Fotograf fanget i kroatisk VM-eufori: Se de fantastiske billeder

Den salvadoranske fotograf Yuri Cortez blev fanget midt i en kroatisk klynge efter Mandzukic' sejrsmål.

  • Her har en kollega fanget Yuri Cortez midt i den kroatiske jubel (Foto: Carl Recine © Scanpix)
  • Cortez fik lejlighed til at fange nogle unikke øjeblikke - her matchvinder Mario Mandzukic (Foto: Yuri CORTEZ © Scanpix)
  • Her er det Josip Pivaric, som er ualmindeligt glad (Foto: Yuri CORTEZ © Scanpix)
  • Og Mandzukic igen... (Foto: Yuri CORTEZ © AFP or licensors)
  • Mario Mandzukic var klar til at hjælpe fotografen op efter den store jubel (Foto: Yuri CORTEZ © Scanpix)
  • De kroatiske spillere sørgede for at gøre aftenen mindeværdig for Cortez - her Ivan Rakitic (Foto: Carl Recine © Scanpix)
1 / 6

Det var en mindeværdig aften på stadion i Luzhniki for det kroatiske landshold. Og midt i euforien fik en fotograf fra nyhedsbureauet AFP en måske ligeså stor oplevelse.

Yuri Cortez fra El Salvador stod bag det engelske mål, da Mario Mandzukic i overtiden sikrede en historisk kroatisk plads i VM-finalen. Og før han fik set sig om, var Cortez fanget midt i de jublende kroatiske spillere.

Se episoden i videoen her:

Trods den store jubel havde Cortez alligevel nok nærvær til at tage slutrundens måske bedste jubelbilleder fra en vaskeægte VM-udgave af en jubelklynge.

- De blev bare ved med at komme hen mod mig, og så faldt de ned oven på mig. Det var et vildt øjeblik, de var lykkelige. Så opdagede de pludselig, at jeg lå under dem, siger Cortez til AFP.

De kroatiske spillere med Rakitic og Vida i front tog sig pænt af den overrumplede Cortez og diskede op med både kys og kram.

- De spurgte, om jeg var OK. En af spillerne samlede min kameralinse op, og en anden spiller gav mig et kys, fortæller fotografen.

Se Cortez' egne billeder øverst i artiklen.

Facebook
Twitter