Lille land, store drømme: Danmark står i vejen for Kroatiens VM-drømme

Danmark står i vejen for et kroatisk hold, der står i skyggen af det legendariske bronzehold fra VM i 1998. Reportage fra den kroatiske lejr.

Et sted i den lille russiske flække Roshchino står en statue af Totti. Lille, buttet og krumrygget i en majestætisk positur. Som katte nu engang ser ud.

Den lille by hylder sine helte. Katten tilhørte den svenskskrivende finske forfatter Edith Södergran, som boede i Roshchino og er begravet i den nordvestlige russiske by, hvor skove og søer kysser grænsen til Finland. Og som elskede sin kat.

Min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke min sag at gøre mig mindre, end jeg er.

Hverken inskriptionen fra et af Södergrans digte på mindestenen for hende eller byens rige historie er nok årsagen til, at Kroatiens VM-hold har valgt den som træningssted. Men storheden på trods og selvsikkerheden som linedans passer nu meget godt.

Mala zemlja. Veliki snovi”, som der står på den kroatiske holdbus, der er parkeret ved den intime træningsbane Roshchino Arena. ”Lille land. Store drømme”.

De kroatiske spillere har opdaget deres dimensioner ved dette VM, men samtidig forsøger de at balancere det hovmod, der ofte har trukket kroatiske landshold ned i fiaskoens dyb.

- Vi er selv vores egen største modstander, siger landstræner Zlatko Dalic til DR efter en træningsseance i Roshchino.

- Vi har gjort det godt her i Rusland, og vi er stolte over, at vi er nået så langt og især måden, vi har gjort det på. Men helt ærligt, vi har intet opnået endnu. Hvis vi taber til Danmark, er dette VM glemt for os, siger han.

Kroatiske fans drømmer stort, Her i jubel ved kampen mod Argentina. (Foto: - © Scanpix)

Og han er ikke den eneste, der mener, at Kroatiens VM-hold anno 2018 endnu ikke har indskrevet sig i det unge lands fodboldhistorie:

- Vi har spillet tre gode kampe mod tre svære modstandere. Men det skal vi glemme. Vi har opnået vores første mål, at gå videre fra gruppen, nu er vi fokuserede på Danmark. Hvis ikke vi vinder den kamp, kan de tre sejre være ligegyldige, siger holdets målmand Danijel Subasic.

Historiens hvisken

De kroatiske dimensioner har udvidet sig kamp for kamp ved VM i Rusland. Kroatien er et af de hold, der har gjort størst indtryk ved VM, hvor de for første gang siden 1998 er avanceret fra gruppespillet.

Tre kampe og tre sejre, hvilket intet andet kroatisk landshold har formået før det. En 3-0-sejr over Argentina og positivt spil med Luka Modric som toastmaster for en fodboldgal nation med færre indbyggere end Danmark.

Men midt i festen er den evige hvisken fra fortiden, som ofte bliver til en hæmmende råben i de kroatiske spilleres ører, nået til Roshchino og det kroatiske landshold. Ethvert kroatisk hold bliver målt og vejet i forhold til landsholdet fra 1998, der blot syv år efter en blodig krig og nyvunden selvstændighed vandt bronze ved VM i Frankrig.

Davor Suker fejrer en scoring ved VM i 1998. (Foto: GRIGORY DUKOR © Scanpix)

- Den præstation gjorde noget ved landet og folket efter en meget svær tid. Det udløste en stolthed og en selvsikkerhed i forhold til vores identitet som kroater, fortæller journalist ved det kroatiske nyhedsbureau Hina, Denis Lugaric.

- Der er tre præstationer i kroatisk sport, som er referencepunkter for al nutidig sport. VM i 1998, Goran Ivanisevic’ præstationer ved Wimbledon, og da vores basketballhold kom i finalen ved OL i Barcelona i 1992 og tabte til USA med Michael Jordan og andre stjerner på holdet.

- Ved dette VM skal holdet nå mindst en semifinale, før det bliver historisk. Luka Modric har vundet CL fire gange, men for at overgå spillere som Boban og Suker fra 1998, skal han nå semifinalen eller finalen ved dette VM. Presset på spillerne er enormt, for de bliver konstant sammenlignet eller mindet om 1998-holdet, siger Denis Lugaric.

Ved pressekonferencen torsdag i Roshchino Arena er det dog EM 1996, som bliver hevet frem i anledningen af kampen mod Danmark. Zvonomir Boban og Davor Suker smadrede med tre mål mellem sig Danmark, hvilket målmand Subasic godt kan huske.

Peter Schmeichel i verbal infight med kroatiske spillere ved EM i 1996. (Foto: Bent K Rasmussen © Scanpix)

- Jeg var 12 år, og jeg kan huske, jeg så kampen. Det var et stolt øjeblik for kroatisk fodbold, vores første store sejr ved en slutrunde. Det, jeg husker bedst? Sukers lob over Schmeichel, siger målmanden med et skævt smil.

Et smil, der bærer en selvsikkerhed frem mod at forhindre Danmark i at hævne sig på søndag i ottendedelsfinalen. Heller ikke Christian Eriksen, som den kroatiske Monaco-keeper skal studere inden kampen, får lov.

- Det er normalt at analysere alle aspekter af ens modstandere, og det kommer vi også til at gøre med Eriksen og hans måde at sparke frispark på. Han er en fantastisk spiller, det kan der ikke siges nok om, men vi skal være opmærksomme på hele holdet, ikke kun ham, siger Subasic på pressemødet.

Et pressemøde, der afslører, at den kroatiske back, Ivan Strinic fra AC Milan, ikke aner, hvem hans eventuelle direkte modstander på kanten, Martin Braithwaite, er, mens et brasiliansk tv-hold spørger de to spillere, Subasic og Strinic til den kroatiske teammanager, som er noget så usædvanligt som en kvinde, der sidder med på bænken under kampene.

Pas på Eriksen

Ivan Strinic' manglende kendskab til Braithwaite får en ende senere på dagen. Torsdag eftermiddag får de kroatiske spillere nemlig scout-analysen af det danske hold generelt og af Christian Eriksen specifikt.

Det fortæller Kroatiens scout og tidligere spiller Ognjen Vukojevic. Han har scoutet og analyseret det danske hold for Kroatien, og over for DR løfter han lidt af sløret for hans oplevelser med Hareides tropper.

- Vi fortæller spillerne, at Danmark er stærkere end Island, meget stærkere. De er kompakte, godt organiserede og er svære at score imod. Derfor skal vi være tålmodige i vores spil, hvis vi skal åbne Danmark, siger Vukojevic og fortsætter:

- Og så skal vi passe på Eriksen, der scorer usædvanligt mange mål i forhold til sin position på banen, siger Ognjen Vukojevic, der ikke vil afsløre mere af de kroatiske planer.

Det er på dette lille stadion, kroaterne træner. (Foto: Aleksandar Josevski)

Heller ikke træningen på den velplejede plæne på Roshcheno Arena afslører noget. Et kvarters træning får medierne lov til at overvære dagligt, imens dagligdagen går sin gang i den idylliske by, hvor mange russere rejser til for at nyde naturen, fiske og gå på jagt.

Et frodigt åndehul med enorme områder af marsk, lærkeskov og søer, hvor børn og voksne bader med udsigt til stadionet, der er Kroatiens træningsbase. Lidt længere nordpå, ca. 90 km, er der flere søer, når Rusland bliver til Finland, hvilket giver et behageligt klima for kroaterne at træne i.

Indbyggerne og turister i Roshchino bader med stadionet, hvor Kroatien bader i baggrunden. (Foto: Aleksandar Josevski)

Måske har den storslåede nordlige russiske natur sat kroaternes Balkan-formede selvsikkerhed i perspektiv. Det er nemt at drømme stort med verdensklassespillere fra Real Madrid, Barcelona, Juventus, Liverpool, Monaco og Inter.

Og måske gør de sig "mindre end de er", men alle kroatiske reportere og spillere, DR snakker med, nedtoner deres favoritværdighed i Danmark-kampen, som mange spillere betragter som den største i deres landsholdskarriere.

- Kroatien har haft gode hold i mange slutrunder. Men der er sket noget denne gang, og det handler om den nye træner Zlatko Dalic, siger journalisten Denis Lugaric.

Zlatko Dalic overtog det kroatiske landshold op til play off-kampene til VM efter en miserabel kvalifikation og midt i ballade i forbundet og i kroatisk klubfoldbold, hvor en korruptionssag også inddrog Luka Modric og andre spillere.

Zlatko Dalic. (Foto: Dmitri Lovetsky © Scanpix)

Men siden den 51-årige noget ukendte træner overtog, er det kun gået fremad. Ikke kun med spillet, men også med den interne sammenhængskraft samt den mentale og hierarkiske balance på holdet, der ofte har haft svært ved at fremstå som en enhed, der ville ofte alt for hinanden.

- Dalic har vækket spillerne, som ellers aldrig har præsteret på landsholdet, som de har gjort for klubberne. Han har skabt et hold af spillere, der gør hinanden gode, og hvor der er den rette spænding, siger Denis Lugaric.

- Han har fundet den rette balance mellem spillerne. Han er ingen diktator, men taler i øjenhøjde med spillerne, hvilket de har respekt for og har haft brug for. Stemningen på holdet har aldrig været bedre, siger journalisten, der peger på Dalic’ ærlighed og åbenhed som en markant forandring.

- Og det vigtigste er, at nu stoler befolkningen i Kroatien på holdet. Der har ofte været ballade på landsholdet, i klubberne eller i forbundet, og folk i Kroatien har derfor ikke altid elsket landsholdet, siger Denis Lugaric.

- Men sådan er det i Kroatien. Enten er det hele smukt, eller også er alt en katastrofe. Lige nu er alt smukt, siger han.

Facebook
Twitter