Hvad koster et VM? Historisk dyr fodboldfest kan give glade værter

Et såkaldt megaevent som VM i fodbold eller OL er langt fra en god forretning for værtsnation - eller by.

VM i fodbold koster mange penge. Rigtigt mange penge endda.

Og årets slutrunde i Rusland bliver ingen undtagelse, faktisk kan det ifølge Ruslands egne og nuværende overslag blive verdens dyreste.

Den russiske vicepremierminister, Arkadij Dvorkovitj, anslår ifølge Moscow Times, at det foreløbige prisskilt lyder på 883 milliarder rubler, svarende til over 70 milliarder kroner, og det er som sagt kun ud fra de foreløbige beregninger.

For den slags har det med at blive en anelse dyrere, end man lige går og regner med.

VM i Brasilien i 2014 endte med en regning på omkring 15 milliarder dollar, knap tre gange så dyrt som oprindeligt forventet.

Størstedelen af udgifterne afholdes af værtsnationen, mens Fifa - det internationale fodboldforbund, som har valgt værtslandet - omvendt tjener på begivenheden gennem blandt andet tv-rettigheder.

Værtsnationerne argumenterer ofte for de store budgetter med, at en mega-event som for eksempel VM i fodbold eller OL skaber arbejdspladser, øget turisme og styrker den uvurderlige brandingværdi af et land eller en by.

Man hører også, at pengene alligevel skulle bruges på at forbedre infrastruktur.

Ifølge en rapport udarbejdet af arrangørerne selv regner Rusland endda med at tjene 31 milliarder dollar på at afholde sommerens VM.

Svært at få øje på økonomisk gevinst

Men et blik tilbage på historien tegner dog et billede af, at den argumentation holder ligeså lidt vand, som en hullet si trukket gennem Volga-floden.

- Der er ingen betydelig økonomisk gevinst ved de her mega-events, lyder det fra den amerikanske forfatter til bogen “Soccernomics” og professor i sport management, Stefan Szymanski.

Ifølge forskning på feltet lader gevinsten ved turisme-indtægter til at være overvurderet, og værdien ved byggeprojekter og forbedret infrastruktur udnyttes ikke nødvendigvis til fulde, fordi de er målrettet det enkelte event.

Eksempelvis har man sammenlignet VM-byer med andre byer, hvor der ikke er blevet afholdt events og målt på for eksempel beskæftigelse, lønninger og ejendomsværdi, og intet tyder på, at det har kunnet betale sig at være VM-by - heller ikke på langt sigt.

Vladimir Putin til VM-ceremoni på Luzhniki stadion i Moskva. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

Ifølge Stefan Szymanski er der dog andre gevinster.

- Der er en vis mængde politisk kapital i at afholde det, fordi de her events er så populære, siger han.

Synspunktet får opbakning fra analyse- og forskningsleder på Idrættens Analyseinstitut, Rasmus Klarskov Storm.

- Vladimir Putin bruger VM i fodbold eller Vinter-OL i Sochi til at forsøge at genetablere Rusland som en international magtpolitisk spiller, siger han og fremhæver, at anvendelsen af store idrætspolitiske begivenheder som en del af et internationalt politisk magtspil ikke er nyt.

- Den kolde krig blev jo også udspillet ved sportslige discipliner ved VM og OL. Det er et globalt strategispil med sport som redskab og formentlig meningen med at bruge så mange penge på at afholde både OL i Sochi og VM i fodbold.

Udover at blive et plus for den politiske agenda, fremhæver Rasmus Klarskov Storm, at noget dog også tyder på, at værtsnationens befolkning samlet set udtrykker en øget "lykke" eller feel good-faktor ved at overvære og agere vært for den globale sportsfest.

Håber på Tour-fest i Danmark

Lykke betaler som bekendt ingen regninger, men trods det, at mega-events som både OL og VM i fodbold går hånd i hånd med regninger på størrelse med Luzhniki stadion i Moskva, skal man ikke undervurdere værdien af at kunne sætte sit land på verdenskortet.

Sådan lyder det fra Lars Lundov, der er direktør i Sport Event Danmark.

Her arbejder man på, at når cykelløbet Tour de France fløjtes i gang i 2021, bliver det første stræk i Danmark - den såkaldte Grand Départ.

Selvom de store sportsbegivenheder bliver transmitteret til millionvis af seere verden over og bliver et udstillingsvindue for danske seværdigheder som for eksempel Amalienborg eller Nyhavn i København, er det mere og andet end blot et marketingsstunt, siger Lars Lundov.

- Man får mulighed for at tiltrække nogle udenlandske gæster, som måske ikke ellers ville være kommet, men de har en “reason to go”. Og det handler både om atleter, medier, tilskuere og fans, lyder det.

En dansk Grand Départ på Tour de France kan koste i omegnen af 90 millioner kroner, og for Sport Event Danmark-direktøren, er der langt fra at være vært for en Tour-start eller fire kampe EM-kampe, som Danmark lægger grund til i 2020, til de helt store sportsevents.

Tyske Dieter Senft, der som regel er på plads ved det årlige Tour de France-løb, skal måske tage turen nordpå. Her er han til stede ved VM i cykling 2011, som foregik i Danmark. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Fælles er dog, at det også handler om at få skabt en stor folkefest, der kan øge det nationale fællesskab og binde folket sammen. Og den store fest inviterer man vel sjældent til med forventning om at få overskud.

Ny strategi

Udsigten til den dyre fest har dog begrænset antallet af lande, der byder ind på de sportsbegivenhederne.

Måske som konsekvens af, at det aldrig er lykkes at afholde et OL indenfor budget eller måske blot utallige historier om korruption, valgte man i Den Internationale Olympiske Komité IOC i 2015 at indføre en ny strategi, der går under navnet "Agenda 2020": 40 anbefalinger, som blandt andet skal genoprette lysten til at byde sig til som værtsby.

- Der har været bevægelse i retning af, at særligt demokratiske nationer indtil nu har trukket sig som kandidater, netop fordi det koster så mange penge og den stigende skepsis over at afholde det, når de økonomiske effekter er fraværende, siger Rasmus Klarskov Storm.

Jacques Rogge præsenterede tilbage i 2013 Tokyo som værtsbyen for Sommer-OL i 2020. Som en del af Agenda 2020, skal byen blandt andet forpligte sig til at anvende allerede eksisterende idrætsanlæg frem for at bygge nye. (Foto: pool © Scanpix)

Umiddelbart ser han "Agenda 2020" som et sympatisk træk fra IOC, men understreger samtidig:

- IOC og Fifa, der ejer de her events, har jo en interesse i at så mange som muligt byder på begivenhederne, der er deres primære indtægtskilder og store økonomiske pengemaskiner, siger han.

Der er dog allerede sået tvivl om, at hvorvidt Tokyo, som afholder OL i 2020, følger IOC's nye strategi.

Også i VM-værtslande er der små ændringer på vej. Blandt andet har årets VM-vært Rusland i stedet for at bygge helt nye stadioner valgt "blot" at lave tilbygninger til eksisterende for at tilpasse kapacitet til VM. Efter slutrunden kan tilbygningen fjernes igen for at tilpasse sig de lokale behov.

Qatar, der afholder VM i 2022, har endda luftet ideen om at bygge stadioner, der ligefrem i bedste Lego-stil kan skilles ad efter brug og flyttes til andre dele af verden, hvor behovet for så stort et stadion er større.

Men om det er vejen frem for Fifa og VM vil tiden vise.

Regningen for VM i fodbold i 2026, hvor slutrunden er udvidet til 48 hold, 80 kampe og 12 stadions, bliver i hvert fald splittet i tre, da USA, Canada og Mexico onsdag fik tildelt VM-turneringen om otte år.

I år derimod står værtslandet alene med at sige спасибо for den gigantiske regning.

Til gengæld kan de måske trøste sig med, at når den årlige rapport fra FN over verdens lykkeligste befolkninger udkommer, kan russerne være rykket fra at være nummer 59 ud af 156.

Facebook
Twitter