22-årige Buster bag fodboldprojekt i Zambia: 'Vi husker at danse og se på stjerner'

Buster Emil Kirchner har startet sit eget fodboldprojekt i en lille landsby i Zambia. Han er ikke på flugt fra Danmark, men kedes lidt ved “at handle i Bilka og have de rigtige lysestager”.

Mbete. En lille landsby med cirka 1500 indbyggere i det nordlige Zambia. Halvanden times vandring til nærmeste skole og tre timer til nærmeste gymnasium.

Kvinderne sørger for at dyrke jorden, mens mændene forsøger at forsørge familierne gennem fiskeri i Tanganyikasøen, hvor fiskene er en mangelvare på grund af manglende regulering og fiskekvoter.

På mange måder noget helt andet end Esbjerg, hvor Buster Emil Kirchner er vokset op.

Alligevel er det netop i Mbete, at Buster Emil Kirchner har valgt at starte et fodboldprojekt, som egentlig ikke rigtig fokuserer på fodbold. Og det selvom han har en fortid på de bedste ungdomshold i blandet andet Esbjerg FB.

- Jeg er ikke så optaget af de unges evner på en fodboldbane. Men hvis jeg kan være med til at skabe en dialog om, hvordan livet leves udenfor kridtstregerne, er jeg godt tilfreds. Fodbold er et fremragende værktøj til udvikling og socialisering, fortæller Buster Emil Kirchner, som i sin egen spillerkarriere “placerede sig lige efter de bedste i årgangen”.

Projektet i Zambia hedder Mbete Youth Football Project og er inspireret af andre udviklingsprojekter i Afrika: Man forener de tre ugentlige træningspas med refleksioner om life skills - grundlæggende kompetencer og værdier, som ikke kun gør gavn i en stram 4-4-2 med en diamant på midten. Landsbyens drenge øver eksempelvis hovedspillet til en træning, hvorefter Buster Emil Kirchner og de øvrige trænere skaber en dialog om begrebet mod. Hvad vil det sige at være modig? Hvordan kan man træffe modige beslutninger i sit eget liv?

- Det er et spørgsmål om at skabe noget sammen. Vi forsøger ikke at tvinge vestlige værdier igennem. Jeg ser det som en form for kulturudveksling, hvor vi skaber nogle fælles værdier, forklarer Buster Emil Kirchner.

Udlængsel i blodet

Buster Emil Kirchner er 22 år gammel og har hjemmefra lært, at hverken han selv eller Danmark er en ø.

Hans far er ingeniør og moderen arbejdede en årrække i ledelsen for den internationale afdeling på Aalborg Universitets enhed i Esbjerg. Hendes job førte mange internationale kontakter med sig, og før sin konfirmation havde Buster Emil Kirchner allerede været på jordomrejse med familien med stop i blandt andet Mexico og Cameroun.

Efter studentereksamen blev sikret ville han ud på egen hånd. Han har sammenlagt boet i Zambia i 15 måneder, hvor han foruden fodboldprojektet også er frivillig i et arbejde blandt ungdomskriminelle i fængslerne i hovedstaden Lusaka. Og uanset om arbejdet foregår blandt unge fanget i et tvivlsomt juridisk system i hovedstaden eller på jordbanerne ved landsbyen langt fra alting, er udgangspunktet for Buster Emil Kirchner det samme:

- Jeg vil gerne fastholde et fokus på nogle universelle temaer: Mod, disciplin, beslutningstagen, prioriteringer. Jeg vil gerne skubbe til drengenes intellekt, så de reflekterer over, hvad det vil sige at være menneske. Zambia er et meget konservativt land, så hvis din far var fisker, er du det også selv. Børnene og de unge har brug for inspiration til at leve deres egne liv. Jeg vil gerne stille spørgsmål og i mindre grad give drengene svar.

Projektet har kontakt til lidt mere end 50 drenge fra landsbyen. Her har vi Samuel. (Foto: Mbete Youth Football Project)

Gensidig taknemmelighed

Zambia er en tidligere britisk koloni, som trods én af verdens største kobberminedrifter kæmper med mange af de klassiske problemer for et udviklingsland. En underuddannet befolkning, lange tørkeperioder, korruption og stor social ulighed. Ifølge FN’s udviklingsprogram UNDP lander Zambia på en ikke prangende plads som nummer 139 ud af 188 nationer, når man rangerer landene efter økonomi og velfærd.

Selvom Buster Emil Kirchner har rig mulighed for at gøre en forskel i Zambia og også oplever taknemmelighed fra de lokale i hverdagen, er han efter eget udsagn ikke i gang med et filantropisk foretagende iført løse bukser og daggamle skægstubbe.

- Jeg nyder jo kulturen og livsstilen - ja hele mit liv her i Zambia. Livsanskuelsen er let og ukompliceret, og folk er sindssygt impulsive. Folk er bedre til at leve her i landet. I Danmark handler det lidt for meget om indkøb i Bilka og at få de rigtige lysestager. I Zambia er man mere i berøring med det essentielle i livet. Vi husker at danse, grine og kigge på stjerner.

Målet på træningsbanen i Mbete. (Foto: Mbete Youth Football Project)

Trods glæden ved tilværelsen i Zambia vender Buster Emil Kirchner med garanti tilbage til Danmark. Allerhelst med beskeden om, at han i tredje hug er blevet optaget på journalisthøjskolen i Aarhus med fast skema og SU som følgesvende.

- Jeg er ikke på flugt fra Danmark. Jeg værdsætter nærmest alt ved Danmark og er grundlæggende ret pjattet med ideen om en velfærdsstat.

I den hvide mands skygge

En halvbleg esbjergenser skiller sig ud fra mængden i Zambia. Men Buster Emil Kirchner forsøger at leve på afstand af ideen om den privilegerede velgører fra nord.

- Kolonitidens forestilling om den hvide mand hænger desværre ved, og den vil jeg gerne være med til at bryde. Den skaber en kløft mellem mennesker, som vi alle har en opgave med at fjerne. Jeg er ikke en hvid mand, som kommer med alle mine kundskaber og penge. Jeg ønsker faktisk at være en del af det samfund, som jeg bor i nu.

Han har et ønske om at flere danskere vil give sig selv tiden og muligheden for at opleve Zambia og Afrika lidt tættere på. Derfor ærgrer det ham også, når turister valfarter til Tanzania og betaler en barfodet lokalbefolkning for at slæbe bagage op ad Kilimanjaro, “mens turisterne drikker kølig hvidvin i skyggen”.

Buster Emil Kirchner har ikke desto mindre selv været turist ved Afrikas højeste bjerg, og han stikker sig heller ikke blår i øjnene, når det gælder fodboldprojektet i Mbete.

- Jeg er med på, at man kan kritisere mig for at være med til at bidrage til billedet af vesten, som de store bidragsydere. Men jeg er her ikke for at give redskaber og udstyr. Jeg er her for at skabe glæde og motivation, så udviklingen kan ske indefra. Udvikling sker bare ikke ved et trylleslag.

Vand for svæklinge

Han taler Zambia op, men trods de mange ord om gensidighed og kulturel udveksling føler Buster Emil Kirchner alligevel, at han gennem sit frivillige arbejde kan præge livet i lokalmiljøet.

Da han første gang dukkede op i landsbyen Mbete, var det til træningspas på 3,5 timer uden vandpauser. Den lokale træner mente ganske enkelt, at “vand var for svæklinge”. Buster Emil Kirchner mødtes med træneren og fik ham overbevist om, at vandindtag kan være en fordel under den bagende sol, og derfor går drengene nu op i højderne med fire spande for at hente rent vand til holdets 50 vandflasker.

Organisationen Eventure - som også står bag et skole- og børnehaveprojekt i Zambia - samarbejder med Buster Emil Kirchner om fodboldprojektet, og danske volontører rejser til landet for at bidrage nogle måneder. Der er mere end 50 drenge fra Mbete tilknyttet projektet, som på sigt gerne skal være med til også at udruste den lokale cheftræner til at tage ejerskab.

- Vi vil gerne være med til at indføre struktur og organisation i et område, hvor det ikke nødvendigvis er hverdag. Folk her i landet er ikke fra barnsben vant til et organiseret foreningsliv.

De faste rammer og den skandinaviske disciplin kommer bare aldrig til at blive indført for enhver pris ifølge Buster Emil Kirchner.

- Jeg kan da godt være ked af meget af udviklingen i moderne fodbold og i klubberne i Danmark. Der er flere penge og større professionalisme, men mindre glæde.

Facebook
Twitter