FC København satte tilskuerrekord

Point blev det ikke til, men spillerne fra FC København kom hjem fra mødet med FC Barcelona på Camp Nou med både en oplevelse - og en rekord.

Blandt de 75.852 tilskuere på Camp Nou var der omkring 7.000 FCK-fans, som var placeret allerøverst oppe på det gigantiske stadion. (Foto: Claus Bech © Scanpix)

Point blev det ikke til, men spillerne fra FC København kom hjem fra mødet med FC Barcelona på Camp Nou med både en oplevelse - og en rekord.

Hjemmesejren på 2-0 og de to scoringer af Lionel Messi blev nemlig overværet af 75.852 tilskuere, og det er det højeste antal til en kamp i FC Københavns historie.

Det hidtil højeste tilskuerantal er også fra Champions League; nemlig da københavnerne i 2006 mødte Manchester United på Old Tafford og foran 72.020 tilskuere tabte med 3-0.

I det hele taget var onsdagens kamp mod FC Barcelona speciel på mange områder.

Da træner Ståle Solbakken i anden halvleg sendte 16-årige Kenneth Zohore på banen, blev den unge FCK-angriber nemlig den næstyngste spiller på banen nogensinde i Champions League.

Yngste spiller i en kamp i Champions League er stadigvæk nigerianske Celestine Babayaro for belgiske Anderlecht tilbage i 1994.

Facebook
Twitter