Fire års udelukkelse i statsdopingsag: Nu vil Rusland renses

Hvis russerne går fri, har verdens antidoping-system spillet fallit, siger Anti Doping Danmark.

(Foto: CHARLY TRIBALLEAU © Scanpix)

Russisk sport er på anklagebænken, når den internationale sportsdomstol CAS i denne uge holder en fire dage lang høring om den omdiskuterede statsdopingsag i Rusland.

Sagen blev afsløret af det russiske whistleblower-ægtepar Yuliya og Vitaly Stepanov helt tilbage i 2014.

Afsløringen har siden dengang ført til en lang række dopingdomme til russiske atleter, trænere og sportsledere.

Men sagen kulminerede i fjor, da det internationale antidoping-agentur WADA også udelukkede nationen Rusland fra at deltage i international sport i fire år.

WADA’s begrundelse for den historisk hårde kollektive dopingstraf til et helt land var, at der var manipuleret med dataoplysninger, som WADA fik udleveret fra Ruslands nationale antidoping-agentur RUSADA til brug for efterforskningen mod de russiske atleter.

De russiske sportsmyndigheder, som nægter sig skyldige, appellerede imidlertid WADA’s afgørelse. Derfor er det nu sportens højeste juridiske instans, CAS, som efter denne uges høring afgør, om Rusland skal straffes eller frikendes.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Rusland går fri. For bevismængden i sagen er overvældende. Men det er ikke sikkert, at CAS fortolker beviserne på samme måde som WADA, siger Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask.

IOC spiller en dobbeltrolle

Den danske antidoping-direktørs tvivl om høringens udfald skyldes bl.a., at den internationale olympiske komite, IOC i 2016 afviste en en tidligere anbefaling fra WADA om at udelukke Rusland fra de olympiske lege i Rio de Janeiro af.

To år senere tillod IOC også mange russiske atleter at deltage i de olympiske vinterlege i Pyeongchang i 2018.

Men det er ikke den eneste årsag til, at Michael Ask nu ikke tør afvise, at historien gentager sig, så IOC giver russiske atleter lov til at deltage i de kommende olympiske lege i Tokyo til næste år og i de olympiske vinterlege i Beijing i 2022.

Michael Ask synes, at russerne skal straffes. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

For det første har de russiske sportsmyndigheder tidligere haft held til at så tvivl om både WADA’s beviser i sagen og vidnernes troværdighed – deriblandt den tidligere RUSADA-chef Grigory Rodchenkov, som har indrømmet sin medvirken til statsdoping.

For det andet spiller IOC stadig en afgørende dobbeltrolle i sagen. IOC deler magten over WADA med verdens regeringer. Men af både sportslige og økonomiske årsager har IOC stor interesse i, at Rusland deltager i de olympiske lege og arrangerer internationale sportsbegivenheder.

For det tredje er CAS-præsident John Coates også vicepræsident i IOC. Han er et af flere eksempler på, at IOC har en stærk indflydelse i CAS, som ofte har ført til kritik af, at sportens højeste juridiske instans ikke lever op til almindelige demokratiske retsprincipper om uafhængighed.

- Der er et påfaldende sammenfald af højtstående personer i CAS og IOC. Idrættens organisationer har alt for meget indflydelse på sagerne i CAS, siger Michael Ask.

Derfor mener Michael Ask, at der bør arbejdes på større uafhængighed i sportsdomstolen.

- Eventuelt ved at supplere sportens traditionelle voldgiftsret, hvor sagerne er til forhandling mellem to eller flere stridende parter, med en ny, uafhængig straffedomstol, som lever op til de demokratiske principper om en tredeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Skød sig selv i foden

Under hele statsdopingsagen har Rusland fulgt en klassisk forsvarsstrategi og benægtet alle anklager og søgt at fjerne alle beviser ud fra det juridiske princip om, at alle tiltalte er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

Men ifølge Michael Ask slog den russiske forsvarsstrategi fejl, da WADA afslørede, at der var manipuleret med de russiske atleters dopingdata, som agenturet fik udleveret af RUSADA.

- Vi ved ikke, hvem der gjorde det. Men vi formoder, at det var den russiske sikkerhedstjeneste. Og at den ville forsøge at slette dataspor efter nogen højere oppe i systemet, som WADA eventuelt kunne bruge til at påvise en forbindelse mellem det russiske dopingsystem og den russiske stat.

Der er tidligere påvist en direkte forbindelse mellem den russiske sikkerhedstjeneste og hackergruppen Fancy Bears. Det skete, da gruppen i et forsøg på at flytte offentlighedens opmærksomhed væk fra den russiske statsdopingsag bl.a. begik indbrud i WADA’s database og offentliggjorde fortrolige oplysninger om vestlige atleters forbrug af medicin.

Men denne uges CAS-høring handler alene om, hvorvidt WADA i den konkrete sag om manipulation med RUSADAs dataoplysninger havde beviser nok til at sanktionere Rusland som nation.

- Man kan man sige, at dem, der stod bag manipulationen af de russiske dataoplysninger, skød sig selv i foden, siger den danske antidoping-direktør.

- For hvis de ikke havde gjort det, ville WADA formentlig blot have fortsat med at efterforske de russiske atleters dopingsager, mens Rusland som nation var gået fri for straf.

Den ultimative trykprøve

CAS-høringen foregår bag lukkede døre i Lausanne, selv om WADA ønskede en åben proces. Det antyder for Michael Ask, at der stadig er stærke kræfter på spil i sagen.

For den danske antidoping-direktør er CAS-høringen ikke blot endnu et kapitel i den årelange strid mellem WADA og Rusland.

- Det er hele verdens antidoping-system, der står på spil. Hvis CAS ikke kommer med en meningsfuld sanktion mod Rusland, så har systemet efter min bedste overbevisning spillet fallit.

Af samme årsag er han overbevist om, at en frikendelse af Rusland vil udløse voldsomme protester fra den internationale antidoping-verden og en stor del af verdens atleter.

- CAS-høringen er den ultimative trykprøve på, om antidoping-systemet virker efter hensigten i forhold til organiseret snyd med doping i sport. Hvis russerne går fri, må hele systemet gentænkes.

Hvad har den internationale antidoping-verden lært af den russiske statsdopingsag?

- At vi skal have bedre kontrol med, om de enkelte lande lever op til de internationale regler i praksis. At vi skal have flere kontakter i miljøet, der på samme måde som politiets informanter og mediernes kilder har fingeren på pulsen. At vi skal have større fokus på vores it-sikkerhed. Og at vi skal gøre mere for at opdrage atleterne, siger Michael Ask.

- Hele strukturen i antidoping-systemet bygger på tillid. Men vi har nok haft en lidt for naiv tilgang, som i højere grad skal erstattes af sund skepsis.

Facebook
Twitter