Arnesen suspenderet i Tottenham

Tottenham suspenderede lørdag Frank Arnesen. Det et sket, fordi Premier League-klubbens danske sportsdirektør har været i kontakt med Chelsea om et muligt jobskifte - uden at Tottenham har givet sin tilladelse.

Frank Arnesen har i modstrid med reglerne været i kontakt med Chelsea om et nyt job, og det har fået ledelsen i Tottenham til at suspendere den danske sportsdirektør. (Foto: Nicolas Asfouri © Scanpix)

Tottenham suspenderede lørdag Frank Arnesen. Det et sket, fordi Premier League-klubbens danske sportsdirektør har været i kontakt med Chelsea om et muligt jobskifte - uden at Tottenham har givet sin tilladelse.

- Chelsea har taget kontakt til sportsdirektør Frank Arnesen i direkte strid med reglerne. Kontakten blev taget uden gyldig lovhjemmel og uden tilladelse fra klubben. Tottenham Hotspur Football Club nægtede tilladelse til enhver forhandling, står der på Tottenhams hjemmeside.

Chelsea insisterer dog på, at klubben henvendte sig til Tottenham for to uger siden, for at få den krævede tilladelse til at forhandle med danskeren.

- Og siden har vi ført diskussioner med Tottenham om dette emne, står der i en pressemeddelelse.

Arnesen siger selv at han gerne vil skifte direktionsgangene i Tottenham ud med Chelsea.

Mindre end et år i Tottenham

- Til trods for at han er underlagt en kontrakt og har omfattende ansvar og forpligtelse overfor alle involverede i klubben, har Frank indikeret, at han ønsker at skifte til Chelsea Football Club. Som følge heraf har bestyrelsen i Tottenham Hotspur plc suspenderet Frank Arnesen med øjeblikkelig virkning.

Danskeren kom til Tottenham for 11 måneder siden og underskrev dengang en treårig kontrakt. Inden da var han i 19 år i hollandske PSV Eindhoven - først som spiller og siden som sportsdirektør i klubben.

Sagen er endnu et eksempel på Chelseas ulovlige henvendelser til ønskede medarbejdere. Klubben blev for nylig idømt en bøde for at have haft et møde med Arsenals forsvarsspiller Ashley Cole angående et klubskifte.

Tottenham-ledelsen overvejer i øjeblikket med sin juridiske eksperter, om klubben vil tage retslige skridt i Frank Arnesen-sagen. Og Chelsea risikerer på sin side at få fratrukket tre point i næste sæson som straf for den ulovlige kontakt.

Facebook
Twitter