Landsholdsspiller genfandt fodboldglæden i serie 4 - Nu er han til VM i Rusland

Da Henrik Dalsgaard spillede i serie 4, mente forældrene, at han hørte hjemme i 2. division. I dag spiller han på landsholdet.

(Foto: POULSEN LARS)

Lidt nord for Viborg ligger Roum. På begge sider af den lysegrå landevej ind til landsbyen fortsætter de grønne marker, så langt øjet rækker. Uforstyrret af huse, biler og mennesker. Ikke en vind rører på sig, og fraværet af nogen former for larm får det hele til at ligne ét stort naturmaleri fra Guldalderen.

Et maleri Henrik Dalsgaard som barn har cyklet igennem et utal af gange på vej til fodboldtræning.

En tre kilometerstur til Møldrup, hvor de eneste fodboldbaner i byen folder sig ud i hallens baghave og er hjem for klubben Møldrup-Tostrup. Her kender alle de omkring 1500 beboere hinanden, og pizzamanden tager kun kontanter.

Dem, som kender Henrik Dalsgaard, vil mene, at han er formet af sin opvækst langt fra storbyen. Og Roum er stadig ikke til at tage ud af manden, der nu har spillet 12 kampe for A-landsholdet og senest er blevet udtaget til Åge Hareides VM-trup.

Men den 28-årige højre back har også taget noget af en omvej dertil. Som 18-årig var Dalsgaard en lynhurtig angriber i Viborg på et af superligaklubbens ungdomshold.

Men han kørte død i det professionelle miljø og besluttede at tage farten af fodboldkarrieren for i stedet at finde glæden ved spillet i sin barndomsklub Møldrup-Tostrup, hvor han blev trænet af Jakob Brix-Mouritsen.

- Det var synd, at han spildte sit fodboldtalent sådan. Men han ville ikke op og spille på et seriøst niveau. Til sidst fik jeg lokket ham til at spille for mit serie 4 hold, og der genfandt han glæden ved fodbold med det samme, siger Jakob Brix-Mouritsen.

Møldrup-Tostrups drengehold fra 2001 inden en kamp. 12-årige Henrik Dalsgaard står bagerst som nummer tre fra højre. (Foto: (privatfoto))

En gedefamile i baghaven

Henrik Dalsgaard er opvokset med sin mor, far og to yngre søstre på en hvid og velholdt bondegård med to hunde, fire katte, høns og en gedefamilie i baghaven. Og så tit han kan, kommer han også tilbage. Fra England, hvor han bor med sin hustru Lise og deres to børn, til barndomshjemmet i Roum. Her bruger Dalsgaard især sin fritid på at konkurrere med sin far om, hvem der er den bedste kok.

- Han elsker at lave mad, og da han spillede i AaB, havde han et lille kolonihavehus. Han elskede at komme hjem til sin køkkenhave ligesom mig, og vi har altid konkurreret om, hvem der har de bedste grønsager. Lige nu fører jeg på point, fordi han er i udlandet, så det er jo fint, siger Ivan Dalsgaard.

- Henrik går meget op i kvalitet, grønsager og økologi. Han har altid været kødglad ligesom mig, men nu har han reduceret sit kødforbrug voldsomt, fordi det giver ham mere energi. Når de kommer hjem på besøg, snakker han om vin og laver mad. Her ved jeg ikke, om man kan kalde det en konkurrence, for han er langt over mit niveau.

Henrik Dalsgaard har længe gået meget op i sin kost. Mens holdkammeraterne på serieholdet så frem til en kold øl i tredje halvleg, var det anderledes for Dalsgaard.

- Han drak aldrig øl i omklædningsrummet efter en kamp, og han ville heller ikke drikke i byen, når sæsonen var i gang. På kampdage er der ingen, der må tale til ham, siger Ivan Dalsgaard.

Også serieholdkammeraterne kunne mærke, at Dalsgaard havde et helt andet fokus og ambitionsniveau end dem selv. Drengen fra gården kom altid til træning i god tid, gjorde hvad han fik besked på af træneren og spillede fejlfrit.

- Det kan jeg godt være misundelig på. Han får mig til at tænke, hvorfor jeg ikke selv var mere pligtopfyldende og seriøs dengang. Hans ivrighed efter at vinde var på et helt andet niveau end os andre, siger den tidligere holdkammerat Rasmus Lauridsen.

Droppede fodbold til fordel for skolen

Som 16-årig gik Dalsgaard på handelsskolen, mens han spillede på Viborg FF’s ungdomshold. Når han kom hjem fra træning halv elleve om aftenen, satte han sig ved køkkenbordet og lavede sine lektier for at være ordentligt forberedt til timerne dagen efter.

For den unge spiller kom skolen altid først, og da eksamenerne nærmede sig, trak han sig fra fodbolden. I stedet begyndte Dalsgaard at spille håndbold for sjov i samme hal, Møldrup-Tostrups fodboldhold trænede.

Indtil en dag i 2006, hvor Jakob Brix-Mouritsen tog ham til side og overtalte Dalsgaard til at spille for serie 4-klubben.

Møldrup-Tostrup rykkede hurtigt op i serie tre ved at vinde 19 ud af 22 kampe, hvor Dalsgaard stod for 47 mål. På under et år rykkede holdet op i toppen af serie to. Mange divisionsklubber havde fået øje på angriberen, men så ringede Superligaklubben AaB.

- De var Henriks førsteprioritet, fordi de havde det bedste 2. divisionshold dengang, og det var et niveau, både Henrik selv og os andre mente, han kunne spille på, siger Ivan Dalsgaard.

Men klubben ville have ham på deres førstehold. Og serie to-spilleren tog chancen.

Ikast Cup 2003, som Møldrup-Tostrup vandt. 14-årige Henrik Dalsgaard sidder længst til højre. (Foto: (privatfoto))

Lykkedes ikke som angriber

Henrik Dalsgaard sprang både Jyllands- og Danmarksserien, 2.- og 1. division over. Men den fart, som han var kendt for som angriber, var ikke nok til at dominere på samme måde i Superligaen. Fra hans debut i 2009 og indtil 2012 scorede han tre mål.

- Det var svært for ham at være angriber i AaB. Det irriterede ham grænseløst, at han ikke kunne score flere mål. Henrik giver ikke udtryk for sådanne følelser, men vi kunne mærke det på ham, og han arbejdede hårdere og hårdere. Men det lykkedes bare ikke, siger Ivan Dalsgaard.

Aab - Viborg FF, superliga. Nordjyske Arena, Aalborg. Henrik Dalsgaard scorer til 1-0. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger/Scanpix)

I mellemtiden blev AaB’s højre back Kasper Bøgelund skadet, og klubbens daværende træner, Kent Nielsen, manglede én til at tage pladsen. Her så han muligheder i angriberen, der endnu ikke havde fundet sig til rette.

- Kent Nielsen tog chancen og omskolede Henrik, og det ligger til drengen at gøre, hvad han får besked på. I starten syntes han, det var lidt mærkeligt, men hurtigt faldt det ham naturligt, siger Ivan Dalsgaard.

Bøgelund, hvis tid i klubben var ved at løbe ud, blev en slags mentor for Dalsgaard og guidede ham i den nye rolle på holdet. Positionen som højre back blev Dalsgaards faste plads, og da han i januar 2016 skiftede til den belgiske klub SV Zulte Waregem, fortsatte succesen for midtjyden.

Cykelturen til Møldrup

Dalsgaard nåede kun at være i Belgien i tre måneder, inden telefonen ringede, og en velkendt norsk stemme lød fra den anden ende af røret. Det var landstræner, Åge Hareide, der havde et spørgsmål til ham.

Det var ikke svært for landstræneren at overtale Dalsgaard til at være en del af truppen.

Den dengang 26-årige spiller fik sin landsholdsdebut mod Skotland den 24. marts 2016 efter at have været med til to testkampe. Året efter skiftede landsholdspilleren den belgiske liga ud med engelske Brentford i den næstbedste række.

Og hjemme i Roum og Møldrup har bysbarnets succes både overrasket og imponeret.

- Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at han ville nå så langt med fodbolden. Henriks verden var så langt væk fra en VM-slutrunde for ti år siden. Men når man sætter sig ind i, hvor seriøst han har arbejdet, har han gjort dét muligt, som mange drømmer om, men ikke opnår, siger Jakob Brix-Mouritsen.

Henrik Dalsgaard og Landstræner Åge Hareide på et pressemøde med det danske herrelandshold i fodbold lørdag d. 7. oktober 2017, forud for den sidste kamp i VM-kvalifikationen. (Foto: Martin sylvest)

Meget har ændret sig på ti år. Omvej eller ej, så har den verden, Dalsgaard kommer fra, været med til at føre midtjyden til VM.

Og han har taget sin jyske opvækst med sig hele vejen. Jakob Brix-Mouritsen husker tydeligt, da han med sit hold besøgte landsholdspilleren i VM-lejren. En episode, der ifølge den tidligere træner siger meget om 'landsbyknægten'.

- Alle spillerne kom først ud fem minutter, inden de skulle møde op til nogle hurtige interviews. Men ikke Henrik. Han var sammen med os i en time inden, fordi han havde lyst, siger Jakob Brix-Mouritsen.

Så snart landsholdspilleren er på besøg i Roum, tager han traditionen tro cyklen til Møldrup og ser fodbold med barndomsvennerne. Gennem Guldalder-maleriet, som måske ikke virker så stort i dag som for tyve år siden.

Og som altid har han cykelruten mellem de lydløse marker helt for sig selv. Lidt ligesom hans rute til VM i Rusland.

Thomas Delaney og Henrik Dalsgaard under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland tirsdag den 12 juni 2018. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)