Historien gentager sig: Dortmund vinder CL

Se de vanvittige sammenfald mellem 2013 og 1997, hvor Dortmund vandt Champions League.

Dortmund-spillerne jubler efter Champions League-sejren i 1997. (© Scanpix)

I Tyskland har man snart vendt hver en sten der er at vende inden lørdagens Champions League-finale mellem Borussia Dortmund og Bayern München.

En journalist fra Sport-Bild med hukommelsen i orden har fundet ud af, at lighederne mellem sæsonen 2012/2013 og sæsonen 1996/1997, hvor Dortmund vandt Champions League for første og hidtil eneste gang, er overvældende.

Man må i den grad give Dame Shirley Bassey ret, når hun, bakket op af Proppellarheads, synger: 'History Repeating'.

1.

Manchester United blev engelske mestre i 1997 og 2013.

2.

Juventus blev italienske mestre i 1997 og i 2013.

3.

Porto blev portugisisk mester i 1997 og 2013.

4.

Galatasaray blev tyrkisk mester i 1997 og 2013.

5.

Bayern München blev tyske mestre i 1997 og i 2013.

6.

Dortmund vandt det tyske mesterskab i de to sæsoner op til 1996/1997. Dortmund vandt ligeledes mesterskabet i de to sæsoner op til 2012/2013.

7.

Bundeligatopscoreren i 1996/1997 kom fra Bayer Leverkusen (Ulf Kirsten). Bundesligatopscoreren i 2012/2013 kom også fra Leverkusen (Stefan Kiessling).

8.

Fortuna Düsseldorf rykkede ud af Bundesligaen i 1997. Ken Ilsø & co. rykkede ligeledes ud af Bundesligaen i denne sæson.

9.

Dortmunds sidste kamp inden Champions League-finalen i 1997 endte med et 2-1-nederlag. Dortmund tabte i lørdags også med cifrene 2-1 på hjemmebane mod Hoffenheim i den sidste kamp inden finalen.

10.

VfB Stuttgart var i den tyske pokalfinale i 1997, hvor de slog Energie Cottbus med 2-0. I 2013 er Stuttgart igen i pokalfinalen, hvor man møder Bayern München lørdag d. 1. juni.

I 1997 vandt Dortmund Champions League-titlen. På baggrund af ovenstående sammenfald giver det vel næsten sig selv, hvem der tager pokalen med de store ører i år...

Facebook
Twitter