’Find den dårligste og slagt ham’: Rugbydanskere er Nordens bedste… Under vand

Viljen til at vinde skinnede igennem, da Danmark for anden gang i træk blev nordisk mester.

(Foto: Pekka Tuuri og Scanpix)

Luften er tung, og lugten af klor dominerer svømmehallen i Stavanger. Tribunen på den ene side af bassinet er stort set tom, bortset fra et par lokale som har forvildet sig ind.

På kanten af bassinet står en mand og råber. Men hvad han råber ad, er ikke til at se, hvis man ikke ved, hvad der foregår under vandet.

Men storskærmen på den modsatte væg afslører, at der på bassinets bund foregår en drabelig kamp, om finalesejren ved de nordiske

mesterskaber
i undervandsrugby.

En sport, hvor voksne mænd tager brydetag på hinanden på 4,3 meters dybde.

Og de gør det ikke bare frivilligt. De betaler også selv for at hoppe i bassinet. Det danske landshold i undervandsrugby er rene amatører i en sport som få kender til, og endnu færre forstår.

Men på trods af den manglende seværdighed, økonomiske gevinst og mediebevågenhed, er det kun en ting, der tæller på bassinets bund – guld til Danmark.

Boldspil på bassinets bund

Fredag aften i hotelfoyeren er humøret højt, da landstræneren Michael Kragh finder den powerpoint frem, som han har lavet til lejligheden.

Til gengæld skifter den lidt løse lejrskolestemning til fuld fokus, da Kragh præsenterer taktikken for morgendagens kampe.

For mens undervandsrugby for det blotte øje kan ligne en uorganiseret omgang kluddermor under vand, er det for de involverede et taktisk spil, hvor forståelsen for hinanden er altafgørende.

- I morgen skal vi virkelig være gode i det høje pres. Det vi kalder Guardiola, siger Michael Kragh med en slet skjult reference til den spanske fodboldtræner Pep Guardiola.

Manchester City-træneren havde nok ikke forventet, at hans taktiske oplæg også ville blive brugt på 4,3 meters dybde i et svømmebassin i Stavanger.

I undervandsrugby kæmper to hold mod hinanden om at få en bold på størrelse med en håndbold ned i den metalkurv, som er fæstnet til bunden af bassinet i modstanderens ende. For at få fat i bolden kan man skubbe, holde og tackle sin modstander, men ikke sparke eller slå.

- Find den dårligste spiller – og slagt ham, udbryder den mangeårige landsholdsspiller Simon Schäfer.

Fedest at dele målsætninger

Tanken om at blive holdt fast af et andet menneske, som sandsynligvis ikke slipper dig, før han har erobret bolden, kan virke afskrækkende med tanke på, at det hele foregår op til flere meter fra nærmeste adgang til luft.

Så hvad i alverden får folk til at kaste sig ud i brydekamp fire meter under vand?

Det ser ikke specielt organiseret ud, når landsholdet kæmper i undervandsrugby. Ifølge spillerne er der dog en plan, der bliver fulgt til punkt og prikke. (Foto: Pekka Tuuri)

Størstedelen af landsholdsspillerne har en fortid som svømmere. Men fælles for de fleste af dem er også, at de hen ad vejen har savnet det fællesskab, som et holdspil kan give.

På den måde blev vand- og holdsport kombineret for spillerne.

Andre, som Simon Schäfer, er nærmest født i svømmefødder, speedos og den badehætte, som har til formål at beskytte ørene, når der bliver delt tæsk ud under vandoverfladen. Hans far har nemlig også dyrket sporten og har været med til at oversætte regelsættet fra tysk til dansk.

Han har svært ved at definere hvad det er, som gør sporten så fed, men entusiasmen er ikke til at skjule.

- Fordi du er vægtløs under vandet, er det jo nærmest et tredimensionelt spil. Du kan aflevere både op og ned, og samtidig er du enormt

begrænset
på dine aktioner, for når du ikke har mere luft, er du tvunget til at gå op over overfladen.

Bold skal ikke ses på stadion

Landsholdets målmand, Lau Schødts, sætter ikke ligefrem forventningerne i vejret, når han skal skyde på, hvor mange tilskuere der kommer til at indfinde sig i svømmehallen til holdets første kamp. Buddet lyder på et par lokale og da slet ikke andre danskere ud over kvindernes landshold, som også deltager i mesterskabet.

Han beretter dog om turneringer i både Tyrkiet og Colombia, hvor der var masser af tilskuere, og folk der ville have taget billeder med spillerne. Sådan er det dog ikke i Danmark.

- Min mor kommer jævnligt til vores kampe, men ellers ikke, griner Lau Schødts.

Simon Schäfer anerkender også, at undervandsrugby ikke ligefrem er verdens bedste livesport.

- Du kan jo ikke se noget i hallen. Så der er jo ikke rigtig nogen værdi i at være på

stadion
.

Derfor vil undervandsrugby for altid forblive en amatørsport.

Åbningsceremonien bliver heller ikke overvåget af mange andre end bademesteren og de få lokale, der forgæves har indtruffet sig i hallen, i håb om at svømme et par baner fra morgenstunden.

Udover et par lokale, er der ikke alverdens tilskuere til de nordiske mesterskaber.

Da første kamp mod Norge kommer nærmere, er det tog tydeligt at mærke, at de manglende tilskuere ikke betyder noget for de danske landsholdsspillere.

- Vi vil det her, ellers brugte vi ikke penge og tid på det. Vi er alle sindssygt store konkurrencemennesker, så selvom der for eksempel ikke er en pengepræmie, gør vi alt for at vinde, understreger Lau Schødts.

Brug for alle

I mesterskabets første kamp kommer konkurrencegenet for alvor til udtryk. Efter en svag start mod viceverdensmestrene fra Norge kæmper det danske landshold sig tilbage og udradere nordmændene med 8-2.

Efter kampen har landstræneren Michael Kragh meget svært ved at skjule sin begejstring over at have banket de nordiske naboer.

- Hold kæft, hvor er vi gode mand!

Stoltheden over storsejren breder sig blandt spillerne, mens der bliver delt müslibarer og juice rundt imellem dem ved rutsjebanen til det tilstødende børnebassin.

Og de er gode. Det er de i hvert fald blevet de seneste år. Faktisk kommer landsholdet til de nordiske

mesterskaber
som forsvarende mestre, ligesom der også er en EM-sølvmedalje og en fjerdeplads ved
VM
sidste år i frisk erindring.

En del af grunden til det er netop Michael Kragh, der har været træner for holdet siden 2016. Hans autoritære, opildnende og overbevisende røst gør det svært at skjule, at han kommer fra en lederstilling til daglig.

- Det, vi laver, er highperformance teams, siger han, som om han har fundet den endelige opskrift på succes.

Og det har han

givetvis
også. Da undervandsrugby er en amatørsport, er der ikke penge til at hente økonomiansvarlige, mentaltrænere og kostvejledere ind udefra. Men det behøver de heller ikke, for landsholdet i undervandsrugby udnytter nemlig de
kompetencer
, de hver især har.

Det betyder også, at idrætspsykologen bearbejder holdets mentale udfordringer, den idrætsuddannede står for kostvejledningen under

mesterskaber
, og revisoren har styr på økonomien.

For at landsholdet i undervandsrugby skal kunne fungere, må alle hjælpe til med det de kan.

Når sporten kommer før alt

Michael Kragh kalder de nordiske

mesterskaber
for verdens hårdeste undervandsrugbyturnering. For at vinde skal man igennem fem kampe på to dage mod hold, som alle tilhører verdenstoppen. Og efter en 3-1 sejr over Sverige, er der kun en times pause, før spillerne endnu engang skal i ilden.

Det betyder også, at holdets fysioterapeut, Rasmus Jensen, har travlt med at få

tilset
de forskellige spilleres skavanker. En enkelt stiller sig utilfreds med mængden af tape, som bliver viklet rundt om den forstuvede hånd.

- Er du klar over, hvor dyrt det er? Jeg er på SU!

Inden den sidste kamp er Danmark så godt som videre til morgendagens finale. Derfor er beskeden fra Michael Kragh også klar på taktikmødet inden kampen.

- Vi skal vinde. Og så skal vi på pizzeria, og vi skal hygge os.

Det er kun to tredjedele af forudsigelsen, der kommer til at passe. Kampen ender 0-0, men lidt senere på pizzeriaet vender lejrskolestemningen fra tidligere på dagen tilbage.

Ved langbordet bliver der talt om stort og småt. Spillerne kender hinanden godt efter at have spillet sammen og mod hinanden i flere år. Både i klubben og på landsholdet er der flere udlandsrejser om året, men som amatører kan det være svært at skulle sælge idéen om de mange udenlandsture på

hjemmefronten
.

Når først spillerne er i vandet, er der fuldt fokus. Bagefter kommer hyggen.

Holdets ældste spiller, 49-årige Claude Larsen, er med på et afbud og blev først spurgt om han ville med, et

døgn
før afrejsen.

- Da jeg lagde røret på, spurgte min kæreste, om vi ikke fik håndværkere forbi i weekenden. Men det måtte vi lige finde en løsning på, siger han og forsikrer, at der er styr på det hele.

Han fortæller desuden historien om en tidligere spiller, der fik skrevet en ægteskabelig

kontrakt
ved sit bryllup om, at undervandsrugby kommer før alt andet.

Arbejdet kalder

Søndag er tiden endelig kommet. Finaledagen er oprindet, og ved morgenbordet er det svært ikke at være lidt selvtilfredse. Allerede inden den sidste gruppekamp er holdet kvalificeret til finalen.

Efter maden mødes holdet foran hotellet. Den rigelige mængde plads bliver udnyttet til at få løsnet op i kroppen inden det hele går løs. Og efter lidt armsving og udstrækning på fortovet i Stavanger bliver tasken pakket før afgang.

Efter endnu et 0-0 resultat bliver fokus rettet stift mod det, det hele handler om. Guldet skal endnu engang på danske hænder.

Finalen trækker ganske vist minimalt flere tilskuere til end de forrige kampe ved mesterskabet.

Som i de tidligere kampe, kommer Danmark bagud 1-0. De virker dog ikke til at være påvirket af de norske modstanderes jubelbrøl, for kort efter bliver der udlignet. I pausen gentager Michael Kragh det, der nærmest er blevet hans mantra gennem turneringen. Pilen skal skubbes i den rigtige retning.

Og som så mange gange før, rejser det danske landshold sig, og en scoring efter straffe bringer Danmark på 3-1 og får den i forvejen noget afdæmpede stemning på

tribunerne
til at styrtdykke.

En reducering af nordmændene får Michael Kragh til at skifte mellem at uddele dessiner og neglebideri, mens blikket er stift rettet mod storskærmen for at følge kampen i de sidste minutter.

Det danske landshold har weekenden igennem været på en vandrutsjebanetur uden lige, der efter slutfløjtet for spillerne til at bryde ud i jubel. I finalen forsvarer de guldet med en sejr på 3-2 over Norge.

Efter fem kampe kunne de danske herrer endnu engang kalde sig nordisk mester i undervandsrugby.

- Det er helt vildt. Det er formidabelt og en fantastisk afslutning på den rejse, vi har haft, jubler Michael Kragh.

Kort efter medaljen bliver hængt om halsen, går turen tilbage til hotellet, hvor spillerne sætter sig direkte ud i bussen, hvor de lige når en enkelt sejrsøl før flyet går hjem mod Danmark.

- Vi skal jo på arbejde i morgen.

Facebook
Twitter