DIN MENING: Findes fairplay i 2012?

Optrådte Shaktar Donetsk unfair mod FC Nordsjælland? Eksisterer fair play overhovedet i 2012? Læs kommentaren og skriv din mening her.

Luiz Adriano scorede mere eller mindre tre mål for Shakhtar Donetsk mod FCN. Var hans første scoring fair? (Foto: Torkil Adsersen © Scanpix)

Tillad mig et anderledes indspark om fair play. Min egen første reaktion i aftes var da at blive forarget og sur på brasilianeren, som jeg i øvrigt mener burde have været sparket ned i stedet for, at man lod ham score to mål mere. Der er jo ingen regel-sanktioner over for en mand, der bryder uskrevne regler. John Terry havde ikke ladet ham komme helskindet i bad, hvis Shaktar havde lavet det her nummer i London i stedet for i København.   Men så tænkte jeg: Fair Play…har det nogen gang på jord i 2012 ? Jeg kom frem til svaret NEJ.   Og går man spillerne og trænerne på klingen, vil de sikkert komme til samme konklusion.   For: Hvor langt mener FC Nordsjælland, at Fair Play rækker? Jeg har kæmpe respekt for trænerteamet i klubben, men interessant at høre, hvor langt Nordsjælland mener, at fair play rækker, når de selv skal administrere det.   Må det gøre ondt på dem selv? Lad os nu sige, at FCK scorer et mål mod dem i en superligakamp. Bolden er en meter inde over målstregen. Dommer og linjedommer opdager det ikke. Vil Nordsjælland så anråbe dommeren - i fair plays navn - og gøre ham opmærksom på, at bolden rent faktisk var inde. Eller rækker fair play ikke SÅ langt. Min påstand er, at fair play kun gælder de der - normalt - ganske ufarlige situationer.  Ikke fair play i moderne topsportJeg kan ikke se, at fair play og moderne topsport hører sammen.   Der er heller ingen spillere i hele verden, der - i fair plays navn - siger: 'Jeg tog den med hånden, dommer, så der er straffespark til de andre. Eller den milde udgave...' Jeg ramte bolden sidst, så der er hjørne til de andre og ikke målspark til os. Man ser det aldrig.   Se…DET ville være fair play. For det var vel fair, at modstanderen fik det mål, de rettelig havde scoret ? Eller det hjørnespark, de havde tilkæmpet sig?   Fair Play eksisterer ikke i virkeligheden! Det er noget, vi leger. Noget fra fortiden.   Det samme gælder tilskuerne.   Tre minutter efter at vi har set flaget med fair play blive båret ind, og tilskuerne har stået og klappet af det, begynder hjemmepublikummet på 60.000 mennesker at buuuhe og pifte...blot fordi de andre har bolden.   Det forekommer i stort set hver eneste håndboldhal i Danmark uge efter uge.   Hykleri. Vi er forelskede i tanken om fair play. Men det er ikke i trit med nutiden. Og heller ikke med virkeligheden.   Fair play er efter mine begreber et levn fra de gode gamle dage - en sund sjæl i et sund legeme og alt det der.    Nede på banen eksisterer det bare ikke, undtaget når det handler om ufarlige situationer som indkast og den slags.

Skriv din mening herunder:

 

Facebook
Twitter