Den store VM-sendeplan: Her kan du se Danmarks kampe

Ser hvor du kan følge alle Danmarks kampe og de øvrige kampe til VM i Rusland på dit TV.

Lars Jacobsen bliver oversprøjtet med øl efter VM kvalifikationskampen mellem Irland-Danmark på Aviva Stadion i Dublin, tirsdag den 14 nov. 2017. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Hvornår spiller Danmark? Hvem viser kampen? Hvem skal jeg se den med? Spørgsmålene står i kø frem mod en sportssommer, der står i fodboldens tegn.

For der er god grund til at glæde sig. DR og TV2 deler tv-rettighederne til VM i Rusland, så du kan følge samtlige kampe på enten DR1, DR3 eller hos TV2.

Danmarks kampe er delt

Danmarks kampe er delt mellem DR og TV2 på følgende måde:

Lørdag d. 16. juni kl. 18: Peru – Danmark (TV2)

Torsdag d. 21. juni kl. 14: Danmark – Australien (TV2)

Tirsdag d. 26. juni kl. 16: Danmark – Frankrig (DR1)

Lørdag d. 30. juni/søndag d. 1. juli: Mulig dansk 1/8-finale (DR1)

En eventuel dansk kvartfinale bliver vist på TV2.

VM-finalen kan du se på DR1

Hos DR vil kommentatorerne blive en god blanding af de kendte DR-stemmer Henrik Liniger og Andreas Kraul, som bliver flankeret af Eurosport-eksperterne Lars Jacobsen, Morten Bruun samt Brian Laudrup og Mikkel Bischoff.

Sidder du i bilen eller i sommerhuset uden internet ogTV, vil Morten Hausborg, Tobias Hansen og Kenneth Møller Pedersen sørge for, at du ikke misser et øjeblik i radioen på P3.

Fodboldfest på havnen i Aarhus

Hvis du gerne vil se fodbold på storskærm med vennerne og i godt selskab med Peter Møller i VM-studiet, kan alle VM-kampene ses på havneparken i Aarhus ved siden af Dokk1, når DR fortsætter traditionen med at invitere til fodboldfest under store fodboldslutrunder.