Åben Grønkjær: Tvivlede hver dag i Ajax

Hvordan er det at skifte fra dansk fodbold til en topklub i udlandet? Det giver Jesper Grønkjær svaret på her.

Jesper Grønkjær: Det rent defensive interesserede mig ikke så meget i Ajax. Det har jeg da skammet mig over. (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Jesper Grønkjær skrev sig ind i den danske fodboldhistorie, da han i 1998 blev solgt til hollandske Ajax Amsterdam som den dyreste danske spiller på det tidspunkt.

Men selv var teenageren fra Thy voldsomt i tvivl om, han gjorde det rigtige. Og knap var han landet i Holland, før han begyndte at tælle dagene til, han kunne tage hjem igen.

Det fortæller han i programmet "På tomandshånd" på P1, hvor han giver et godt indblik i, hvordan det er at gå fra at være en glad fodboldspiller til presset professionel.

- Jeg skulle møde i Amsterdam den 5. juli og ankom aftenen før til et fem-stjernet hotel. Jeg blev vist op på værelset af en piccolo, og så smækker døren nærmest symbolsk bag ham med et ordentligt brag.

- Der stod jeg så helt alene. Jeg havde skrevet under på en fem-årig kontrakt. Og jeg stod og talte sammen i hovedet: Fem år, det er 1800 dage. Jeg har seks ugers ferie om året. Så bliver det 1600 dage. Sådan var mine tanker, da jeg stod derinde, og det beskriver meget godt, hvilken mentalt tilstand, jeg var i. Jeg havde netop sagt farvel til alt det sikre derhjemme, siger Grønkjær.

På glatis

Han fik Morten Olsen som træner og skulle altså spille i Ajax, der allerede på det tidspunkt havde ry som en god "danskerklub."

- Men det blev en brat opvågning for mig. De førte 4-6 måneder var måske ikke et mareridt, men i hvert fald en vigtig del af læringsprocessen i dét at blive professionel fodboldspiller.

- Jeg var på glatis. Jeg havde ikke mine venner og fandt ud af, at det nok ikke var i gruppen af spillere i Ajax, at jeg havde venner dernede. Det var et ekstremt konkurrence-miljø, og hvad værre var; jeg fandt ud af, at jeg ikke var den bedste. Jeg var heller ikke bedre end min direkte konkurrent. Måske heller ikke bedre end nummer to, fortæller Grønkjær.

Han havde altså fået en fem-årig kontrakt, og i starten tænkte han ofte på, hvordan han kunne komme væk.

- Jeg nåede at fortryde mange gange. I starten dagligt. Men der var ingen vej tilbage - selv om jeg stod ude på kanten af vippen og var klar til at sige nok er nok. Det forsvandt gradvist, men det tog et par år, siger Grønkjær.

I dag kan han se tilbage på sin tid i Ajax som en vigtig brik i den karriere, der siden bragte ham til Chelsea, Birmingham, Atletico Madrid, Stuttgart og FC København. Men starten i den hollanske storklub var svær.

- I oktober-november var jeg inde i en periode på 4-6 uger, hvor jeg endte på tribunen. Det var nogle frygtelige måneder. Men i dag kan jeg se, at jeg egentlig var glad for, at det endte på den måde. At jeg fik den her modgang. At jeg fik at vide, at jeg ikke var god nok - at jeg skulle træne mere. Det blev min motivation at "jeg skal vise dem."

- Men jeg bevægedede mig væk fra de grundlæggende ting i fodbolden. Glæden, venner, forældrenes opbakning, at grine i omklædningsrummet. Det, der havde bragt mig dertil. Det lå meget væk fra de værdier, der gør, at man som 10-årig synes, det er sjovt at gå til fodbold.

Skammer sig

Han fortæller i programmet også om tiden i Chelsea, skiftet til Birmingham (der var en fejltagelse), den lidt for korte tid i Atletico og glæden ved at vende hjem til Danmark igen.

Og så fortæller Grønkjær, at han ligefrem skammer sig over at se tilbage på sin præstation i Ajax i dag:

- Jeg kan her bagefter se, at jeg ikke havde den store forstand eller interesse for holdet. Altså at vi var 11 spillere på holdet. Jeg var en individualist - dét, man i dag kalder en luksusspiller. Jeg var den type, der kunne løbe med overskriften, score målene eller lave assisten. Men det rent defensive interesserede mig ikke så meget.

- Det har jeg da skammet mig over. Men der var jo frygteligt langt op i den anden ende, og det var deroppe foran, at jeg var god og kunne gøre forskellen. Men i dag kan jeg jo se, at alle spillere skal deltage i det defensive spil - det gør spillere som Cristiano Ronaldo også. Man skal acceptere og have forståelse for, at man er en del af gruppen. En individualist som Nicolai Jørgensen i FC København skal jo også være en del af det defensive, ellers taber man kampene, siger Grønkjær.

Tvivl og kaos har været faste følgesvende i Jesper Grænkjærs karriere. I dag er han vel hjemme i Danmark igen, men der er hele tiden noget der trækker, for de mange år i udlandet har gjort ham til et rodløst menneske.

Hør Jesper Grønkjær om kampene på og uden for banen i programmet "På tomandshånd" her. Det er tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher.

Facebook
Twitter