Årets Profil i SAS-Ligaen

Sidste år blev Jesper Grønkjær kåret som Årets Profil i SAS-Ligaen. På lørdag bliver det afsløret, hvem der tager hæderen i år.

I de seneste tre år er det en FC København-spiller, der er løbet med titlen Årets Profil i SAS-Ligaen.

- Det er en stor anerkendelse. Uden at forklejne andre priser, der bliver givet af journalister og udvalg på 3-5 personer, så er dette en pris, der bliver givet af mine kolleger, spillerne altså fagfolkene. Derfor vægter jeg denne pris højest, sagde Jesper Grønkjær sidste år, da han løb med prisen.

Efter to titler til Michael Gravgaard og en enkelt til Grønkjær er det spørgsmålet, om det i år bliver en spiller fra en anden Superligaklub, der løber med titlen.

Spillerforeningen har uddelt prisen siden 1989 - og kårer også profiler i 1. division samt de to 2. divisioner.

Det er spillerne selv, der vælger Årets Profil i deres respektive division.

 

Facebook
Twitter