Chelsea leverede det lille mirakel mod PSG

Chelsea leverede et flot comeback og vandt 2-0 over Paris Saint-Germain og gik dermed videre til semifinalen.

John Terry i jubel efter 2-0 sejren over PSG (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Chelsea havde brug for en 2-0-sejr over Paris Saint-Germain, og det endte akkurat med en 2-0-sejr. Det var nok til at gå videre til semifinalen i Champions League på bekostning af franskmændene.

Paris Saint-Germain, som havde vundet det første opgør med 3-1, er dermed ude af turneringen, fordi Chelsea scorede flest mål på udebane.

Ude er også den svenske landsholdsangriber Zlatan Ibrahimovic, som var skadet og særdeles savnet hos PSG i tirsdagens opgør.

Chelsea-manager José Mourinho har nu ført et hold til kvartfinalen otte gange, og alle otte gange er det endt med avancement til semifinalen. En imponerende statistik.

Den indskiftede Chelsea-angriber Demba Ba stod for den afgørende scoring efter 87 minutter, da han liggende fik skovlet et indlæg ind med skinnebenet.

Chelsea havde allerede tidligt i kampen bragt spænding ind i opgøret, da London-holdet kom foran med 1-0 efter 32 minutter.

Den centrale midtbanespiller David Luiz fik forlænget et indkast, og så kunne den indskiftede tyske angriber Andre Schürrle hamre bolden i nettet.

Chelseas belgiske landsholdsspiller Eden Hazard måtte lade sig udskifte efter 18 minutter med en skade, og det var Schürrle, som kom på banen i stedet.

Schürrle var tæt på at lave det vigtige 2-0-mål, der kunne sende Chelsea videre til semifinalen på reglen om flest scorede udebanemål, men tyskeren skød på overliggeren fem minutter inde i anden halvleg.

  • Chelsea-fans før kampen mod PSG (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)
  • André Schürrle i jubel efter 1-0 scoringen mod PSG (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)
  • Jürgen Klopp interviewes under en paraply før kampen (Foto: Ina Fassbender © Scanpix)
  • Marco Reus efter 1-0 scoringen i kampen mellem Dortmund og Real Madrid. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Reus løber forbi Iker Casillas i Real Madrid-målet og scorer til 1-0 (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Marco Reus og Pepe i duel (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Iker Casillas ærgrer sig. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Cristiano Ronaldo skælder ud fra bænken (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Marco Reus efter 2-0 scoringen mod Real Madrid (Foto: Bernd Thissen © Scanpix)
  • Edinson Cavani ærgrer sig over en brændt mulighed. Og det blev dyrt for PSG. (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)
  • Den indskiftede Chelsea-angriber Demba Ba stod for den afgørende scoring efter 87 minutter, da han liggende fik skovlet et indlæg ind med skinnebenet. (Foto: Gerry Penny © Scanpix)
  • Demba Ba scorede 2-0 målet for Chelsea og sikrede dermed London-klubben en plads i semifinalen (Foto: Gerry Penny © Scanpix)
  • Jose Mourinho deltager i jublen efter 2-0 scoringen (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix)
  • Jose Mourinho deltager i jublen efter 2-0 scoringen (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix)
  • Cesar Azpilicueta og Gary Cahill efter sejren over PSG (Foto: Andy Rain © Scanpix)
  • Chelsea-jubel efter sejren over PSG (Foto: Adrian Dennis © Scanpix)
  • Frank Lampard modtager folkets hyldest (Foto: Adrian Dennis © Scanpix)
  • David Luiz undervejs i kampen (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)
  • John Terry i jubel efter 2-0 sejren over PSG (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)
  • Borussia Dortmunds målmand Roman Weidenfeller deler et øjeblik med Real Madrids Gareth Bale (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Skuffede Dortmund-spillere - kampen sluttede med 2-0 sejr og dermed går Real Madrid videre med 3-2 sejr samlet. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
  • Målmand Roman Weidenfeller efter kampen. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
1 / 22

Minuttet efter skød Chelseas brasilianske midtbanespiller Oscar også på overliggeren direkte på et frispark, så PSG levede livet farligt på dette tidspunkt.

PSG fik også en stor kontrachance, men angriberen Edinson Cavani skød over mål et kvarter før tid.

Udeholdets Lucas Moura havde også et nærgående forsøg, men Chelseas rutinerede tjekkiske keeper Petr Cech fik reddet skuddet uden problemer.

Cech havde også en klasseredning i slutminutterne, hvor PSG sendte alle mand frem i håbet om en reducering, der kunne sende franskmændene videre til semifinalen.

Men PSG-scoringen kom aldrig, og så kunne Chelsea-spillerne juble, som havde de allerede vundet Champions League.

 /ritzau/

 

Facebook
Twitter