AFSTEMNING Hvad husker du bedst Diego Maradona for?

I en særudgave kårer Fodboldlisten de 11 største øjeblikke med Diego Maradona.

Diego Maradona ses her under VM i 2010, hvor han var landstræner for Argentina. (Foto: Action Images)

Gadedreng, fodboldkunstner, storcharmør, excentriker og elsket af de fleste.

Der er mange superlativer, som kan male billedet af den argentinske fodboldstjerne Diego Maradona, der døde tidligere i denne uge.

Af mange var han regnet som en af fodboldens største spillere gennem tiderne. En mand, der bidrog med sin kærlighed til det smukke spil gennem fem årtier – både på og uden for banen.

Derfor er der rigeligt af højdepunkter at pege på i Diego Maradonas flamboyante liv.

I en særudgave af podcasten Fodboldlisten tæller Andreas Kraul og Francis Dickoh ned og finder de mest mindeværdige øjeblikke med ’El Diego’.

Er det målet med ’Guds hånd’ fra VM-kvartfinalen mod England i 1986, den smukke dribletur efterfølgende, som parkerede et helt engelsk hold, eller er det den fremragende indlevelse under kampene ved det seneste VM i Rusland, hvor Maradona dansede og jublede som en anden verdensmester?

Dét spørgsmål bliver besvaret i podcasten, som du kan høre her.

I videoen herunder kan du se Diego Maradona stjæle en del af showet ved VM i Rusland.

Nederst i denne artikel kan du selv stemme på, hvilket højdepunkt du husker Diego Maradona bedst for.

En rørt kommentator

Den argentinske superstjerne var en mand, der betød meget for mange.

I Argentina blev der erklæret national landesorg i tre dage, da Diego Maradonas hjerte havde slået det sidste slag.

Og DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul har også svært ved at undgå, at følelserne tager over, når snakken første gang falder på den argentinske ekvilibrist i podcasten.

0:00

Derfor er det næppe en hemmelighed, at Andreas Kraul var og er en stor beundrer af den argentinske boldkunster.

- Jeg har aldrig mødt ham, alligevel føler jeg, at det er en ’ven’, jeg har mistet. Nogle gange har han været væk, andre gange har han været tæt på. Det er min ’barndomsven’, som lærte mig at elske fodbolden. Jo mere jeg tænker over det, jo mere betydningsfuld har han været for mig. I dag er fodbolden blevet mit job. Jeg lever af at beskæftige mig med fodbold. Jeg har elsket fodbolden, siden jeg så ham på de grynede tv-billeder fra VM i Mexico i 1986, forklarer han i Fodboldlisten.

Ved samme slutrunde scorede Maradona det ikoniske mål, hvor han med hånden vippede bolden over en fremstormende Peter Shilton i det engelske mål.

0:00

Det magiske øjeblik er naturligvis blandt de øverste på listen.

Spørgsmålet er bare, om det er ikonisk nok til at stjæle førstepladsen over de mest geniale Maradona-øjeblikke, når Andreas Kraul og Francis Dickoh tæller ned.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter