KARAKTERER Kong Schmeichel på toppen - stem selv her

Hvem var bedst af danskerne mod Peru? Se karaktererne fra første VM-kamp her, og giv dine egne.

1-0. 3 point. Og et plankeværk foran et til tider skrøbeligt dansk forsvar.

Ekspert hos DR Sporten Kenneth Møller Pedersen kommenterede kampen fra i VM på P3, og selv om der landede 3 dejlige point på kontoen, så var der langt fra topkarakterer til de danske spillere.

Kenneth Møller Pedersen har følgende karakterer til de danske spillere.

Kasper Schmeichel: 10

Keeperen var Danmarks bedste og lavede ikke mange fejl, hvis overhovedet nogen. Schmeichel var stensikker i luftspillet i 1. halvleg og holdt Danmark inde i kampen med to verdensklasseredninger på forsøg fra først Flores og siden Farfan.

Henrik Dalsgaard: 4

Dalsgaard har virket overtændt både mod Sverige og Mexico og lavede mange frispark. I aften var han mere i balance, men også udfordret af den offensive venstreback Trauco. Offensivt så vi ikke meget til Dalsgaard, men et par vigtige dueller blev vundet med hovedet i eget felt.

Simon Kjær: 4

Anføreren kom på hårdt arbejde i aften og var usikker i flere af duellerne mod den aggressive og farlige Farfan. Kjær leverede dog en meget vigtig tackling til slut i 1. Halvleg, da angriberen var sendt dybt ind i feltet af kantspilleren Carillo.

Andreas Christensen: 4

Chelsea-spilleren var ligesom Kjær kommet på lidt af en opgave i sit arbejde med at holde Perus offensive folk fra fadet. Christensen havde flere gode indgreb i begge havlege, men hele forsvaret var i lange perioder rystet.

Jens Stryger Larsen: 4

Stryger har sat sig fast på venstrebacken og hans defensive evner blev sat på en prøve overfor Carillo og den endnu hurtigere Advincula. Stryger løste de fleste opgaver godt, men blev direkte sat mod Carillo efter 73 minutter, hvilket gav en stor chance midt for mål til Farfan.

William Kvist: 4

Kvist tog del i arbejdet med at styre Perus tekniske kreatør Christian Cueva, der med sit lave tyngdepunkt og fine teknik styrede peruanernes offensiv. Det lykkedes ikke helt. Desværre for Kvist røg han ind i Jefferson Farfan. Duellen gjorde, at Kvist måtte lade sig udskifte med, hvad der lignede trykkede ribben.

Thomas Delaney: 7

Delaney blev ligesom resten af danskerne rystet af peruanernes aggressive start og fik først for alvor fat efter 25 minutter, hvor han sendte et langskud afsted. Dynamoens 2. halvleg var markant bedre og her kom Delaneys fysik og gode blik for at tage de hårde dueller på de helt rigtige tidspunkter.

Christian Eriksen: 4

Den danske stjerne var klemt i peruanernes velfungerende maskine på midten og kun sjældent løste han sig fra Tapia eller Yotun. Sammen med Sisto kom han mere med i 2. halvleg og viste i flere situationer, at han er manden, der kan skabe ro med bolden og se rummene, der er farlige. Kreatøren skulle dog have scoret, da han kom fri mod Pedro Gallese.

Pione Sisto: 02

Var heller ikke i aften på det niveau som eksempelvis i Dublin, hvor Sisto var en afgørende faktor for, at Danmark kom til VM. Dribleren forsøgte at variere sit spil mere i dag og spillede en anelse mere simpelt en tilfældet var mod Mexico. I flere situationer blev han dog snydt defensivt af den lynhurtigere Advincula og leverede ikke en overbevisende præstation.

Yussuf Poulsen: 07

Abejdede stenhårdt og oftest defensivt i 1. halvleg. Poulsen blev ikke sat i scene i løbedueller overfor Trauco og kom heller ikke til mange chancer i feltet. Han nåede tilmed at begå straffe til slut i 1. halvleg. Til gengæld kom Poulsen stærkt fra start i 2. halvleg og scorede iskoldt med venstrepoten, da Eriksen serverede chancen. Tak for det!

Se Yussuf Poulsens dejlige, dejlige scoring herunder http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b2546f76187a41bac6fccfd

Nicolai Jørgensen: 02

Jørgensen var i store dele af første halvleg overladt til sig selv og fik ikke meget at arbejde med. Han kom momentvis med i spillet, som 1. halvleg skred frem. Det blev ikke til mange farlige situationer for Jørgensen, heller ikke i 2. halvleg. Angriberen nåede herudover også at brænde en kæmpe chance og formåede ikke at spille Braithwaite fri i en omstilling.

- Indskiftere -

Lasse Schöne: 7

Den defensive playmaker kom ind for en skadet William Kvist og skulle lige vænne sig til det opskruede tempo. Efterhånden som kampen skred frem fik Schönes overblik og fine fod fat, og der kom mere ro på spillet især til slut i 1. halvleg.

Martin Braithwaite: 4

Martin Braithwaite lå måske på vippen til at erstatte Sisto i startopstillingen og blev indskiftet i en periode, hvor Peru skulle frem for at udligne. Det lå umiddelbart i kortene, at den lynhurtige offensivspiller kunne blive vigtig i omstillinger. Men bortset fra en mulighed, hvor Nicolai Jørgensen skulle have slået en diagonal, kom Braithwaite ikke ind og fik udnyttet antrittet eller den gode kamp mod Mexico.

Mathias Jørgensen: UB

- På bænken uden spilletid -

Jonas Lössl

Frederik Rønnow

Jannik Vestergaard

Jonas Knudsen

Michael Krohn-Dehli

Lukas Lerager

Kasper Dolberg

Viktor Fischer

Andreas Cornelius

Se kampen på 11 minutter herunder.

Facebook
Twitter