet, siger Sine Christiansen, Rasmus’ kone.

Som dengang på en træningslejr for mange år siden i Sevilla, hvor Mads Rasmussen og Rasmus Quist havde roet 12 kilometer, den planlagt rute, men egentlig følte, at der var mere i tanken. Overskud. Jo, jo.

- Så de besluttede sig for ro et helt maraton. Der var bare ét problem. De havde kun fået en lille drikkedunk med ud i båden, og derfor kom de helt dehydrerede hjem efter 42 kilometer i den bagende sol, siger Sine Christiansen, Rasmus Quists kone.

- Det er netop evnen til at æde sig selv, når man har allermest lyst til at give op, der har fået dem helt til tops.

Der var aldrig et gram af tøven, når først Mads Rasmussen og Rasmus Quist satte årene i vandet. Under hele ro-karrieren var der kun én vej - og det var fremad.

- Når man ror stærkt sammen, kan man ignorere meget andet, ikke?, som Rasmus Quist sagde i DR-programmet Guld til Danmark.

To stærke mennesker, altid med overskud – også når de selv som atleter var i underskud.

- De er rollemodeller som sportsfolk, men tro os, de er endnu bedre ægtemænd og fædre. Og vi har alle sammen brug for nogen at se op til. Nogle store atleter og nogle endnu stærkere mennesker. Vi ved, at de næste medlemmer af Hall of Fame er de bedste rollemodeller, siger Juliane Elander Rasmussen.

Mads Rasmussen og Rasmus Quist, et umage ropar. En langbenet læge og en kompakt VVS’er fandt hinanden i benhård konkurrence og nu hædres de som nye medlemmer af sportens Hall of Fame.