John Terry har stadig mareridt

Chelseas anfører John Terry har stadig mareridt om sit brændte straffespark i Champions League finalen, der gav sejren til Manchester United.

John Terry kan ikke glemme sin afbrænder mod Manchester United. (Foto: Eddie Keogh © Scanpix)

Den engelske Premier League-klub Chelseas anfører, John Terry, er sammen med resten af holdet ved at geare op til en ny sæson på Stamford Bridge. Men anføreren har stadig mareridt om sit mislykkede straffespark i sidste sæsons Champions League-finale mod Manchester United.

Det kostede nemlig Chelsea chancen for at vinde det prestigefyldte europæiske klubmesterskab, og trofæet gik i stedet gik til ærkerivalerne.

- Hver morgen vågner jeg op, og det er det første, jeg tænker på, siger han.

Det indre billede af ham selv, der glider og rammer bolden helt forkert i det afgørende øjeblik, har han endnu ikke formået at få fjernet fra nethinden.

- Jeg er stadig meget skuffet. Men jeg sagde sidste sæson, at jeg er en stor mand, og at jeg har en stor personlighed, og derfor må jeg simpelthen bare leve med det, siger han.

 

Facebook
Twitter