De fleste forbinder skisport med sne.

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

For det kan faktisk sagtens lade sig gøre for nogle af verdens bedste skihoppere at konkurrere uden sne. Noget, som hele verden kommer til at se, når den første afdeling af årets World Cup indledes i november.

Energikrisen i Europa har nemlig fået arrangørerne i den polske by Plock til at bytte den hvide sne ud med grønne plastikmåtter.

Og det er ikke så tosset tænkt, mener Clas Brede Bråthen, der er sportschef for skihopperne i Norges Skiforbund.

- Selvfølgelig skal vi sørge for at reducere sportens energiforbrug ved ikke at producere kunstig sne, når der er energikrise i Europa, siger han til DR Sporten.

Den kunstige sne er ikke et nyt fænomen. Tværtimod.

Også under vinter-OL i Beijing i vinter blev der brugt massevis af ressourcer på at lave kunstig sne, da hundredvis af snekanoner tryllede 185 millioner liter vand om til et hvidt underlag.

Men sne er faktisk slet ikke nødvendigt for skihopperne, mener Clas Brede Bråthen.

- I praksis kommer det ikke til at gøre den store forskel for skihopperne. Det er lidt mere trygt at lande på plastik end sne. Specielt på den her tid på året. Der er ingen fare for, at skiene sætter sig fast i plastik.

- Samtidig er plastunderlaget blødere, og derfor er der også lidt mindre risiko for skader. Og så er der selvfølgelig den forskel, at plastikken er grøn og ikke hvid, forklarer han, inden han lidt vittigt tilføjer, at sporten derfor bliver grøn i mere end én forstand.

Mange gode grunde

Den sne, vejrguderne selv laver, består af 10 procent is og 90 procent luft, mens kunstig sne fra kanoner består af helt op til 30 procent is.

Ifølge en rapport fra Loughborough University i London er den kunstige sne derfor ekstra farlig, fordi overfladen er både hårdere og hurtigere.

Dermed øges risikoen for alvorlige skader, lyder en af rapportens konklusioner.

Det vil derfor være naturligt, hvis plastikunderlag ender med at blive det foretrukne valg, når der skal afholdes skihopkonkurrencer i fremtiden.

Det giver nemlig mening i forhold til sikkerheden, miljøet og ikke mindst økonomien.

For én ting er, at værtsbyen Plock kan spare omkring 15.000 euro – eller over 110.000 kroner – på at droppe sneen, så er det også et oplagt tiltag, hvis konkurrencerne en dag skal flyttes væk fra de traditionelle værtsbyer til steder uden naturlig sne.

Eller hvis klimaforandringerne tvinger vintersportstederne til at tænke i alternativer.

Noget, der også sagtens kan ende med at blive en realitet.

Et studie fra Waterloos Universitet i Canada estimerede nemlig, at 9 af de tidligere 21 værtsbyer for vinter-OL i 2050 vil være uegnede til at holde vinterlegene igen grundet den globale opvarmning.

Plastik kan altså være løsningen på mange ting.

Og derfor forudser Clas Brede Bråthen også, at energikrisen kommer til at sætte flyvende fart på udbredelsen af det nye underlag.

- Ja, jeg tror, at det kommer til at speede processen op, lyder det fra den norske sportschef, der inden længe kan se, hvordan det nye underlag fungerer i praksis, når den første World Cup-konkurrence nogensinde skal afgøres på plastikunderlag.

Hvem sagde, at skisport behøver foregå i sne?

World Cuppen begynder i Polen den 5. november.