Der er da ikke straffe? Han var da uden for feltet? Skandaledommer!

For mange fodboldfans kan det være svært at se en kamp uden at diskutere undervejs. Og ofte får dommeren nogle grimme ord med på vejen.

Men nu har fodbolddommere fået et nyt våben. VAR - Video assistant referees – er et videoovervågningssystem, der hjælper dommeren ude på banen med at træffe de rigtige beslutninger.

Systemet bliver lige nu benyttet til VM-slutrunden i fodbold i Moskva og er to gange taget i brug i Danmarks kampe, hvor der begge gange er dømt straffe mod os. Samtidig har det betydet, at der allerede nu er dømt flere straffespark til dette VM end hele EM-slutrunden i 2016.

Fire videodommere

Dommeren på banen bestemmer stadig i den sidste ende. Men han har mulighed for at hente hjælp fra VAR, som består af fire specialuddannede videodommere, der sidder i et centralt overvågningsrum. De følger nøje med i kampen gennem flere tv-skærme.

Først og fremmest sidder der en hoveddommer i rummet. Han har ansvaret for al information, der bliver givet videre til dommeren på banen.

Hoveddommeren har tre hjælpedommere. De holder blandt andet øje med bestemte vinkler og potentielle offside-situationer.

- Og så skal en af dem kunne tage over og følge med i kampen, når hoveddommeren vil spole tilbage og nærstudere en hændelse. Der skal nemlig hele tiden være øjne på kampen, forklarer tidligere topdommer Claus Bo Larsen.

35 kameraer

Videodommerne har 33 broadcast-kameraer til rådighed. Otte af dem kan afspille i super slow motion, og fire af dem kan afspille i ultra slow motion. Dermed kan dommerne gennemgå enkelte detaljer i langsom gengivelse og fra mange forskellige vinkler.

Dommerne har også eksklusivt adgang til to kameraer, der udelukkende fokuserer på offside.

- Kameraerne fanger alt. Og det er ret imponerende, hvor godt det virker, siger Claus Bo Larsen.

Men der skal være styr på det tekniske. Og derfor får videodommerne hjælp af IT-kyndige, der blandt andet sidder og kører bestemte situationer i slow motion.

- Det er knivskarpe professionelle, der har fuldstændigt styr på det tekniske. For det skal jo gå stærkt. De skal kunne finde klippene frem med det samme, siger Claus Bo Larsen.

Hjælper i fire forskellige situationer

Videodommerne kommunikerer med dommeren på banen via headset. Hvis dommeren på banen har brug for at få kigget en hændelse igennem, kan han give et tv-tegn til videodommerne.

Dommeren på banen kan enten tage imod dommerens råd gennem headsettet eller selv løbe ud på sidelinjen og gennemgå billederne på en skærm.

Videodommerne bliver kun brugt i fire forskellige situationer. De kommer i spil i, når der opstår tvivl omkring mål, straffespark, røde kort og i tilfælde af, at den forkerte spiller har fået et rødt eller gul kort – altså hvor dommeren tager fejl af identiteten.

- Hvis dommeren for eksempel overser en offside, som ellers er helt tydelig, så kan han få hjælp af videodommerne, siger Claus Bo Larsen.

Deler vandene

Det nye VAR-system deler vandene og har fået kritik blandt andet fordi, det har taget lang tid at træffe afgørelserne.

Ifølge Claus Bo Larsen er systemet om udgangspunkt rigtig godt, da det mindsker fejl.

- Det er rigtig godt til klokkeklare situationer, hvor der ikke kan være tvivl - de såkaldte black and white-fejl, siger han.

- Men det kan måske blive et problem i gråzoner, hvor der opstår tvivl. De kan måske klippe det på en måde, så en situation ser ud på en bestemt måde. Og det er ikke godt, hvis det ender med at blive et dommerskøn, fremfor en klar forseelse, fortsætter Claus Bo Larsen.

Her kan du se Peru få tildelt et straffespark mod Danmark på baggrund af VAR: