Flygtningebarnet, der blev Kroatiens verdensstjerne mod alle odds

Fortællingen om Luka Modric er en historie om krig, død, flugt og succes mod alle odds. I aften står han i spidsen for Kroatien mod Danmark.

Han løber altid ud som den første. Altid med en bold ved sine fødder, altid opmærksom på bolden, på omgivelserne, på menneskerne omkring ham. Luka Modric som kroatisk fodbolds leder på den perfekt anlagte, frodige træningsbane i kroaternes VM-lejr i den lille russiske flække Roshchino. Han er 32 år, hele verdens øjne er rettet mod ham.

Han løber altid ud som den første. Altid med en bold ved sine fødder, altid opmærksom på landminer i jorden, på bombefly i luften, på fjendtlige soldater i skyggen. Luka Modric som kroatisk flygtningebarn på den granatbombede jordbane ved flygtningehotellet i den kroatiske kystby Zadar. Han er syv år, hele verdens øjne er rettet mod blodbadet i det borgerkrigsramte Jugoslavien.

(Foto: Ian Kington)

Der er over to årtiers afstand mellem de to scenarier og et helt livs definerende oplevelser ind imellem. Mens barndommens uskyld forsvandt i bomberøgen, blev Modric' indre styrke klarere og kraftigere; hvor traumer truede med personlig mørke fandt menneskelig og fodboldmæssig visdom vej mod lyset.

- Den tid gjorde mig til det menneske, jeg er i dag. Jeg er en stærk person. Intet kan overraske mig eller ryste mig. Jeg er forberedt på alt, der kommer imod mig, siger Luka Modric.

- Man skal forstå noget om os kroater, fortsætter han.

- Efter alt det, der skete i krigen og i tiden derefter, er vi blevet stærkere, sejere. Det, vi var igennem, var tragisk, det var en hård tid, men det gjorde os stærkere og klogere. I dag er det svært at knække os, og vi har en vilje og en beslutsomhed til at vise dét og at vise, at vi kan lykkes, siger Modric.

Fra barn til voksen

Der er noget med Luka Modric’ forhold til bolden. Han virker mest tryg med en bold ved sine fødder eller i sine hænder. På kroaternes træningsbase i byen Roshchino i det nordvestlige Rusland er bolden konstant hos ham, som var den en ekstra kropsdel.

Det samme runde læderlegetøj, som hjalp ham igennem de fire år, fra 1991 til 1995, hvor Kroatien kæmpede for sin selvstændighed fra Jugoslavien, og hvor jugoslaviske styrker og serbiske nationalister belejrede Modric-familiens landsby.

- Historien går på, at han hver gang bomberne faldt, og familien måtte i beskyttelsesrum, altid havde bolden med sig. Og hver gang, der var et ophold i bombningerne, gik han ud med bolden og spillede fodbold på bombe-hullet jord eller på gangene i det flygtningecenter, de opholdt sig i.

Det fortæller journalist Sasa Lugonjic fra den kroatiske tv-station Nova TV, som følger Kroatien ved VM i Rusland, og som har fulgt Luka Modric gennem hans karriere.

- Krigen har helt klart påvirket ham. I Kroatien siger vi om børnene, der voksede op under krigen, at deres barndom blev taget fra dem. De blev voksne alt for hurtigt, hvilket har gjort dem stærke og urørlige, men også beskedne og ydmyge. Og det gælder også for Modric, siger journalisten.

Luka Modric fejrer sin scoring mod Argentina, som kroaterne slog 3-0-. (Foto: IVAN ALVARADO © Scanpix)

Det er med de egenskaber, Luka Modric er blevet en af verdens bedste fodboldspillere, firefoldig vinder af Champions League med Real Madrid samt anfører og leder af Kroatiens landshold. En leder, der bærer en hel nations forventninger på sine smalle skuldre ved VM i Rusland, fortæller Lugonjic.

- Han ser ikke ud som en leder, og han opfører sig heller som én. Men alle respekterer ham. På landsholdet er han ikke én, der råber højt eller skal gøre opmærksom på sig selv. Men når han endelig siger noget, lytter alle på holdet. Og alle i Kroatien.

Krig og flugt

Der varede længe, før verden lyttede til ofrene for den borgerkrig, der raserede og splittede Jugoslavien i starten af 1990’erne, hvor ønsket om selvstændighed hos landets seks republikker udløste krigen mod centralstyret i Beograd.

Dét ønske kom fra Kroatien i 1990, og krigen udbrød i 1991. Den nåede også Modrici, en lille landsby ved foden af bjergkæden Velebit, hvor serbiske kroater i samarbejde med den jugoslaviske hær belejrede området i et forsøg på at afskære transport og kommunikation til og fra området.

Seks år tidligere blev Luka Modric født i Modrici. Hans forældre, Stipe og Radojka, arbejdede mange timer af dagen i en tekstilfabrik, og Luka blev derfor passet af sin bedstefar, der også hed Luka, og som den yngre Luka er opkaldt efter.

I dette nedbrændte hus boede Luka Modric Sr. Her voksede den yngre Luka op sammen med sin bedstefar, der blev dræbt af serberne. Billedet er taget i april 2018. (Foto: - © AFP or licensors)

Det nære samvær gjorde båndet mellem de to så stærkt, at de var uadskillelige og deres forhold ubrydeligt.

Et bånd, der blev brudt 18. december 1991. Den dag blev den ældre Luka taget til fange af serbiske soldater, mens han passede sit kvæg et stykke op ad bjergskråningen ved deres landsby. Han blev sammen med andre fanger ført til en nærliggende by, Jesenice, hvor han blev henrettet ligesom alle øvrige fanger.

Serberne minerede store dele af området omkring Modrici, hvor minerne den dag i dag stadig ligger ueksploderede i jorden. Samtidig blev dødstruslerne og bombningerne så konstante og nærværende, at Modric-familien så ingen anden udvej end at flygte til kystbyen Zadar. Her flyttede de ind på et hotel, der blev brugt som flygtningecenter. Dét blev deres hjem de næste 13 år.

Også Zadar var mål for bomber, og Lukas far blev tvunget ind i den kroatiske hær i kampen mod det centrale styre og de kroatiske serbere. I dette kaos voksede Luka Modric op. I beskyttelsesrum med en bold i sine hænder, på hotellets udbombede parkeringsplads med en bold ved sine fødder.

Minerne er endnu ikke fjernet ved Modrici. Her et skilt, der advarer mod miner i området ved Modrici, hvor Luka Modric voksede op. Billedet er fra april 2018. (Foto: - © AFP or licensors)

Med krigens lyde som bagtæppe, var det i fodbolden, Luka Modric fandt en smule frihed, en smule af sin forsømte barndom. Med hver enkelt dribling udenom bombekraterne forsvandt virkeligheden for en stund, med hvert enkelt skud op ad de hullede mure tog drømmene form.

Det var en medarbejder på hotellet, der opdagede den lille Lukas kærlighed til bolden. Han ringede til formanden for den lokale klub NK Zadar, Josip Bajlo.

- Jeg fik at vide, at der var en dreng, der sparkede til en bold hele dagen på hotellets parkeringsplads og på hotellets gange. Han var tynd, spinkel og lille af sin alder, men han kunne noget med den bold. Men dengang kunne man ikke se, at han ville blive så god, har Josip Bajlo sagt.

Josip Bajlo, formanden for NK Zadar. (Foto: - © AFP or licensors)

I lokalområdet forsøgte man midt i rædslerne at opretholde en form for hverdag, og Luka Modric' forældre insisterede på, at han skulle bruge sin tid i NK Zadar sammen med sin bedste ven, Marko Ostric, som Luka mødte på flygtningehotellet, og som blev en livslang ven for ham.

- Dengang var vi altid bange. Det er frygten, jeg husker bedst. Tusinder af granater affyret fra de omkringliggende bakker faldt på vores træningsbaner i de år, så vi skulle løbe hurtigt for at nå beskyttelsesrummene under vores træninger. Men fodbold var vores flugt fra virkeligheden, siger Tomislav Basic.

Han var den første træner, Luka Modric havde i NK Zadar. Hans betydning for Modric’ karriere kan ikke overvurderes, for selv om Luka Modric nu kunne lege med sin bold i en klub, ventede flere nederlag og skuffelser for den lille Luka, hvis fodboldglæde og disciplin blev holdt oppe af Basic.

Mens talentet var åbenlyst, arbejdede Luka Modric’ størrelse, vægt og kropsbygning imod ham. Som 12-årig blev han inviteret til prøvetræning af sin favoritklub, Hajduk Split, der afviste ham på grund af hans ringe højde og spinkle størrelse. I stedet endte han på Dinamo Zagrebs ungdomshold, men også her havde han svært ved at bevise sig.

Klubben valgte at udleje ham to gange, blandt andet til den bosniske liga, der havde ry for at være brutal, fysisk hård og nærmest ond. Mod alle odds blev spinkle Modric alligevel kåret som ligaens bedste spiller det år, men igen valgte Dinamo at leje ham ud året efter, denne gang til en anden kroatisk klub, Zapresic.

Og igen, trods den skuffende afvisning, affødte hans mentale styrke og beslutsomhed fantastiske præstationer på banen for Zapresi, som han førte til en andenplads i den kroatiske liga, hvilket gjorde, at de kroatiske ungdomslandshold nu fik øjnene på for den lille tekniker.

NK Zadars hjemmebane. (Foto: - © AFP or licensors)

Dermed kunne Dinamo Zagreb ikke længere ignorere Modric. De hentede ham tilbage og gav ham en 10-årig kontrakt. Med penge på lommen vendte han tilbage til Zadar, hvor hans familie stadig boede på flygtningehotellet blandt andet for at kunne finansiere Lukas fodboldkarriere.

Luka Modric købte en lejlighed til sin familie, og 13 år efter, de var flyttet ind som flygtninge, kunne de endelig lukke døren til flygtningehotellet bag sig og lægge dette mørke kapitel af deres liv i graven. Et kapitel i Kroatiens historie, der kostede over 20.000 mennesker livet og drev over én million på flugt.

Og Luka Modric kunne med sindsro for alvor træde ind i en ny verden med frihed, rigdom og berømmelse.

De følgende fire år driblede han ikke udenom kratere, men modstandere på fodboldbaner, hvor han for Dinamo Zagreb scorede 31 mål, noteredes for 29 assists, vandt mesterskabet tre gange, blev Årets Spiller og blev A-landsholdsspiller.

Med de præstationer var vejen til Premier League og Tottenham banet, men også her skulle han overvinde en dårlig indledende periode, mens hans spinkle kropsbygning og ringe højde fik skylden for hans dårlige start. Langsomt fik hans mentale styrke smittet hans fodboldevner, og i 2012 hentede José Mourinho ham til Real Madrid for 30 millioner euro.

Mere Eriksen end Pogba

Bolden er under venstre fod, armene over kors, hovedet på skrå.

Ved at stå nogle centimeter inde i cirklen bryder Luka Modric den rundkreds, de kroatiske spillere har dannet rundt om landstræner Zlatko Dalic. Spillerne lytter til træneren. Derefter tager anfører Modric ordet. Alle lytter, klapper og indtager derefter træningsbanen i Rusland.

Luka Modric og det kroatiske landshold ved træningen i Roshchino. (Foto: Aleksandar Josevski)

Et par dage inden ottendedelsfinalen mod Danmark er kroaternes håb og drømme atter rettet mod Luka Modric. Flygtningebarnet fra Modrici, magikeren fra Madrid. Det skal komme fra ham, han skal lede Kroatien til deres første kvartfinale siden 1998.

- Slaven Bilic, tidligere landstræner og landsholdsspiller, har sagt, at Modric er det bedste, der er sket for Kroatien, fordi fansene godt kan have urealistiske forventninger, siger journalist Sasa Lugonjic.

- Modric er modvægten til det. Han er meget stille og rolig, han taler ikke højt og er meget realistisk og ydmyg. Som type er han mere Eriksen end Pogba, hvor vi kroater har været mere vant til selvsikre typer, siger journalist Sasa Lugonjic.

- Selv i privatlivet er han ydmyg. Han mødte sin kone som 18-årig, og de har tre børn. Han går aldrig ud i byen for at feste, og det vildeste, han har købt, er at kæmpe hus i Zadar. Hans bedste ven på landsholdet er Vedran Corluka, der som person er helt modsat, hvilket viser, at Modric kan rumme alle, siger Lugonjic.

Også selv om Luka Modric for første gang i sin karriere kom i modvind i Kroatien, da en retssag lige inden VM mod hans tidligere rådgiver og Dinamo Zagreb-direktør, Zdravko Mamic, inddrog Modric. En retssag, hvor Modric til befolkningens vrede støttede Mamic, og som stadig ikke er afsluttet.

- Det er den første plet på hans image. Men starten på dette VM har gjort, at fansene og befolkningen har tilgivet ham, og de stoler stadig på, at han kan føre holdet langt. Indtil videre, siger Lugonjic.

På træningsbanen i Roshchino er de kroatiske spillere ved at være færdige med dagens træning. Luka Modric var den første på banen i Roshchino, og han er også den sidste, der forlader træningsbanen.

Begge gange med bolden ved sine fødder.

Kilder: The Guardian, Nova TV, Thesefotballtimes, The Telegraph, Jutarnji List, DR

Facebook
Twitter