Afrikanske øboere skabte fodboldsensation: 'Med fodbold får de noget glæde i hverdagen'

Undertippede Comorerne vandt overraskende 3-2 over Ghana ved de afrikanske fodboldmesterskaber tirsdag aften.

Comorernes spillere jubler efter en scoring mod Ghana. (Foto: DANIEL BELOUMOU OLOMO © Ritzau Scanpix)

Intet mesterskab uden store overraskelser.

Netop en overraskelse var det lille ørige Comorernes præstation, i sidste runde af gruppespillet ved de afrikanske mesterskaber i fodbold, Afcon, hvor landet er med for første gang nogensinde.

Til stor overraskelse for omverden lykkedes det nemlig det lille land, bestående af tre øer og godt 800.000 indbyggere, at slå de firedobbelte vindere af turneringen fra Ghana ud af turneringen ved at vinde 3-2.

En usandsynlig sejr, og også et resultat, der kommer bag på DR Sportens fodboldekspert Francis Dickoh, der i øvrigt har en fortid på det ghanesiske landshold.

- Det er det, som er så fedt ved fodbold. Det var nærmest en ud-af-kroppen-oplevelse at se dem fejre målene og sejren. Det er et enormt stort resultat, som ikke skal underkendes. Omvendt, så er det jo pinligt på Ghanas vegne, påpeger Francis Dickoh.

Hvis alt flasker sig i de øvrige kampe, kan Comorerne med sejren ovenikøbet spille sig videre til ottendedelsfinalerne, hvor landet lige nu ligger til at gå videre som en af de bedste tredjepladser i gruppespillet.

Comorernes holdfoto inden kampen mod Ghana. (Foto: DANIEL BELOUMOU OLOMO © Ritzau Scanpix)

Et politisk kludetæppe

Med resultatet in mente, er det ikke underligt, hvis kampen tirsdag aften lader tankerne flyve tilbage til 2016, hvor vores nordiske naboer fra Island for første gang deltog ved EM.

Dengang kunne islændingene bryste sig af en flot debut, hvor holdet nåede hele vejen til en kvartfinale.

Sammenligningen er ikke helt hen i vejret, om end der er et stykke vej endnu for Comorerne, mener Francis Dickoh.

- De skal lige videre fra gruppen, før vi kan sammenligne dem med Island. Men gør de det, får de jo den her status og det kommer til at sprede ringe i vandet. De er med første gang, og det her resultat gør jo at Comorerne kommer til at tilslutte og hylde deres helte, siger Dickoh.

Men udover rollen som underdog på fodboldbanen, er der ikke meget at sammenligne mellem Comorerne og Island. For selvom begge nationer er omgivet af verdenshavene, opererer de samfundsmæssigt på to forskellige breddegrader, siger lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen.

- Comorerne er lidt et politisk kludetæppe af øer, som ligger tæt på hinanden, men som har enorm svært ved at skabe en fælles identitet. Hverdagen i landet er enormt præget af fattigdom og politiske spændinger, siger Stig Jensen.

Dykker man mere ned i Comorernes historie, vil man forstå hvad Stig Jensen mener. Siden Comorerne løsrev sig fra Frankrig tilbage i 1975, har landet været udsat for intet mindre end 20 forsøg på statskup, hvoraf fire har været succesfulde.

Ifølge Stig Jensen skyldes de mange kupforsøg primært, at den udprægede fattigdom sætter en begrænsning for udviklingen i landet.

- Jeg kender ikke et afrikansk land, hvor der på så kort tid har været så mange kupforsøg. Det siger jo noget om, hvor vigtigt det er at sidde på den politiske og dermed også økonomiske magt. Man jagter indflydelse på, hvor den beskedne udvikling skal foregå.

Landets fodboldhold blev optaget i det afrikanske forbund i 2003 og deltager for første gang ved et stort mesterskab. Holdet består primært af spillere, der er bosat i Frankrig og spiller i de lavere divisioner, men de repræsenterer nu en gang Comorerne. Derfor er det ikke helt lige ud af landevejen, når befolkningen hepper på landsholdet.

- Med fodbold får de noget glæde i hverdagen, men samtidig ser de ikke nødvendigvis spillerne som deres egne. Nogle gange kan de, der eksempelvis er flyttet til Frankrig, godt ses som nogle kujoner og nu repræsenterer de pludselig landet. Så der vil helt sikkert også være nogle refleksioner over, hvem comorerne egentlig er, siger Stig Jensen.

Flere comorer har taget turen til Cameroun, hvor Afcon afholdes, for at støtte holdet. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Ritzau Scanpix)

Burde ikke kunne lade sig gøre

De afrikanske mesterskaber i fodbold har fået flere til at rynke på næsen. For det første afholdes turneringen midt i sæsonen i de store europæiske ligaer, hvorfor store stjerner som Liverpools Mohamed Salah og Sadio Mané, forlader klubberne for en stund.

For det andet, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved niveauet på turneringen, efter en dommer i to omgange fløjtede en gruppekamp af før tid.

Men ifølge Stig Jensen er Comorernes overraskende sejr et godt eksempel på noget af det, der sjældent bliver nævnt, når snakken falder på de afrikanske mesterskaber – at mange af landene ved turneringen præsterer, selv om de ikke burde.

- Et eksempel er Zimbabwe, som er verdens hurtigst skrumpende økonomi. Altså et land som i den grad er på røven. De vandt også deres første kamp i går (2-1 over Guinea, red.). Når man har været dernede, hvor ingenting hænger sammen, så er det altså vildt at de overhovedet kan organisere et fodboldhold, siger Stig Jensen.

Han fortsætter med flere eksempler på nationer, der, ligesom Comorerne, har deres at se til på hjemmefronten.

Fattigdom. Militærkup. Borgerkrig.

- Der var også diskussioner om, hvorvidt Cameroun overhovedet kunne afholde mesterskabet. Men taget i betragtning af, at der er borgerkrig i den ene del af landet, så må man sige, at det faktisk kører ret godt, mener Stig Jensen.

Midt i den kaotiske fortælling om Comorerne, har landets fodboldhold altså nu taget sin absolut største skalp nogensinde. Og selvom befolkningen på Comorerne har nok at tænke på, skal man ikke underkende betydningen af et stort resultat ved årets slutrunde, mener Stig Jensen.

- At fodboldholdet har succes betyder alt. Det hele går i stå, når der er fodbold. Butikker lukker, og der, hvor der ikke er elektricitet, får man gang i en generator, fordi man skal se fodbold. Den her sejr er vigtig i forhold til at stive den nationale stolthed af i Comorerne.