På to hjul efter landsholdet: Fodboldnørden Claus cykler 2.000 kilometer i VM-land

Claus Andersen har parkeret sin røde mountainbike i Nisjnij Novgorod, hvor Danmark spiller 1/8-finale i aften.

Helt præcist har han kørt 1820 kilometer.

Alle sammen tilbagelagt på de russiske landeveje på en rød mountainbike siden begyndelsen af VM, men Claus Andersens tur rundt i Rusland er ikke helt færdig endnu.

I aften er cyklen parkeret tæt på stadion i Nisnij Novgorod, så han kan se Danmark spille mod Kroatien, inden turen går tilbage mod Moskva. Han regner med at have rundet mere end 2.000 kilometer, inden han tager hjem igen.

Tre uger har han snart tilbragt på den tohjulede, siden han forlod den russiske hovedstad i begyndelsen af juni.

Claus Andersen foran Samara Arena, hvor Danmark spillede 1-1 mod Australien. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Men hvor flere af de danske roligans har taget plads i russernes dieseldrevne yndlingstransportmiddel, har Claus Andersen trådt i pedalerne for at komme rundt til Danmarks VM-kampe.

Fra Moskva sydøstpå til den lille by Saransk, videre til millionbyen Samara, men herefter skiltes vejene.

Satsede på 1/8-finalen

Mens tusinder af danske fans valfartede til Moskva for at overvære det, der i flere medier blev kaldt VM's værste kamp, cyklede Claus med en kurs så sikker som den danske defensiv mod Nisjnij Novgorod.

- Kampen ville ikke blive særligt intens, fordi Frankrig ikke havde så meget at spille for, så jeg tænkte, det kunne blive en af de kampe, der ville bære præg af det, fortæller den 48-årige fynbo.

Rejseplanen blev lagt, efter det gik op for cykelentusiasten at det lille farverige fan-ID - som ironisk nok kan bruge til al offentlig transport i VM-byerne - ville garantere fri rejsemulighed uden at ende i en skruestik af russisk bureaukrati.

- Jeg er ikke bare fodboldfan, jeg er jo fodboldnørd. Og havde Danmark ikke kvalificeret sig, havde jeg nok gjort det alligevel. Det er jo første gang siden 1917, at man bare kan rejse frit rundt i Rusland, så jeg synes, jeg var nødt til at gribe muligheden for at se lidt af landet, siger fynboen.

Udfordret af store afstande

Han arbejder som freelancerejseleder og har tidligere været på rundrejser på Balkan, Madeira og Portugal, forklarer han med en udtale af Portugal, der formentlig ville gøre Morten Olsen stolt.

I sandhed en ægte fodboldnørd.

Alligevel lakker turen mod enden, for han har en flybillet hjem på onsdag fra Moskva, 425 kilometer vest for Nisjnij Novgorod.

Derfor afviser han heller ikke at pille pedalerne af, skille cyklen ad og pakke den ned i den store medbragte lærredspose for at tage tog eller bus et stykke af vejen.

For der er langt mellem byerne i Rusland. Meget langt. Og måske har afstandene været den største udfordring for den ellers rutinerede cykelturist, som har hjulet rundt i omkring 40 lande.

- Det længste, jeg har kørt, er nok omkring 160 kilometer. Der er virkelig langt imellem byerne og vejskiltene her. Derfor har jeg også brugt min gps meget til at se, hvor langt jeg er, så jeg ved, om jeg skal træde lidt ekstra, eller om jeg kan tage en pause, siger han og tilføjer:

- For jeg vil gerne når frem, inden det bliver mørkt. Det må helst ikke blive for sent.

Risikoen for overfald eller røveri er større, når det er mørkt, siger han og fortæller om flere af sine ture i Sydamerika og om to langturscyklister, han har hørt om, som for nylig blev slået ihjel i Mexico.

Men så må man altså også lade være med at slå telt op ved vejkanten eller udsætte sig selv for anden fare, lyder det fra den erfarne cyklist, der forklarer videre, at han af samme årsag holder sig til hoteller og pensionater.

Det er ikke kun behovet for komfort. Det er også et spørgsmål om sikkerhed.

- Det er rart at kunne gå en tur uden at skulle være nervøs for, om mine ting er et sikkert sted, siger han.

Maraton med punkteret cykel

Han understreger dog, at han i det store hele har følt sig tryg i Rusland.

Måske bortset fra den dag, hvor han punkterede med 40 kilometer til den nærmeste by og opdagede, at lappegrejet var væk.

- Jeg havde cyklet 55 kilometer, da jeg kørte over et partisansøm. Så stod jeg der, lidt i 16 om eftermiddagen, og opdagede, at jeg havde glemt mine to ekstra cykelslanger og lappegrej på det forrige hotel.

Nogle af de byer, som Claus Andersen har besøgt under sin tur i Rusland.

Rejseleder-instinktet tog hurtigt over.

- Jeg tænkte, jeg kunne få et lift med en lastbil, men det er svært med en cykel med oppakning. Og inden jeg får skilt den ad og samlet den igen, går der lang tid. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg går cirka 6,5 kilometer i timen, kunne jeg nå til næste by, inden det blev mørkt. Så det gjorde jeg, siger han og fortsætter:

- Det blev næsten en maraton. Men jeg følte mig da lidt som et vingeskudt dyr, som jeg gik der med elektronik for mange tusinder kroner. Kommer der nogen med onde hensigter, er det jo lettere at nakke en med en punkteret cykel end en, der bare cykler derudaf.

Claus Andersen vil ikke udelukke, at han kunne finde på at blive i Rusland for at se en eventuel kvartfinale, selvom han endnu ikke har billet. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Frem kom han dog og endda på kun fem og en halv time, og som han siger: Det var jo bare om at komme derudaf.

30 dage for 25.000 kroner

Regningen for de 30 dages eventyr på de russiske veje regner han med løber op i omkring 22-25.000 kroner eller omkring 500 kroner om dagen oveni cykelindkøb i Moskva, flybillet og plads til enkelte undtagelser, som for eksempel en togbillet.

- Det er jo ikke en stroppetur, jeg er ude i. Jeg er ude for at opleve noget, så jeg skal ikke partout cykle alle millimeter, hvis det ikke giver mening, siger han.

- Jeg ville ikke havet noget imod at leve 365 dage om året på min cykel, hvis jeg havde råd til det, men jeg skal ikke ud at slå verdensrekorder. Der skal jo også være plads til et par øl under sådan et VM, lyder det fra Claus Andersen.

Sagt som en ægte roligan.

Facebook
Twitter