VIDEO Mini-Vida charmerer fodboldfans efter kroatisk VM-triumf

Kroatiske Domagoj Vidas søn kom på banen efter sejren over England og fejrede det med sin far og resten af landsholdet.

Domagoj Vidas søn jubler sammen med sin far og resten af det kroatiske landshold efter deres sejr i semifinalen over England.

Mens skuffelsen hos det engelske landshold tydeligt kunne ses efter nederlaget i VM-semifinalen til Kroatien, kunne kroaterne med stor glæde fejre den historiske sejr.

Men det var ikke kun spillerne, der jublede.

Den kroatiske landsholdsspiller Domagoj Vida tog nemlig del i sejrsrusen med sin lille søn, David, på VM-græsset i Moskva.

Den stolte far løftede sønnen op på sine skuldre, så han kunne vinke til de kroatiske fans, inden sønnike fik lov at løbe rundt på græsset med et stort smil på læben.

Han var selvfølgelig iført en kroatisk landsholdstrøje med 'Vida' på ryggen.

Se semifinalen mellem Kroatien og England på et minut her:

Kroatien spillede sig onsdag aften i VM-finalen med en 2-1-sejr over England. Det er Kroatiens første VM-finale nogensinde.

Du kan se VM-finalen mellem Frankrig og Kroatien søndag klokken 17.00 på DR1. Du kan også lytte med i VM på P3.