Internettet koger: Fodbolden vender ENDELIG hjem

Det engelske landsholds succes afføder et væld af vittigheder og mere eller mindre kløgtige sammenkædninger på internettet.

VM-feberen raser i fodboldens hjemland.

I aften kan England spille sig i en VM-finale for første gang siden 1966, og det har internettet ikke tænkt sig at lade gå ubemærket hen.

Vi har samlet et lille udsnit af de sjove, opfindsomme eller helt igennem tåbelige reaktioner, som du kan støde ind i ude på det pulserende internet.

Det skete i 1966 så...

Den lange ventetid siden VM-guldet har fået i særdeleshed englændere til at finde sammenhænge mellem 1966 og 2018.

Hos BBC's store fodboldmagasin, Match of The Day, har man kigget på de to års fodboldresultater.

I 1966 vandt Real Madrid Europa-cuppen, Burnley kvalificerede sig til europæisk fodbold, Manchester City blev mestre, Chelsea sluttede som nr. 5 og England blev verdensmestre.

De første fire første resultater er også kendsgerninger i 2018. Det kan jo kun betyde én ting...

Men der findes også lidt mere tvivlsomme sammenkædninger mellem 1966 og 2018.

Gordon Banks, målmand i 1966, er født i Sheffield og spillede for Leicester.

Harry Mguire, midterforsvarer i 2018, er født i Sheffield og spiller for Leicester.

Og så er der de helt forrygende rationaler...

It's coming home

Et centralt element i mange af de digitale hyldester til det engelske landshold er kulthittet "Three Lions - It's coming home". Sangen har længe været sunget og afspillet med en ironisk distance, men landsholdets succes i Rusland har pludselig givet sangen fra 1996 en renæssance.

Og nu går sangen igen i mange af de digitale hyldester. Jesse Lingard har selv bidraget til hypen:

Den engelske komiker Rob Beckett har for en stund ændret navn på Twitter:

På stationen i Peterborough er informationstavlerne også kommet i fodboldhumør:

Og hos British Airways har man allerede sørget for billetten hjem.

Se semifinalen mellem England og Kroatien med optakt på DR1 fra kl. 19.15. Du kan også følge opgøret på dr.dk/vm eller i "VM på P3".

Facebook
Twitter