Bulgarske abelyde er ikke et særtilfælde: Racisme i østeuropæisk fodbold er et stort problem

Racisme i østeuropæisk fodbold er ikke et nyt fænomen - og der skal mere til end sanktioner for at ændre på kulturen.

Kampen mellem Bulgarien og England blev afbrudt to gange på grund af racistiske ytringer fra tribunen. (Foto: Carl Recine © Scanpix)

Den engelske fodboldspiller Tyron Mings må have stået med en bittersød følelse efter mandagens EM-kvalifikationskamp ude mod Bulgarien.

For blot syv år siden spillede den 26-årige midtstopper i de lavere divisioner og deltidsarbejdede som bartender – og nu fik han endelig opfyldt sin drengedrøm om at debutere på det engelske landshold.

Og det endda med en overbevisende 6-0-sejr. Men der var også et vemodigt udtryk at spore hos Mings efter kampen.

På nationalstadionet i Sofia blev han og flere af de andre sorte spillere fra England mødt med racistiske ytringer og abelyder fra dele af de bulgarske fans.

Tyron Mings fortalte hurtigt til kampens dommer, at han hørte abelyde fra dele af publikum på stadion i Sofia. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Og det er ikke et engangstilfælde, at en farvet spiller er blevet mødt med racisme på fodboldstadions i det østlige Europa. Tværtimod.

Faktisk oplevede de engelske spillere det samme i denne kvalifikation på en udebanetur i Montenegro i marts, hvor Raheem Sterling, Danny Rose og Callum Hodson-Odoi alle blev mødt af abelyde fra dele af publikum i hovedstaden Podgorica.

I 2012 hævdede Danny Rose, at han blev udsat for abelyde, hver gang han fik bolden i en U21-kamp mod Serbien, og fire år forinden oplevede den tidligere angriber Emile Heskey det samme i Kroatiens hovedstad Zagreb i en kvalifikationskamp.

Problemet er naturligvis ikke kun forbeholdt østeuropæiske lande, for der er også racisme-udfordringer i andre europæiske lande. Men tendensen er, at lande i Østeuropa har et større problem med racisme på fodboldstadions. Især mod sorte spillere.

Det mener Dario Brentin, der forsker i sport, nationalitet og politik på Wiens Universitet for sydøst-europæiske studier.

- Racisme på de kanter er ikke et nyt problem. Det har eksisteret i årtier på fodboldstadions. Læg dertil også homofobi og antisemitisme, siger han.

At problemet er større i Østeuropa, er Jim Stjerne Hansen også enig i. Danskeren er næstformand for UEFA's Control, Ethics and Disciplinary Body, som er disciplinærkomitéen under Det Europæiske Fodboldforbund.

Han oplever, at antallet af racismesager er stigende. Især fordi UEFA har strammet op omkring racistiske ytringer de seneste år Og de fleste sager kommer fra de østeuropæiske lande.

- Der er ved at udvikle sig en problematik i området omkring Ungarn, Rumænien, Bulgarien og på Balkan i det tidligere Jugoslavien, siger Jim Stjerne Hansen.

Engelske spillere følte sig forfulgt af nogle bulgarske fans. (Foto: NIKOLAY DOYCHINOV © Scanpix)

Manglende diversitet og social debat

Men hvorfor er det, at racismen trives så godt på det østeuropæiske stadions, som de sorte engelske spillere oplevede senest i den bulgarske hovedstad, Sofia?

Dario Brentin understreger, at selvom et fodboldstadion ikke afspejler et samfund 100 procent, så er det alligevel en del paralleller at drage.

Ifølge ham kan forklaringen være, at der i de østeuropæiske samfund har manglet en mangfoldighed i befolkningen, der har gjort, at de har været vant til en bestemt måde at se verden på. Det var og er ikke almindeligt at se et sort menneske på gaden i disse lande.

Derudover har det ikke været normalt at tage racisme-problemer op til debat i offentligheden i lande, hvor der er en kort demokratisk tradition.

Og dele af befolkningen ser stadig ytringerne som fodbold-relaterede aktiviteter, som er acceptable på stadions.

- Man bagatelliserer det. Nogle er selvfølgelig mere ekstremistiske end andre, men man bruger det som et våben for at forstyrre modstanderne. Det er mere eller mindre acceptabelt som psykologisk terror, og man tager det ikke så alvorligt, siger han.

De udsagn er Nicu Badescu enig i.

Han er sportsjournalist i Rumænien, og han medgiver, at han har oplevet racistiske ytringer på stadions i hjemlandet. Senest i denne EM-kvalifikation, og derfor er Rumænien blevet straffet ved at spille for tomme tribuner i tirsdagens kvalifikationskamp mod Norge.

- Folk her tager ikke racisme seriøst. De er ikke oplyste. I nordiske lande ved jeg, at man arbejder aktivt mod racisme. Det er der ingen, som gør i Rumænien, siger han til den norske avis VG.

UEFA og FIFA skal presse på

Det var heller ikke fordi, det bulgarske landshold og medier angrede efter episoden i Sofia mandag aften.

Godt nok forsøgte bulgarernes anfører Ivelin Popov at få tilskuerne til at stoppe med tilråbene, men landsholdets cheftræner Krasmir Balakov mente slet ikke, at der havde været racistiske ytringer på stadion. Englænderne havde overreageret, udtalte han efter kampen.

Og flere bulgarske journalister havde ifølge deres engelske kollegaer også negligeret episoderne og modsagt den engelske landstræner Gareth Southgate ved pressemødet efter kampen.

Sådan var reaktionen også i marts, hvor England senest blev mødt med racisme fra tribunerne i Montenegro. Her nægtede hjemmeholdets landstræner Ljubisa Tumbakovic at forholde sig til ytringerne fra fansene, mens forbundet på ingen måde tog afstand fra episoden.

De engelske spillere mødte også racistiske ytringer i EM-kvalkampen mod Montenegro på udebane. (Foto: Carl Recine © Scanpix)

Derfor ser Dario Brentin fra Wiens Universitet heller ikke et større og bedre skift i kulturen på stadions i Østeuropa, hvis ikke UEFA og FIFA går hårdere ind og statuerer et eksempel over for forbundene.

Der er brug for sanktioner, ja. Både økonomiske og sportslige. Noget som forbundene, spillerne og fansene kan mærke, mener han.

Men det er ifølge Dario Bertin ligeså vigtigt, at UEFA kombinerer sanktionerne med uddannelse.

- Græsrodsbevægelser og NGO’er skal have mere at sige i kampen om racisme i fodbold i denne region. Forbundene skal presses til at være aktive til at uddanne befolkningen - og det starter når de er helt unge.

- De skal investere meget mere i anti-diskriminationsprogrammer og ikke bare en tilfældig kampagne, der siger 'No To Racism'. UEFA skal presse de nationale forbund. Ellers kommer vi desværre til at se mange flere tilfælde som i Sofia i fremtiden, siger han.