Så gik den ikke længere for Ruslands underdogs, der måtte trække det korte strå i straffesparkskonkurrencen mod danmarks banemænd fra Kroatien. Begge hold havde allerede tidligere været ude i en straffesparkskonkurrence med skindet i behold.
Men i lørdagens sene kamp var kroaterne, og deres målmand Danijel Subasic, suveræne.
Tidligere på dagen måtte vores svenske broderfolk sande, at de var oppe mod, fodboldovermagten, da de røg ind i en 2-0 lussing mod fodboldhjemlandet England, der nu summer af tro på, at VM-trofæet endelig skal 'hjem igen'.
Foran os ligger der nu to hviledage, før de tilbageværende hold skal afgøre, hvor i Europa trofæet skal høre hjemme. Der er nemlig kun hold fra Europa tilbage i turneringen. Semifinalerne byder således på et opgør mellem Frankrig og Belgien på tirsdag. Mens Kroatien tørner sammen med England på onsdag.
Sverige 0 – 2 England
Kvartfinalen blev endestationen for broderfolket fra Sverige, der kom bagud efter en halv time mod England på et Harry Maguire-hovedstød.
Dele Alli øgede til 2-0 efter en times spil, og selvom svenskerne producerede chancer i kampen, så var det ikke nok mod et stærkere engelsk hold med en god målmand.
Rusland 2-2 (3-4) Kroatien
De russiske VM-værter har præsteret langt over forventning ved VM, men kvartfinalen blev tabt mod Kroatien efter straffesparkskonkurrence i endnu et vildt drama ved slutrunden i Rusland.
Kroaterne har nu været ude i to kampe med forlænget spilletid inden semifinalen mod England.
Podcast: Sidste nyt fra Østfronten
Hver morgen bliver du klædt på til at snakke med om VM i podcasten "Sidste nyt fra Østfronten" med DR Sportens udsendte i Rusland. I dag med Tobias Hansen og Tina Müller.
I denne udgave fokuserer deltager blandt andet på den polemik, der har været omkring indelingen af holdene i de to grene af turneringens slutspil. Her har mange bemærket den styrkeforskel, der har været mellem de to halvdele. Men DR Sporten Henrik Liniger er træt af den snak.
- Jeg gider ikke høre noget om en moralsk finale. Finalen ligger næste søndag, understsreger Han
Podcasten kan høres her: http://dr.dk/sidstenytfraoestfronten
Husk at vælge det nyeste afsnit.