Alverdens medier citerer rapport om racistisk kommentator-slagside. Tre forskere er ikke overbeviste

I England har undersøgelsen fået vidtrækkende konsekvenser, men hvor udtømmende er den egentlig?

Diskussionen om sortes rettigheder er også flyttet ind på alverdens fodboldstadioner, og nu flytter den i kraft af en ny undersøgelse også ind i kommentatorboksen. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

Anti-racistisk genopdragelse er røget på menuen hos de engelske fodboldkommentatorer ved tv-stationen BT Sport, som blandt andet sender kampe fra Premier League.

Og årsagen til det radikale initiativ skyldes en meget omtalt og opsigtsvækkende undersøgelse af racistisk slagside i kommentatorboksene i fodboldens hjemland.

Nærmest samtlige britiske medier har i løbet af ugen ukritisk videreformidlet rapportens resultater, og sværvægtere som CNN og New York Times, samt de verdensomspændende nyhedsbureauer AP og Reuters, har fulgt trop.

I egen andedam har også TV2 Sport og Berlingske fortalt om de nedslående analyser.

Bag undersøgelsen står firmaet RunRepeat, som har lavet forretning på at anmelde sportssko, mens de som en nebengesjæft laver undersøgelser og artikler om stort og småt i sportens verden.

I undersøgelsen 'Racial bias in football commentary' afdækker RunRepeat forskelsbehandling i kommentatorboksen, når det gælder udsagn om henholdsvis sorte og hvide fodboldspillere.

Men hvor fældende et bevis er undersøgelsen? Og kan vi overhovedet stole på dens metoder og ophav?

Videnskabelig skepsis

Kort opsummeret konkluderer undersøgelsen, at kommentatorer roser spillere med lysere hud for at være mere "intelligente, af højere kvalitet og som mere hårdtarbejdende end spillere med mørkere hud". Samtidig bliver spillere med mørkere hud ifølge rapporten hyppigere reduceret til at være fysiske pragteksemplarer.

Tre forskere, som DR Sporten har talt med, har alle forbehold over for rapporten og ikke mindst mediernes dækning.

Kirsten Frandsen er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og har beskæftiget sig indgående med krydsfeltet mellem sport og medier. Hun er ikke overbevist.

- Som undersøgelse har den nogle problemer, som betyder, at hvis den skulle gennemgå de normale kvalitetskrav i en videnskabelig sammenhæng, så ville de få det tilbage med beskeden om, at der er alvorlige mangler.

Verner Møller er idrætsprofessor ved Aarhus Universitet og han øjner et suspekt sammenfald mellem folkestemning og mediedækning.

- Min vurdering er, at undersøgelsen ville have fået hug ved en fagfællebedømmelse. Den var ikke blevet publiceret, og så er der ikke nogen historie. Men fordi den taler ind i tidsånden, er medierne ligeglad med kvaliteten af videnskaben.

Hollandske Jacco van Sterkenburg er lektor ved Erasmus Universitet i Rotterdam og laver lignende kommentator-forskning i blandt andet Polen og Spanien.

- Det er et emne, som er oppe i tiden, og som tiltrækker en masse opmærksomhed, men i forhold til akademisk fundament og viden har undersøgelsen sine mangler.

Ophavsmand anerkender kritik

Jens Jakob Andersen er direktør ved RunRepeat, som står bag den meget omtalte undersøgelse, og han anerkender på lange stræk forskernes kritik.

- Det er jo ikke et peer-reviewed studie, og at vurdere, om undersøgelsen lever op til videnskabelige standarder, er ikke min opgave. Jeg tror personligt godt, at vi kunne få undersøgelsen i et tidsskrift, men jeg vil nærmere se vores undersøgelse som en rapport, end jeg vil se på det som en artikel til et peer-reviewed tidsskrift.

  • Under kampene i Premier League bliver der for tiden knælet før startfløjtet for at vise sympati for 'Black Lives Matter'. Her ses Leicesters Jamie Vardy. (Foto: Clive Brunskill © Scanpix)
  • Også på trøjerne er sagen flyttet ind. (Foto: Mike Egerton © Scanpix)
1 / 2

Og ifølge ham er undersøgelsen slet ikke udtømmende for området.

- Det er ikke sådan, at vi sætter to streger under facit og siger, at det er sådan her verden hænger sammen, og fodboldkommentatorer er racistiske.

Men især i England har undersøgelsen ikke desto mindre båret brænde til et i forvejen storblussende bål, som får ilt af de igangværende racediskussioner.

Foruden kommentatorundervisningen hos BT Sport har også Premier League-direktør Richard Masters varslet, at ligaen om nødvendigt vil handle på undersøgelsens resultater.

Den erfarne fodboldkommentator Clive Tyldesley er rystet over undersøgelsen og foreslår adskillige tiltag.

Føler du, Jens Jakob Andersen, at man med den her undersøgelse i hånden ved nok om emnet til at sætte gang i en lang række af initiativer?

- Overhovedet ikke. Jeg mener, at man bør undersøge det her område meget nærmere, før man drager alle mulige konklusioner. Men jeg forstår også godt, at man kan føle sig presset, når den her rapport offentliggøres. For der er så stor opmærksomhed og et behov for handling for at komme racisme til livs.

- Medierne mærker sikkert også det pres, så de vil også udvise handlekraft, siger Jens Jakob Andersen.

Han understreger, at RunRepeat har arbejdet på undersøgelsen i seks måneder og dermed har været i gang længe før, at diskussionerne om strukturel racisme og forskelsbehandling for alvor tog fart.

Syv kritikpunkter

De tre forskere, DR Sporten har talt med, studser over syv konkrete svagheder ved rapportens design og metode.

Det spænder fra kritik af den meget lidt udtømmende anvendelse af den akademiske viden på området til et grundlæggende uigennemskueligt analytisk arbejde.

Jacco van Sterkenburg har selv bidraget med videnskabelige publikationer på området, og han efterspørger flere nuancer.

- Jeg undersøger selv dette emne i Spanien og på spanske kommentatorer, og den undersøgelse peger lige nu i en anden retning. Det betyder ikke, at denne rapport ikke peger på et interessant emne, men den akademiske viden på området er mere nuanceret, siger Jacco van Sterkenburg.

Professor Kirsten Frandsen supplerer:

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er et meget interessant emne her. Og derfor er undersøgelsen – hvis vi skal kalde den det – meget velkommen. Men dens ophav og måden, den er formidlet på, betyder, at den nok nærmere kalder på mere systematisk undersøgelse end klokkeklare konklusioner.

Direktør i RunRepeat, Jens Jakob Andersen, anerkender, at undersøgelsen har mangler.

- Jeg vil give forskerne ret i meget af kritikken, men måden de ville gribe det her an på, og måden vi gør det, er grundlæggende forskellige.

- Jeg vil slet ikke negligere forskernes metoder. De er af en anden kvalitet, end hvad vi kan leve op til. Men jeg vil også fastholde, at vi har gjort os meget umage. Det er det mest detaljerede, vi har lavet.

Mediernes ansvar

RunRepeat er eksperter i sportsko, men hvorfor laver de en undersøgelse om potentiel racisme i fodboldkommentering?

- Hvis jeg skal være helt ærlig over for dig, så handler det for os også om at få omtale. Det er ligesom business-tanken. Vi laver de her studier, og så håber vi på at bidrage med relevant viden, men vi har heller ikke noget imod omtalen, siger Jens Jakob Andersen.

Omtalen er RunRepeat i den grad lykkes med, men Verner Møller er ikke så imponeret af mediernes håndtering af rapporten.

- Det er bizart at se, at journalistik, som skal holde hovedet koldt i en varm verden og sørge for, at vi får et ordentligt grundlag for en demokratisk samtale, i tidens storm skyder genveje og glemmer at få nuancerne med.

Jens Jakob Andsersen, er jeres salgsarbejde næsten lykkes lidt for godt?

- Du får to svar. Set fra min virksomheds synspunkt er det jo godt, at vi har lavet en rapport, som har fået omtale.

- Set fra omverdens synspunkt vil jeg sige, at vi befinder os på et tidspunkt, hvor facts er vigtigere end nogensinde. Og hvor faktatjek bliver vigtigere og vigtigere. 'Black Lives Matter' har belyst nogle problemer, og de problemer, håber jeg, vil blive behandlet dybtgående. Det synes jeg, at vores rapport bidrager til, men næste skridt er, at det sker 100 gange dybere, end vi har gjort.

De syv kritikpunkter fra forskerne

  1. 1

    Det er ikke en fagfællebedømt analyse, og den lever ikke op til grundlæggende videnskabelige kvalitetskrav.

  2. 2

    Undersøgelsen henviser kun til tre tidligere videnskabelige artikler, som hverken er udtømmende eller tidssvarende.

  3. 3

    Hvor omfattende og repræsentativt er datamaterialet egentlig? I mediernes dækning bliver de 80 kampe igen og igen omtalt, men det er 15 minutter fra hver kamp svarende til godt 13 fodboldkampe længdemæssigt.

  4. 4

    Hvilke overvejelser har holdet bag gjort sig i forhold til sprog- og kulturforskelle i de analyserede lande?

  5. 5

    Hvorfor har RunRepeat udvalgt lige præcis de 11 kategorier, som de placerer kommentarene i? Og hvordan operationaliserer de deres kategorier? Hvad gør de med udsagn som ligger på vippen mellem positiv og negativ? Og har de krydstjekket deres kategoriseringer? Det fremgår ikke.

  6. 6

    Hvilke definitioner ligger til grund for analyserne? RunRepeat har valgt at benytte sig af hudfarvekategorisering på baggrund af computerspillet Football Manager, mens den videnskabelige viden på området altid vil forholde sig til overvejelser om race og etnicitet.

  7. 7

    Hvad ved vi om fodboldens demografi? Er der forskel på at have fået en europæisk og en afrikansk fodboldopvækst? Er der forskel på, hvilke positioner som hyppigst bliver kommenteret?

Facebook
Twitter