Englænderne er ikke i tvivl: Football's coming home

Det engelske landshold føler kærligheden fra landets fans, og det samme gør et 22 år gammelt fodbold-hit.

(Foto: John Sibley © Scanpix)

Da livgarden fredag slog tonen an ved vagtskifte foran engelske Buckingham Palace, fik de fremmødte turister sig noget af en overraskelse.

Det var ikke tonerne fra ”God Save the Queen” eller ”Rule, Britannia”, der strømmede ud af trompeter, tubaer og musikkorpsets andre instrumenter, men derimod et stykke musik, der i disse dage hærger de engelske hitlister i takt med, at det engelske landshold har fundet melodien i Rusland.

Sangen ”Three Lions”, der nok er bedre kendt som ”Football’s coming home”, har indtaget en plads som nummer 24 på den officielle single-hitliste i England, og skulle England vinde over Sverige i lørdagens kvartfinale, kravler sangen nok endnu højere op.

Om den kan ende på toppen af hitlisten er svært at sige, men den har været der før.

Sangen blev skrevet og fremført i forbindelse med EM-slutrunden i England i 1996 af bandet Lightning Seeds og de to værter for tv-programmet Fantasy Football David Baddiel og Frank Skinner.

Det var faktisk ikke engang den officielle engelske sang til EM på hjemmebane, men den opnåede hurtigt større popularitet end Simple Reds ”We’re in this Together”, der kun nåede en sjetteplads på hitlisten.

Fra joke til eufori

Sangen bliver i disse dage sunget fra pubberne i hjemlandet til stadionerne i Rusland, og på trods af at den har 22 år på bagen, så har den aldrig været mere populær, end den er nu.

Spørger man Owen Blackhurst, der er redaktør på det engelske fodboldmagasin Mundial, så skal en af grundene til hittets revival findes i sangens budskab.

- Forskellen på Three Lions og andre fodboldsange er, at det er en sang, der handler om fodbold og beskriver det at være England-fan, siger han til The Guardian.

Teksten i sangen fortæller om, hvor hårdt det har været at være engelsk fan i de 30 år fra sangen blev skrevet og tilbage til 1966, hvor England for første og eneste gang vandt VM.

Det er den samme tilstand, som de engelske fans var i forud for dette VM. Inden slutrunden i Rusland var der ikke meget tro på, at landsholdet ville få succes efter en række skuffende slutrunder.

Derfor tog englænderne sangen til sig med en ironisk distance forud for slutrunden, fortæller Sachin Nakrani, der er sportsjournalist hos The Guardian.

- Englænderne havde ikke troen på det engelske landshold inden VM-slutrunden, så når de sang ”It’s coming home”, så var det mere ment som en joke, for der var ingen, der troede på succes, siger han.

Men nu står englænderne virkelig bag holdet, og opbakningen er større, end den har været længe.

Synger om VM-trofæet

Sangen, der begynder med en lyd af fans, som efter sigende er Brøndbys fans i opgøret mod Liverpool på Anfield i 1995, blev skrevet i anledning af, at fodboldspillet vendte hjem til sit oprindelsesland.

Men i takt med at de engelske fodboldstjerner har opnået succes i Rusland, har meningen med ”it’s coming home” også ændret sig.

Når englænderne nu synger sangen, så er det trofæet, der kommer hjem til England, efter det har været væk i så mange år.

- Det engelske landshold har vandret i mørket i mange år, og sangen lever parallelt med landsholdets præstationer. Den kommer fra et sårbart sted for englænderne, men alligevel kan man synge omkvædet på mange tidspunkter. Som for eksempel nu, hvor vi bare har lyst til at slippe håndbremsen og tro på, at vi kan vinde VM i fodbold, siger Blackhurst.

Never stopped me dreaming

Statistik-mediet FiveThirtyEight har regnet sig frem til, at på trods af Englands overkommelige playoff-halvdel så er der 90 procent chance for, at trofæet ikke ender i England. Men englænderne synger alligevel videre.

- Rationelt ved vi godt, at landsholdet som oftest skuffer, men vi bliver alligevel ved med at håbe på, at denne gang bliver det anderledes

Three Lions giver både englænderne håb og fortvivlelse. Ligesom landsholdet.

Det er svært for holdets fans at tro på, at sanglinjen ”England’s gonna throw it away, gonna blow it away” ikke igen går i opfyldelse.

Men på trods af at englænderne nu har ventet i 52 år og ikke 30 som i 1996, og statistik, analyse og tal siger, at de kommer til at vente længere tid endnu, så bliver fansene ved med at drømme.

Som sangen siger: ”30 years of hurt – never stopped me dreaming”.

Opgøret mellem England og Sverige spilles lørdag klokken 16.00, og det kan følges på DR1, på P3 og på dr.dk/vm.

Facebook
Twitter