Alle tiders bedste landskamp

Se Danmarks legendariske 4-2-sejr over Sovjet fra Grundlovsdag 1985.

Michael Laudrup og Preben Elkjær (til højre) var med to mål hver de store profiler, da Danmark vandt 4-2 over Sovjet i 1985. (Foto: Morten Juhl © Scanpix)

I aften mødes Danmark og Georgien i en venskabskamp i Aalborg.

Da kampen spilles Grundlovsdag, vækker den for mange en del minder om Danmarks bedste landskamp nogensinde, som netop blev den 5. juni.

Det er naturligvis den berømte 4-2-VM-kvalifikationskamp i Idrætsparken i 1985.

På linket herover kan du se eller gense hele kampen med Svend Gehrs ved mikrofonen. Du kan selvfølgelig også hoppe frem til målene. Du kan se herunder, hvornår der blev scoret.

Danmark-Sovjet 4-2 (2-1)

1-0 Preben Elkjær (16.) 2-0 Preben Elkjær (19.) 2-1 Oleg Protasov (26.) 3-1 Michael Laudrup (61.) 4-1 Michael Laudrup (64.) 4-2 Sergei Gotsmanov (68.)

Preben Elkjær og Michael Laudrups mindeværdige præstationer i kampen var stærkt medvirkende til, at de i 1985 blev henholdsvis nummer to og fire i afstemningen om årets spiller i Europa. Michel Platini blev nummer et, mens Bernd Schuster endte på tredjepladsen.

Aftenens kamp spilles på Aalborg Stadion og går i gang 20.15. Du kan følge kampen direkte i Liga på P3.

Facebook
Twitter