VIDEO Serbisk sakse og Neymar-lækkerier: VM's syv bedste detaljer

Der er også Sisto-driblinger og en lækker De Bruyne-assist på listen.

Der er både saksespark, indkast og skarpe Sisto-driblinger. (© (c) DR/Scanpix)

VM samler verdens bedste fodboldspillere, og det kommer også til udtryk på banen. Tilskuerne er nemlig allerede blevet forkælet med en række flotte detaljer. Syv af de bedste kommer herunder.

Serbisk saksespark

Serbiens Sergej Milinković-Savić leverede en teknisk svær detalje, da han forsøgte at bringe sit hold foran med et saksespark. Der blev dog - uretmæssigt - dømt offside efterfølgende.

Cheryshev snyder to mand

Med en smart sparkefinte snød russiske Denis Cheryshev to saudi arabere, inden han sparkede bolden i kassen.

Assist af De Bruyne

Belgiske Kevin De Bruyne stod for en af turneringens bedste oplæg, da han med et træk og en ydersideaflevering serverede bolden til holdkammeraten Lukaku i kampen mod Panama.

Ronaldo med hurtige fødder

Cristiano Ronaldo åbnede Portugals kamp mod Spanien med at sikre et straffespark efter bare to minutter, da han med en husmandsfinte satte spanske Nacho af.

Iransk indkast

Vellykket var det ikke, men det var til gengæld usædvanligt. Et forsøg på et spektakulært indkast gik galt for denne iraner i kampen mod Spanien.

Neymar med fræk detalje

Der er noget ekstraordinært over brasilianske Neymar, og det fik han igen vist med en fræk "dribling" i kampen mod Costa Rica.

Sisto kører rundt med australier

Pione Sisto havde ikke sin bedste kamp mod Australien, men han fik i et enkelt glimt vist, hvor god en dribler han er.

Facebook
Twitter